Seks af ti kvinder i overgangsalderen kæmper på jobbet: "Det er et kæmpe overset problem"

Yan Krukau
Hvad sker der?
- 60 procent af FOAs kvindelige medlemmer har gener, der påvirker arbejdet.
- 78 procent taler kun i ringe grad med deres leder om overgangsalderen.
- Blot 1 procent af arbejdspladserne har særlige tiltag for overgangsalderen.
- Dansk Standard har netop udsendt nye anbefalinger til arbejdspladserne.
Hedeture, dårlig søvn, udmattelse og migræne. Det er hverdagen for en stor del af FOAs kvindelige medlemmer i overgangsalderen, og generne følger dem helt ind på arbejdspladsen. Seks ud af ti – 60 procent – svarer, at overgangsalderen i meget høj, høj eller nogen grad påvirker deres arbejde.
Det viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse, som FOA offentliggør fredag den 25. september.
Tallene tegner et billede af et problem, der findes overalt i FOAs tre sektorer, men som sjældent bliver sagt højt. Næsten otte ud af ti – 78 procent – taler kun i ringe eller meget ringe grad med deres leder om overgangsalderen. Kun 15 procent angiver, at de i nogen, høj eller meget høj grad tager emnet op. Og blot 1 procent svarer, at deres arbejdsplads har særlige tiltag i forbindelse med overgangsalderen.
"Det er et kæmpe overset problem, og vi ved, at alle kvinder går i overgangsalder. Generne er særligt en udfordring i fysisk og psykisk belastende job, hvor arbejdsdagen i sig selv er krævende," siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, i en pressemeddelelse.
Symptomerne tærer på arbejdsindsatsen
Hun peger på, at symptomerne tærer på energien i job, der i forvejen kræver meget.
"Når symptomer som hovedpine og udmattelse er hverdag, bliver energien alt for hurtigt brugt op. Det påvirker ikke kun den enkelte medarbejder, det påvirker hele arbejdsindsatsen. Derfor er det også vigtigt, at arbejdsgiverne tager sig sammen og tager udfordringen alvorligt," siger hun.
Ifølge FOA er det særligt ansatte i social- og sundhedssektoren, der mærker generne. Det er samme område, som i forvejen kæmper med alvorlige rekrutteringsproblemer – og netop derfor er det ifølge Maria Klingsholm ekstra alvorligt, at overgangsalderen får kvinder til at trække sig.
"Nogle kvinder går ned i tid, melder sig syge, og andre vælger helt at stoppe, fordi generne ved overgangsalderen kan få kvinder til at miste tilliden til sig selv og deres faglighed," forklarer hun og tilføjer: "Så der er flere grunde til, at fællesskabet bør tage sig sammen og give disse kvinder en hånd."
FOA står ikke alene med opfordringen. Dansk Standard, som udarbejder officielle standarder på en lang række områder, har netop udsendt nye anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan støtte medarbejdere i overgangsalderen. Det sker ifølge FOA på et tidspunkt, hvor behovet for handling er tydeligt.