To tyskere og en amerikaner deler Nobelprisen: Nu kan lys styre hjernen

Pham Ngoc Anh
Hvad sker der?
- Peter Hegemann, Georg Nagel og Karl Deisseroth får Nobelprisen i medicin.
- De to tyskere opdagede det lysfølsomme protein channelrhodopsin i alger.
- Deisseroth brugte opdagelsen til at udvikle metoden optogenetik.
- Professor Ole Kiehn ser muligheder for at kurere Parkinsons med metoden.
Nobelprisen i fysiologi eller medicin går i år til de to tyske forskere Peter Hegemann og Georg Nagel samt den amerikanske forsker Karl Deisseroth. Det skriver Videnskab.dk.
Hegemann og Nagel får prisen for at opdage proteinet channelrhodopsin i alger. Deisseroth har brugt opdagelsen til at udvikle metoden optogenetik. Kort fortalt kan forskerne sende lys ind i nerveceller og dermed se og påvirke, hvordan hjernen former minder, følelser og adfærd.
Tilbage i 2005 viste Deisseroth et forsøg med rotter. Blåt lys fik nervesignaler til at løbe i dyrenes hjerner, efter at proteinet var sat ind i deres nerveceller. Dermed kunne han også ændre gnavernes adfærd. Nobelpriskomitéen kalder metoden for "en ny æra inden for neurovidenskab."
Ole Kiehn, professor ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, er begejstret.
"Jeg ser kæmpestore muligheder i fremtiden for, at det kan anvendes i forbindelse med eksempelvis at kurere Parkinsons," siger han til Videnskab.dk.
Han peger også på forsøg, hvor blinde har fået algernes kanaler sat ind i fotoreceptorerne for at få synet tilbage. Selv kalder prisvinderen Deisseroth metoden for "ret cool", fordi forskerne kan låne hjernens eget sprog.