Staten vil have momsen 40 dage før – men regeringen kender ikke regningen
En kortere betalingsfrist skal ifølge regeringens skøn bidrage med 500 millioner kroner i 2030. Men ministeriet har ikke beregnet virksomhedernes ekstra finansieringsomkostninger.
Kindel Media / Pexels
Hvad sker der?
- Regeringen foreslår en fælles momsfrist på 20 dage for virksomheder.
- Halvårs- og kvartalsmoms skal betales omkring 40 dage tidligere.
- Staten forventer en finansieringsgevinst på 500 millioner kroner i 2030.
- Regeringen har ikke beregnet virksomhedernes ekstra finansieringsomkostninger.
Regeringen vil have virksomhedernes moms tidligere ind på statens konto. Det skal ifølge regeringens skøn bidrage med 500 millioner kroner til finansieringen i 2030 efter tilbageløb og adfærd.
Men mens regeringen lover skattelettelser til erhvervslivet, har den ikke beregnet, hvad den kortere betalingsfrist betyder for virksomhedernes likviditet og finansieringsomkostninger.
Det fremgår af et svar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M). Ministeriet oplyser, at det ikke kender opgørelser, der kan danne grundlag for en vurdering af likviditetsforholdene på virksomhedsniveau.
Staten har til gengæld regnet på sin egen gevinst. I et andet svar til Folketinget oplyser ministeren, at beregningen tager udgangspunkt i en finansieringsrente på 3,7 procent.
Det er ikke nødvendigvis den rente, virksomhederne skal betale, hvis de må finansiere den tidligere momsbetaling gennem en kassekredit.
Nogle mister 40 dage – andre fem
I dag betaler virksomheder med halvårlig eller kvartalsvis momsafregning typisk omkring to måneder efter momsperiodens udløb.
For virksomheder med månedlig afregning er fristen omkring 25 dage.
Hvis regeringens forslag gennemføres, skal alle betale senest 20 dage efter momsperiodens udløb.
Det betyder omkring 40 dage kortere betalingsfrist for virksomheder med halvårs- og kvartalsmoms. For virksomheder med månedsmoms er forskellen omkring fem dage.
Det er altså ikke alle mindre virksomheder, der rammes lige hårdt. Det afhænger af virksomhedens momsperiode.
Og regningen kan komme, før kunden har betalt. Virksomheden skal som udgangspunkt beregne moms, når varen eller ydelsen leveres. Udsteder den faktura før eller snarest efter leveringen, er faktureringstidspunktet afgørende. Kundens betaling er ikke afgørende.
Dansk Erhverv advarer om, at ændringen kan presse især mindre virksomheders likviditet.
Ikke alle får skattelettelsen
Samtidig foreslår regeringen at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent.
Men lettelsen går til selskaber med skattepligtigt overskud. Personligt ejede virksomheder betaler ikke selskabsskat og får derfor ikke glæde af netop den skattelettelse.
Nogle mindre virksomheder kan dermed få en kortere momsfrist uden samtidig at få del i selskabsskattelettelsen.
Folketinget har desuden bedt ministeren redegøre for, hvordan provenuet på 500 millioner kroner fordeler sig mellem virksomheder med halvårlig, kvartalsvis og månedlig moms. Spørgsmålet står fortsat ubesvaret.
Staten vil have momsen 40 dage før – men regeringen kender ikke regningen
En kortere betalingsfrist skal ifølge regeringens skøn bidrage med 500 millioner kroner i 2030. Men ministeriet har ikke beregnet virksomhedernes ekstra finansieringsomkostninger.
Kindel Media / Pexels
Hvad sker der?
- Regeringen foreslår en fælles momsfrist på 20 dage for virksomheder.
- Halvårs- og kvartalsmoms skal betales omkring 40 dage tidligere.
- Staten forventer en finansieringsgevinst på 500 millioner kroner i 2030.
- Regeringen har ikke beregnet virksomhedernes ekstra finansieringsomkostninger.
Regeringen vil have virksomhedernes moms tidligere ind på statens konto. Det skal ifølge regeringens skøn bidrage med 500 millioner kroner til finansieringen i 2030 efter tilbageløb og adfærd.
Men mens regeringen lover skattelettelser til erhvervslivet, har den ikke beregnet, hvad den kortere betalingsfrist betyder for virksomhedernes likviditet og finansieringsomkostninger.
Det fremgår af et svar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M). Ministeriet oplyser, at det ikke kender opgørelser, der kan danne grundlag for en vurdering af likviditetsforholdene på virksomhedsniveau.
Staten har til gengæld regnet på sin egen gevinst. I et andet svar til Folketinget oplyser ministeren, at beregningen tager udgangspunkt i en finansieringsrente på 3,7 procent.
Det er ikke nødvendigvis den rente, virksomhederne skal betale, hvis de må finansiere den tidligere momsbetaling gennem en kassekredit.
Nogle mister 40 dage – andre fem
I dag betaler virksomheder med halvårlig eller kvartalsvis momsafregning typisk omkring to måneder efter momsperiodens udløb.
For virksomheder med månedlig afregning er fristen omkring 25 dage.
Hvis regeringens forslag gennemføres, skal alle betale senest 20 dage efter momsperiodens udløb.
Det betyder omkring 40 dage kortere betalingsfrist for virksomheder med halvårs- og kvartalsmoms. For virksomheder med månedsmoms er forskellen omkring fem dage.
Det er altså ikke alle mindre virksomheder, der rammes lige hårdt. Det afhænger af virksomhedens momsperiode.
Og regningen kan komme, før kunden har betalt. Virksomheden skal som udgangspunkt beregne moms, når varen eller ydelsen leveres. Udsteder den faktura før eller snarest efter leveringen, er faktureringstidspunktet afgørende. Kundens betaling er ikke afgørende.
Dansk Erhverv advarer om, at ændringen kan presse især mindre virksomheders likviditet.
Ikke alle får skattelettelsen
Samtidig foreslår regeringen at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent.
Men lettelsen går til selskaber med skattepligtigt overskud. Personligt ejede virksomheder betaler ikke selskabsskat og får derfor ikke glæde af netop den skattelettelse.
Nogle mindre virksomheder kan dermed få en kortere momsfrist uden samtidig at få del i selskabsskattelettelsen.
Folketinget har desuden bedt ministeren redegøre for, hvordan provenuet på 500 millioner kroner fordeler sig mellem virksomheder med halvårlig, kvartalsvis og månedlig moms. Spørgsmålet står fortsat ubesvaret.