Ny viden: at få venner er en kunst, der kan læres
Forskning viser, at venskab er en færdighed, man kan lære, og at manglen på det har helbredsmæssige konsekvenser.
Danik Prihodko
En voksen står i et fyldt lokale eller scroller gennem et digitalt register på jagt efter en forbindelse, der føles naturlig, men som alligevel er svær at finde. Denne kamp er blevet stadig mere almindelig; ifølge forfatter Meg Tirrell: "Søgningen på 'hvordan man får venner' nåede et rekordhøjt niveau sidste forår og overgår langt søgninger efter, hvordan man finder en date eller forelsker sig."
Ny forskning tyder på, at vejen til kammeratskab ikke blot er et spørgsmål om held. Jaimie Krems, direktør for UCLA Center for Friendship Research, og andre forskere citeret i en artikel fra CNN, argumenterer for, at opbygningen af disse bånd afhænger af en række færdigheder, man kan lære. Som Krems forklarer: "Selv om venskaber føles som magi, involverer de disse kompetencer, som kan læres."
Venskab ikke magi - men hårdt arbejde
Der er meget på spil ved at mestre disse færdigheder, da social isolation har en fysisk pris. Ifølge en analyse fra forskeren Julianne Holt-Lunstad påvirker mangel på sociale forbindelser helbredet på samme måde som at ryge op til 15 cigaretter om dagen. Denne alvorlige påvirkning er årsagen til, at den amerikanske Surgeon General i 2023 udstedte en advarsel, udløst af en epidemi af ensomhed, som opleves af mere end halvdelen af alle voksne i USA.
"Forståeligt, for det er forfærdeligt og påvirker rigtig mange mennesker," kommenterer Krems. Men hun tilføjer: "Jeg vil påstå, at venskab påvirker endnu flere mennesker."
For at bekæmpe ensomhed foreslår eksperter, at man betragter venskab som en række kompetencer snarere end en mystisk forekomst. Ved at fokusere på den specifikke adfærd, der fremmer tiltrækning og interaktion, kan voksne systematisk opbygge et støttenetværk og bevæge sig væk fra forestillingen om, at venskab blot er noget, der sker for folk.
To ingredienser i venskab
„Der er to vigtige ’ingredienser for, at venskaber kan opstå’,” siger Krems med henvisning til forskning fra blandt andre Daniel Hruschka ved Arizona State University: "hyppig interaktion og gensidig tiltrækning.” At være på det samme sted med de samme mennesker gentagne gange – selv hvis det bare er så simpelt som at skrive i en dagbog på en kaffebar på samme tid hver uge – er tilstrækkeligt som en begyndelse.
Og det er den del af regnestykket, som er lettere for os at kontrollere, påpegede Krems. „Hvis du kan sørge for hyppig interaktion, er der måske en, der er en vis gensidig tiltrækning med,” sagde Krems. „Du skal bruge begge dele for at skabe et venskab.”
En måde at maksimere dine chancer for succes på begge fronter er at identificere det, Dartmouth-forskeren dr. Janice McCabe kalder „venskabsmarkeder” – i bund og grund steder, hvor mange mennesker er åbne for at få venner. "Hvis der er en ny identitet, du gerne vil udforske, så kig efter steder, hvor folk mødes regelmæssigt og har mulighed for at lære hinanden at kende,” pointerer McCabe. Fx en løbeklub, hvor man kan snakke undervejs, eller et teater- eller kunstkursus.
Giv noget af dig selv
Et af de mest effektive redskaber til at uddybe en forbindelse er ærlighed eller såkaldt "selv-afsløring". Dr. Alison Nagel, lektor ved University of Virginia, der leder Connection Project, fortæller, at "der er meget forskning, som viser, at selvafsløring avler selvafsløring". Ifølge Nagel er folk, der deler personlige detaljer, generelt mere vellidte og opfattes som mere troværdige af andre.
Selv-afsløring kaldes også "backstage-adfærd" eller personlig branding, hvor folk viser private sider.
Processen kræver dog en balance mellem sårbarhed og grænser. Nagel foreslår, at autenticitet ikke betyder, at man deler alt for meget; i stedet indebærer en holdbar tilgang, at man ikke beder om mere, end relationen kan give på det pågældende tidspunkt. Hun bemærker, at det ofte er den sikreste måde at opbygge et varigt bånd på, hvis man tager det langsomt og stabilt.
Betydningsfuld forandring udspringer ofte af disse overkommelige handlinger. Som Dr. Alison Nagel observerer, kan "små skift som disse" i adfærd føre til betydelige forbedringer i kvaliteten og dybden af venskaber i voksenlivet.
Ny viden: at få venner er en kunst, der kan læres
Forskning viser, at venskab er en færdighed, man kan lære, og at manglen på det har helbredsmæssige konsekvenser.
Danik Prihodko
En voksen står i et fyldt lokale eller scroller gennem et digitalt register på jagt efter en forbindelse, der føles naturlig, men som alligevel er svær at finde. Denne kamp er blevet stadig mere almindelig; ifølge forfatter Meg Tirrell: "Søgningen på 'hvordan man får venner' nåede et rekordhøjt niveau sidste forår og overgår langt søgninger efter, hvordan man finder en date eller forelsker sig."
Ny forskning tyder på, at vejen til kammeratskab ikke blot er et spørgsmål om held. Jaimie Krems, direktør for UCLA Center for Friendship Research, og andre forskere citeret i en artikel fra CNN, argumenterer for, at opbygningen af disse bånd afhænger af en række færdigheder, man kan lære. Som Krems forklarer: "Selv om venskaber føles som magi, involverer de disse kompetencer, som kan læres."
Venskab ikke magi - men hårdt arbejde
Der er meget på spil ved at mestre disse færdigheder, da social isolation har en fysisk pris. Ifølge en analyse fra forskeren Julianne Holt-Lunstad påvirker mangel på sociale forbindelser helbredet på samme måde som at ryge op til 15 cigaretter om dagen. Denne alvorlige påvirkning er årsagen til, at den amerikanske Surgeon General i 2023 udstedte en advarsel, udløst af en epidemi af ensomhed, som opleves af mere end halvdelen af alle voksne i USA.
"Forståeligt, for det er forfærdeligt og påvirker rigtig mange mennesker," kommenterer Krems. Men hun tilføjer: "Jeg vil påstå, at venskab påvirker endnu flere mennesker."
For at bekæmpe ensomhed foreslår eksperter, at man betragter venskab som en række kompetencer snarere end en mystisk forekomst. Ved at fokusere på den specifikke adfærd, der fremmer tiltrækning og interaktion, kan voksne systematisk opbygge et støttenetværk og bevæge sig væk fra forestillingen om, at venskab blot er noget, der sker for folk.
To ingredienser i venskab
„Der er to vigtige ’ingredienser for, at venskaber kan opstå’,” siger Krems med henvisning til forskning fra blandt andre Daniel Hruschka ved Arizona State University: "hyppig interaktion og gensidig tiltrækning.” At være på det samme sted med de samme mennesker gentagne gange – selv hvis det bare er så simpelt som at skrive i en dagbog på en kaffebar på samme tid hver uge – er tilstrækkeligt som en begyndelse.
Og det er den del af regnestykket, som er lettere for os at kontrollere, påpegede Krems. „Hvis du kan sørge for hyppig interaktion, er der måske en, der er en vis gensidig tiltrækning med,” sagde Krems. „Du skal bruge begge dele for at skabe et venskab.”
En måde at maksimere dine chancer for succes på begge fronter er at identificere det, Dartmouth-forskeren dr. Janice McCabe kalder „venskabsmarkeder” – i bund og grund steder, hvor mange mennesker er åbne for at få venner. "Hvis der er en ny identitet, du gerne vil udforske, så kig efter steder, hvor folk mødes regelmæssigt og har mulighed for at lære hinanden at kende,” pointerer McCabe. Fx en løbeklub, hvor man kan snakke undervejs, eller et teater- eller kunstkursus.
Giv noget af dig selv
Et af de mest effektive redskaber til at uddybe en forbindelse er ærlighed eller såkaldt "selv-afsløring". Dr. Alison Nagel, lektor ved University of Virginia, der leder Connection Project, fortæller, at "der er meget forskning, som viser, at selvafsløring avler selvafsløring". Ifølge Nagel er folk, der deler personlige detaljer, generelt mere vellidte og opfattes som mere troværdige af andre.
Selv-afsløring kaldes også "backstage-adfærd" eller personlig branding, hvor folk viser private sider.
Processen kræver dog en balance mellem sårbarhed og grænser. Nagel foreslår, at autenticitet ikke betyder, at man deler alt for meget; i stedet indebærer en holdbar tilgang, at man ikke beder om mere, end relationen kan give på det pågældende tidspunkt. Hun bemærker, at det ofte er den sikreste måde at opbygge et varigt bånd på, hvis man tager det langsomt og stabilt.
Betydningsfuld forandring udspringer ofte af disse overkommelige handlinger. Som Dr. Alison Nagel observerer, kan "små skift som disse" i adfærd føre til betydelige forbedringer i kvaliteten og dybden af venskaber i voksenlivet.