En kop kaffe, magtbegær og historien om, hvorfor USA fik et Senat
En berømt morgenmad mellem George Washington og Thomas Jefferson forklarer, hvorfor USA fik to kongreskamre. Historien er muligvis en myte. Men tanken bag den kan spores helt tilbage til renæssancens Machiavelli og lever i USAs demokrati.
Saul Loeb / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- En berømt anekdote om Washington og Jefferson forklarer Senatets rolle med en varm kaffe.
- USA's to kongreskamre blev skabt i 1787 efter en bitter magtkamp mellem små og store delstater.
- Filosoffen Machiavelli beskrev allerede i 1500-tallet, hvordan politiske konflikter og magtbalancer kan beskytte friheden.
En kop rygende varm kaffe. En underkop. Og et spørgsmål, der skulle komme til at forklare en af de vigtigste idéer bag det amerikanske demokrati.
Ifølge en berømt historisk anekdote sidder USA's første præsident, George Washington, til morgenmad med Thomas Jefferson, der netop er vendt hjem fra Frankrig.
Jefferson undrer sig over, hvorfor amerikanerne har indrettet deres nye demokrati med to lovgivende kamre. Hvorfor ikke nøjes med ét? Hvorfor overhovedet oprette et Senat?
Washington svarer ikke direkte. I stedet bemærker han, hvordan Jefferson hælder sin varme kaffe over i underkoppen.
"Hvorfor hældte du lige kaffen over i underkoppen, før du drak den?" spørger Washington ifølge fortællingen.
"For at køle den af. Min hals er ikke lavet af messing," svarer Jefferson.
Og så kommer Washingtons berømte svar:
"Præcis. Vi hælder også lovgivningen over i den senatoriske underkop for at køle den af."
På få sekunder bliver et kompliceret politisk system forklaret med noget så enkelt som en kop kaffe.
Repræsentanternes Hus skal give plads til folkets vilje. Senatet skal forhindre, at politikerne handler overilet.
En bitter magtkamp i Philadelphia
Virkeligheden bag de to kongreskamre er dog mere dramatisk end den hyggelige morgenmad. Sommeren 1787 samles de amerikanske delstater i Philadelphia for at skrive en ny forfatning. Men de delegerede er dybt uenige om, hvordan magten skal fordeles.
De store delstater kræver indflydelse efter indbyggertal. De små frygter derimod at blive tromlet ned af deres langt større naboer. Konflikten truer hele arbejdet med den nye forfatning.
Løsningen bliver Det Store Kompromis, som forfatningskonventet vedtager den 16. juli 1787. USA får to kongreskamre. I Repræsentanternes Hus fordeles pladserne efter indbyggertal. I Senatet får hver delstat to senatorer, uanset størrelse.
Samtidig får medlemmerne af Repræsentanternes Hus valg hvert andet år, mens senatorerne vælges for seks år ad gangen. Senatet skal have tid til at tænke sig om.
Machiavelli forudså magtkampen
Tanken om at lade forskellige politiske kræfter holde hinanden i skak er langt ældre end USA. Allerede i 1500-tallet skriver den italienske tænker Niccolò Machiavelli om magt og frihed i sin bog 'Discorsi,' hvor han undersøger den romerske republik.
Her fremhæver han, hvordan kampen mellem folket og samfundets elite kan være med til at skabe love, der beskytter friheden.
Machiavelli ser altså ikke nødvendigvis politisk uenighed som noget skadeligt. Tværtimod kan konflikter styrke en republik, når institutionerne giver plads til forskellige interesser og begrænser magten.
Hans tanker er beslægtede med princippet bag USA's to kongreskamre, selv om det ikke betyder, at han udtænkte den amerikanske model.
Var den berømte morgenmad en myte?
Men tilbage til morgenbordet. For selv om historien om kaffekoppen er blevet fortalt igen og igen, er der et problem. Ingen har kunnet dokumentere, at samtalen mellem Jefferson og Washington faktisk fandt sted.
Det fremgår af undersøgelser fra Thomas Jefferson Foundation, der driver Jeffersons gamle hjem Monticello. Anekdoten optræder først i skriftlige gengivelser i 1800-tallet, længe efter begge mænds død.
Endnu mere interessant er et brev fra Jefferson til den franske frihedshelt Marquis de Lafayette fra 1789. Her skriver Jefferson, at to kamre er nødvendige for god lovgivning. Han var altså næppe så stor modstander af systemet, som anekdoten antyder.
Alligevel har historien overlevet. For den fortæller noget centralt om idéen bag Senatet: Lovgivning skal have tid til at køle af, før den bliver til landets love.
Jefferson skriver selv spillereglerne
Historien får et interessant efterspil. I 1797 bliver Jefferson USA's vicepræsident og dermed også leder af Senatets møder. Han kaster sig over britisk parlamentarisk praksis og samler reglerne i en håndbog, der udkommer i 1801.
Bogen skal skabe orden og sikre, at politiske diskussioner følger faste spilleregler. Jefferson lægger blandt andet vægt på at beskytte mindretallet mod flertallets magt.
Senatet gør aldrig håndbogen til sin officielle regelbog, men den præger dets arbejde. I 1837 tager Repræsentanternes Hus dele af den til sig, og den har stadig betydning for Kongressens parlamentariske praksis.
Så selv om den berømte morgenmad måske aldrig fandt sted, lever tanken bag den videre.
En kop kaffe, magtbegær og historien om, hvorfor USA fik et Senat
En berømt morgenmad mellem George Washington og Thomas Jefferson forklarer, hvorfor USA fik to kongreskamre. Historien er muligvis en myte. Men tanken bag den kan spores helt tilbage til renæssancens Machiavelli og lever i USAs demokrati.
Saul Loeb / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- En berømt anekdote om Washington og Jefferson forklarer Senatets rolle med en varm kaffe.
- USA's to kongreskamre blev skabt i 1787 efter en bitter magtkamp mellem små og store delstater.
- Filosoffen Machiavelli beskrev allerede i 1500-tallet, hvordan politiske konflikter og magtbalancer kan beskytte friheden.
En kop rygende varm kaffe. En underkop. Og et spørgsmål, der skulle komme til at forklare en af de vigtigste idéer bag det amerikanske demokrati.
Ifølge en berømt historisk anekdote sidder USA's første præsident, George Washington, til morgenmad med Thomas Jefferson, der netop er vendt hjem fra Frankrig.
Jefferson undrer sig over, hvorfor amerikanerne har indrettet deres nye demokrati med to lovgivende kamre. Hvorfor ikke nøjes med ét? Hvorfor overhovedet oprette et Senat?
Washington svarer ikke direkte. I stedet bemærker han, hvordan Jefferson hælder sin varme kaffe over i underkoppen.
"Hvorfor hældte du lige kaffen over i underkoppen, før du drak den?" spørger Washington ifølge fortællingen.
"For at køle den af. Min hals er ikke lavet af messing," svarer Jefferson.
Og så kommer Washingtons berømte svar:
"Præcis. Vi hælder også lovgivningen over i den senatoriske underkop for at køle den af."
På få sekunder bliver et kompliceret politisk system forklaret med noget så enkelt som en kop kaffe.
Repræsentanternes Hus skal give plads til folkets vilje. Senatet skal forhindre, at politikerne handler overilet.
En bitter magtkamp i Philadelphia
Virkeligheden bag de to kongreskamre er dog mere dramatisk end den hyggelige morgenmad. Sommeren 1787 samles de amerikanske delstater i Philadelphia for at skrive en ny forfatning. Men de delegerede er dybt uenige om, hvordan magten skal fordeles.
De store delstater kræver indflydelse efter indbyggertal. De små frygter derimod at blive tromlet ned af deres langt større naboer. Konflikten truer hele arbejdet med den nye forfatning.
Løsningen bliver Det Store Kompromis, som forfatningskonventet vedtager den 16. juli 1787. USA får to kongreskamre. I Repræsentanternes Hus fordeles pladserne efter indbyggertal. I Senatet får hver delstat to senatorer, uanset størrelse.
Samtidig får medlemmerne af Repræsentanternes Hus valg hvert andet år, mens senatorerne vælges for seks år ad gangen. Senatet skal have tid til at tænke sig om.
Machiavelli forudså magtkampen
Tanken om at lade forskellige politiske kræfter holde hinanden i skak er langt ældre end USA. Allerede i 1500-tallet skriver den italienske tænker Niccolò Machiavelli om magt og frihed i sin bog 'Discorsi,' hvor han undersøger den romerske republik.
Her fremhæver han, hvordan kampen mellem folket og samfundets elite kan være med til at skabe love, der beskytter friheden.
Machiavelli ser altså ikke nødvendigvis politisk uenighed som noget skadeligt. Tværtimod kan konflikter styrke en republik, når institutionerne giver plads til forskellige interesser og begrænser magten.
Hans tanker er beslægtede med princippet bag USA's to kongreskamre, selv om det ikke betyder, at han udtænkte den amerikanske model.
Var den berømte morgenmad en myte?
Men tilbage til morgenbordet. For selv om historien om kaffekoppen er blevet fortalt igen og igen, er der et problem. Ingen har kunnet dokumentere, at samtalen mellem Jefferson og Washington faktisk fandt sted.
Det fremgår af undersøgelser fra Thomas Jefferson Foundation, der driver Jeffersons gamle hjem Monticello. Anekdoten optræder først i skriftlige gengivelser i 1800-tallet, længe efter begge mænds død.
Endnu mere interessant er et brev fra Jefferson til den franske frihedshelt Marquis de Lafayette fra 1789. Her skriver Jefferson, at to kamre er nødvendige for god lovgivning. Han var altså næppe så stor modstander af systemet, som anekdoten antyder.
Alligevel har historien overlevet. For den fortæller noget centralt om idéen bag Senatet: Lovgivning skal have tid til at køle af, før den bliver til landets love.
Jefferson skriver selv spillereglerne
Historien får et interessant efterspil. I 1797 bliver Jefferson USA's vicepræsident og dermed også leder af Senatets møder. Han kaster sig over britisk parlamentarisk praksis og samler reglerne i en håndbog, der udkommer i 1801.
Bogen skal skabe orden og sikre, at politiske diskussioner følger faste spilleregler. Jefferson lægger blandt andet vægt på at beskytte mindretallet mod flertallets magt.
Senatet gør aldrig håndbogen til sin officielle regelbog, men den præger dets arbejde. I 1837 tager Repræsentanternes Hus dele af den til sig, og den har stadig betydning for Kongressens parlamentariske praksis.
Så selv om den berømte morgenmad måske aldrig fandt sted, lever tanken bag den videre.