Spiseforstyrrelser er steget 71 procent – nu advarer forskere om slankemedicin
Antallet af mennesker med anoreksi og bulimi er vokset markant siden 1990. Samtidig skaber GLP-1-medicin nye bekymringer, men forskerne har endnu ikke dokumenteret, at medicinen forårsager flere spiseforstyrrelser.
Anna Tarazevich / Pexels
Hvad sker der?
- 18,1 millioner levede med anoreksi eller bulimi i 2023, anslår forskere.
- Det globale antal er steget 71 procent siden 1990.
- I en amerikansk stikprøve havde 32,1 procent prøvet GLP-1-medicin.
- Et internationalt ekspertpanel anbefaler screening for spiseforstyrrelser inden behandling.
Antallet af mennesker med anoreksi og bulimi er vokset markant gennem tre årtier. Og mens lægemidler som Wegovy og Ozempic ændrer behandlingen af overvægt og diabetes, rejser forskere et nyt spørgsmål: Hvad sker der, når medicin, der dæmper appetitten, bliver brugt af mennesker med spiseforstyrrelser?
Et nyt studie i JAMA Psychiatry anslår, at 18,1 millioner mennesker verden over levede med anoreksi eller bulimi i 2023. Det er 71 procent flere end i 1990. Også efter justering for befolkningens størrelse og alderssammensætning steg forekomsten – med 20,6 procent. Det er imidlertid ikke dokumentation for, at GLP-1-medicinen har drevet stigningen: Den strækker sig over en periode, som begyndte længe før den nye generation af vægttabsmidler blev udbredt.
Forskerne har analyseret data og statistiske estimater fra 204 lande og territorier. De 18,1 millioner er altså ikke et præcist optalt antal patienter. Usikkerhedsintervallet går fra 13,9 til 24 millioner.
Hver tredje havde prøvet medicinen
Bekymringen for de nye slankemidler får næring fra et amerikansk studie, som JAMA Psychiatry offentliggjorde i juni.
Forskerne spurgte 436 personer med spiseforstyrrelser om deres brug af GLP-1-medicin. 140 deltagere, svarende til 32,1 procent, oplyste, at de havde prøvet medicinen. 44 deltagere, eller 10,1 procent, rapporterede brug, der afveg fra ordinationen.
Sidstnævnte omfatter flere former for afvigende brug og er ikke ensbetydende med, at alle 44 bevidst brugte medicinen til at forværre deres sygdom. Gruppen var heller ikke repræsentativ for alle mennesker med spiseforstyrrelser.
Forskerne peger på, at appetitdæmpning og vægttab kan være særligt problematisk for mennesker med anoreksi eller restriktiv spiseadfærd. Men studiet dokumenterer ikke, hvor ofte GLP-1-medicin udløser eller forværrer en spiseforstyrrelse.
Eksperter efterlyser screening
Et internationalt panel på 45 eksperter og personer med relevant erfaring har derfor udarbejdet anbefalinger for GLP-1-behandling hos mennesker med spiseforstyrrelser.
I studiet, som blev offentliggjort i World Psychiatry i september, peger panelet på behovet for at undersøge både nuværende og tidligere spiseforstyrrelser, før behandlingen begynder, og følge patienterne undervejs.
Cynthia Bulik, der er forsker i spiseforstyrrelser ved University of North Carolina og deltog i ekspertarbejdet, beskriver situationen som et vendepunkt i et interview omtalt af The New York Times.
Anbefalingerne er ekspertkonsensus, ikke nye bindende danske regler. De bygger på et område, hvor forskerne fortsat savner langvarige og kontrollerede undersøgelser.
Danske piger fik flere diagnoser
En dansk registerundersøgelse, der følger udviklingen fra 2000 til 2022, viser også markante udsving. Blandt piger på 10-14 år steg forekomsten af nye anoreksidiagnoser med 35,5 procent fra 2019 til 2021. Nye diagnoser i kategorien andre spiseforstyrrelser steg med 57,1 procent.
Tallene falder sammen med coronapandemien, men undersøgelsen dokumenterer ikke, at pandemien alene forårsagede stigningerne. Udviklingen er heller ikke ens for alle diagnoser: Forekomsten af nye bulimidiagnoser har været faldende siden 2017.
De danske tal siger ikke noget direkte om GLP-1-medicinens betydning.
Medicinen kan også hjælpe
Bekymringen har en vigtig modvægt. Vægttabsmidlerne kan give betydelige sundhedsgevinster for patienter med de rette behandlingsindikationer, og forskning tyder på, at GLP-1-medicin kan mindske tvangsoverspisning hos nogle patienter.
En forskningsgennemgang i Journal of Eating Disorders fandt dog kun ni relevante studier og understregede behovet for bedre dokumentation. En potentiel gavnlig virkning ved tvangsoverspisning kan ikke overføres direkte til patienter med anoreksi.
Dermed står lægerne med en vanskelig afvejning: Den samme appetitdæmpning, som hjælper nogle patienter, kan være risikabel for andre. Den nye forskning fastslår ikke, at slankemedicinen står bag stigningen i spiseforstyrrelser. Den viser, hvorfor en sårbar patientgruppe kræver større opmærksomhed.
Spiseforstyrrelser er steget 71 procent – nu advarer forskere om slankemedicin
Antallet af mennesker med anoreksi og bulimi er vokset markant siden 1990. Samtidig skaber GLP-1-medicin nye bekymringer, men forskerne har endnu ikke dokumenteret, at medicinen forårsager flere spiseforstyrrelser.
Anna Tarazevich / Pexels
Hvad sker der?
- 18,1 millioner levede med anoreksi eller bulimi i 2023, anslår forskere.
- Det globale antal er steget 71 procent siden 1990.
- I en amerikansk stikprøve havde 32,1 procent prøvet GLP-1-medicin.
- Et internationalt ekspertpanel anbefaler screening for spiseforstyrrelser inden behandling.
Antallet af mennesker med anoreksi og bulimi er vokset markant gennem tre årtier. Og mens lægemidler som Wegovy og Ozempic ændrer behandlingen af overvægt og diabetes, rejser forskere et nyt spørgsmål: Hvad sker der, når medicin, der dæmper appetitten, bliver brugt af mennesker med spiseforstyrrelser?
Et nyt studie i JAMA Psychiatry anslår, at 18,1 millioner mennesker verden over levede med anoreksi eller bulimi i 2023. Det er 71 procent flere end i 1990. Også efter justering for befolkningens størrelse og alderssammensætning steg forekomsten – med 20,6 procent. Det er imidlertid ikke dokumentation for, at GLP-1-medicinen har drevet stigningen: Den strækker sig over en periode, som begyndte længe før den nye generation af vægttabsmidler blev udbredt.
Forskerne har analyseret data og statistiske estimater fra 204 lande og territorier. De 18,1 millioner er altså ikke et præcist optalt antal patienter. Usikkerhedsintervallet går fra 13,9 til 24 millioner.
Hver tredje havde prøvet medicinen
Bekymringen for de nye slankemidler får næring fra et amerikansk studie, som JAMA Psychiatry offentliggjorde i juni.
Forskerne spurgte 436 personer med spiseforstyrrelser om deres brug af GLP-1-medicin. 140 deltagere, svarende til 32,1 procent, oplyste, at de havde prøvet medicinen. 44 deltagere, eller 10,1 procent, rapporterede brug, der afveg fra ordinationen.
Sidstnævnte omfatter flere former for afvigende brug og er ikke ensbetydende med, at alle 44 bevidst brugte medicinen til at forværre deres sygdom. Gruppen var heller ikke repræsentativ for alle mennesker med spiseforstyrrelser.
Forskerne peger på, at appetitdæmpning og vægttab kan være særligt problematisk for mennesker med anoreksi eller restriktiv spiseadfærd. Men studiet dokumenterer ikke, hvor ofte GLP-1-medicin udløser eller forværrer en spiseforstyrrelse.
Eksperter efterlyser screening
Et internationalt panel på 45 eksperter og personer med relevant erfaring har derfor udarbejdet anbefalinger for GLP-1-behandling hos mennesker med spiseforstyrrelser.
I studiet, som blev offentliggjort i World Psychiatry i september, peger panelet på behovet for at undersøge både nuværende og tidligere spiseforstyrrelser, før behandlingen begynder, og følge patienterne undervejs.
Cynthia Bulik, der er forsker i spiseforstyrrelser ved University of North Carolina og deltog i ekspertarbejdet, beskriver situationen som et vendepunkt i et interview omtalt af The New York Times.
Anbefalingerne er ekspertkonsensus, ikke nye bindende danske regler. De bygger på et område, hvor forskerne fortsat savner langvarige og kontrollerede undersøgelser.
Danske piger fik flere diagnoser
En dansk registerundersøgelse, der følger udviklingen fra 2000 til 2022, viser også markante udsving. Blandt piger på 10-14 år steg forekomsten af nye anoreksidiagnoser med 35,5 procent fra 2019 til 2021. Nye diagnoser i kategorien andre spiseforstyrrelser steg med 57,1 procent.
Tallene falder sammen med coronapandemien, men undersøgelsen dokumenterer ikke, at pandemien alene forårsagede stigningerne. Udviklingen er heller ikke ens for alle diagnoser: Forekomsten af nye bulimidiagnoser har været faldende siden 2017.
De danske tal siger ikke noget direkte om GLP-1-medicinens betydning.
Medicinen kan også hjælpe
Bekymringen har en vigtig modvægt. Vægttabsmidlerne kan give betydelige sundhedsgevinster for patienter med de rette behandlingsindikationer, og forskning tyder på, at GLP-1-medicin kan mindske tvangsoverspisning hos nogle patienter.
En forskningsgennemgang i Journal of Eating Disorders fandt dog kun ni relevante studier og understregede behovet for bedre dokumentation. En potentiel gavnlig virkning ved tvangsoverspisning kan ikke overføres direkte til patienter med anoreksi.
Dermed står lægerne med en vanskelig afvejning: Den samme appetitdæmpning, som hjælper nogle patienter, kan være risikabel for andre. Den nye forskning fastslår ikke, at slankemedicinen står bag stigningen i spiseforstyrrelser. Den viser, hvorfor en sårbar patientgruppe kræver større opmærksomhed.