Jeffrey Epstein døde i sin fængselscelle i 2019. Men syv år senere kan den dømte seksualforbryder blive hovedperson i et nyt politisk opgør i Washington.

Demokraterne har vundet kontrollen over både Senatet og Repræsentanternes Hus. Dermed kan partiet fra januar 2027 få langt større magt til at undersøge Donald Trumps administration.

Og Epstein-sagen står højt på dagsordenen.

Det handler ikke kun om præsidentens tidligere bekendtskab med Epstein. Det handler også om, hvorvidt det amerikanske justitsministerium har offentliggjort alle de dokumenter, som Kongressen har krævet udleveret.

Millioner af dokumenter

I november 2025 vedtog Kongressen en lov, der pålagde justitsministeriet at offentliggøre sine dokumenter om Epstein og hans medhjælper Ghislaine Maxwell, dog med lovbestemte undtagelser og beskyttelse af ofrene.

Ministeriet har siden offentliggjort millioner af sider, men Demokraterne mener, at væsentlige oplysninger fortsat er tilbageholdt.

Allerede i marts 2026 krævede Jamie Raskin og andre fremtrædende demokrater, at ministeriet udleverede manglende dokumenter, fjernede uberettigede overstregninger og gav Kongressen bedre adgang til materialet.

I oktober kom Raskin med endnu en offensiv.

Den 26. oktober offentliggjorde Demokraterne i retsudvalget en rapport med alvorlige beskyldninger om Trumps tidligere forbindelser til Epstein og om justitsministeriets håndtering af sagen.

Rapporten omtaler blandt andet beretninger fra kvinder, som anklager Trump for seksuelle overgreb. Der er tale om anklager, ikke domstolsfastslåede forhold. Trump har afvist at have begået ulovligheder i forbindelse med Epstein.

Nu får demokraterne magtmidler

Hidtil har Demokraterne i vid udstrækning været afhængige af, at det republikanske flertal ville støtte deres krav om undersøgelser.

Det ændrer sig med valgsejren.

Når den nye Kongres træder sammen i januar, kan demokratiske udvalgsformænd indkalde vidner, kræve dokumenter udleveret og iværksætte offentlige høringer.

Det kan blandt andet føre til nye afhøringer af embedsmænd fra justitsministeriet og personer med kendskab til Epsteins netværk.

Men Kongressen kan ikke selv rejse straffesager. Det kræver handling fra anklagemyndigheden, og personer, der bliver indkaldt, kan gøre indsigelser, som i sidste ende må afgøres ved domstolene.

Et internationalt spor

En af de mest konkrete konflikter handler om udenlandske myndigheders adgang til beviser.

Den 22. oktober beskrev The Washington Post, hvordan Raskin havde krævet svar på, hvorfor justitsministeriet ikke havde imødekommet anmodninger om hjælp fra blandt andre Polen, Norge, Storbritannien og Letland.

Myndigheder i flere lande undersøger mulige forbrydelser med forbindelse til Epstein-materialet.

Med kontrollen over Kongressens udvalg kan Demokraterne forsøge at få belyst, hvorfor de amerikanske myndigheder ikke har samarbejdet mere med disse efterforskninger.

Trump kan ikke bare nedlægge veto

Der er en afgørende forskel på Demokraternes nye undersøgelsesbeføjelser og deres muligheder for at vedtage lovgivning.

Trump kan nedlægge veto mod lovforslag. Men han kan ikke med sin almindelige vetoret forhindre Kongressens udvalg i at indlede undersøgelser eller udstede lovlige stævninger.

Det betyder ikke, at Demokraterne automatisk får adgang til alt. Administrationen kan påberåbe sig fortrolighed, og uenigheder om udlevering af dokumenter kan ende i langvarige retssager.

Derudover skal hensynet til Epsteins ofre fortsat respekteres.

Men Demokraterne får mulighed for at holde sagen politisk levende gennem offentlige høringer, dokumentkrav og vidneafhøringer.

Og for Donald Trump kan det blive en alvorlig udfordring.

For selv om han fortsat sidder i Det Hvide Hus, kan han ikke længere regne med et republikansk flertal i Kongressen til at beskytte sin administration mod kritiske undersøgelser.