Nyt sigte: ligestilling skal styrkes for værnepligtige
Forsvaret stiller skarpt på ligestilling for værnepligtige. Organisationer kræver grundig opfølgning.
Matthew Hintz
Forsvaret er klar med en ny handleplan for ligestilling i den nye værnepligt.
Den nye værnepligt forlænger de unges tid i trøjen, og så indkaldes både mænd og kvinder til Forsvarets Dag.
Og det stiller nye krav, lyder det.
- Forsvaret skal være en moderne arbejdsplads, hvor der er plads til alle, der kan og vil bidrage til opgaveløsningen, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i en pressemeddelelse.
Handleplanen rummer blandt andet indsatser, der skal forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
For eksempel skal der udarbejdes et nyt adfærdskodeks, som skal sætte rammen for professionel adfærd og en respektfuld omgangstone.
Man vil også styrke undervisningen i at forebygge krænkende adfærd og øge både lederes og de værnepligtiges viden om støtte- og handlemuligheder, hvis der sker krænkelser.
Danmarks nationale videnscenter for køn og ligestilling, Kvinfo, har været inddraget i udviklingen af handleplanen.
Organisationens direktør, Henriette Laursen, er overordnet set positivt stemt over for de indsatser, den lægger op til.
- Det, der bliver den helt store nøgle, er jo opfølgning, evaluering og tilretning. Fordi det her er jo ikke nyt.
- Der har været iværksat ganske mange tiltag gennem mange år nu i Forsvaret, uden at det faktisk kan ses på tallene for kønskrænkelser, siger hun.
Samme bekymring kommer fra Beate Sløk-Andersen, der er chefkonsulent for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.
- Handleplanen har rigtig mange gode takter i sig. Vi er afventende over for, om det så også bliver implementeret, og om der bliver fulgt grundigt op på initiativerne, siger hun.
Institut for Menneskerettigheder mener, det er vigtigt, at man sørger for at følge op på de værnepligtiges oplevelser, og at de får mulighed for at dele dem anonymt.
- For det har tidligere vist sig, at det kun er gennem anonyme undersøgelser, at man rent faktisk får et reelt indtryk af situationen, siger Beate Sløk-Andersen.
RITZAU
Nyt sigte: ligestilling skal styrkes for værnepligtige
Forsvaret stiller skarpt på ligestilling for værnepligtige. Organisationer kræver grundig opfølgning.
Matthew Hintz
Forsvaret er klar med en ny handleplan for ligestilling i den nye værnepligt.
Den nye værnepligt forlænger de unges tid i trøjen, og så indkaldes både mænd og kvinder til Forsvarets Dag.
Og det stiller nye krav, lyder det.
- Forsvaret skal være en moderne arbejdsplads, hvor der er plads til alle, der kan og vil bidrage til opgaveløsningen, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i en pressemeddelelse.
Handleplanen rummer blandt andet indsatser, der skal forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
For eksempel skal der udarbejdes et nyt adfærdskodeks, som skal sætte rammen for professionel adfærd og en respektfuld omgangstone.
Man vil også styrke undervisningen i at forebygge krænkende adfærd og øge både lederes og de værnepligtiges viden om støtte- og handlemuligheder, hvis der sker krænkelser.
Danmarks nationale videnscenter for køn og ligestilling, Kvinfo, har været inddraget i udviklingen af handleplanen.
Organisationens direktør, Henriette Laursen, er overordnet set positivt stemt over for de indsatser, den lægger op til.
- Det, der bliver den helt store nøgle, er jo opfølgning, evaluering og tilretning. Fordi det her er jo ikke nyt.
- Der har været iværksat ganske mange tiltag gennem mange år nu i Forsvaret, uden at det faktisk kan ses på tallene for kønskrænkelser, siger hun.
Samme bekymring kommer fra Beate Sløk-Andersen, der er chefkonsulent for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.
- Handleplanen har rigtig mange gode takter i sig. Vi er afventende over for, om det så også bliver implementeret, og om der bliver fulgt grundigt op på initiativerne, siger hun.
Institut for Menneskerettigheder mener, det er vigtigt, at man sørger for at følge op på de værnepligtiges oplevelser, og at de får mulighed for at dele dem anonymt.
- For det har tidligere vist sig, at det kun er gennem anonyme undersøgelser, at man rent faktisk får et reelt indtryk af situationen, siger Beate Sløk-Andersen.
RITZAU