Tre nye hvepsearter fundet i dansk natur
Fundet af arter, som ikke tidligere er registreret i Danmark, kan gøre eksperter klogere på dansk diversitet.
I slutningen af august fandt eksperter tre arter af snyltehvepse, som aldrig tidligere er blevet registreret i Danmark.
De blev fundet i Naturpark Christiansø.
Den ene af arterne lever normalt længere sydpå og er aldrig blevet registreret i Skandinavien.
Det skriver naturvejleder ved Naturpark Christiansø, Nina Bonnén Mourieri, i en pressemeddelelse.
Fundene blev gjort under en såkaldt bioblitz, hvor frivillige undersøger et bestemt område for så mange forskellige arter som muligt på 24 timer.
Knap 700 forskellige arter af planter, dyr, larver og svampe blev registreret.
Men særligt arterne Quadrastichus perissiae, Ophion tenuicornis og Coelopisthia pachycera skilte sig ud. De er alle snyltehvepse.
Sidstnævnte blev fundet af naturformidler og stifter af Naturkontakt, Lars Holm Hansen.
"Det er en fantastisk følelse. Det er spændende og en stor tilfredsstillelse, at fokuseret og bred søgning i felten kan bidrage til viden om arterne herhjemme, tilmed nye arter i Danmark," siger han.
Snyltehveps er en insektart, der snylter på andre insekter.
Hunnerne har en brod bagpå, som man kender fra den klassiske hveps, men snyltehvepsen bruger den til at bore sine æg ind i insekter.
Her udvikler larven sig ved at æde værtsdyret indefra eller udefra.
Ifølge Lars Holm Hansen kan fundet af den nye art i Skandinavien være et tegn på klimaforandringer.
"Der kan være tale om en klimaart, som har bevæget sig længere mod nord. Vi ser det inden for mange grupper af insekter, at de responderer på det mildere klima," siger han.
Lars Vilhelmsen, kurator for insekter på Statens Naturhistoriske Museum, mener, at fundene understreger, at vi stadig mangler at lære om den danske natur.
"Det gør os opmærksomme på, hvor dårligt vi kender store dele af vores natur. Vi ved for lidt om diversiteten, som jo er interessant for os at dokumentere, så vi kan følge udviklingen i den".
"Vi skal forstå, om der sker nogle ændringer i kraft af den måde, vi behandler vores natur på. Jo større diversitet, vi kan dokumentere, jo bedre er naturtilstanden generelt," siger Vilhelmsen.
Tre nye hvepsearter fundet i dansk natur
Fundet af arter, som ikke tidligere er registreret i Danmark, kan gøre eksperter klogere på dansk diversitet.
I slutningen af august fandt eksperter tre arter af snyltehvepse, som aldrig tidligere er blevet registreret i Danmark.
De blev fundet i Naturpark Christiansø.
Den ene af arterne lever normalt længere sydpå og er aldrig blevet registreret i Skandinavien.
Det skriver naturvejleder ved Naturpark Christiansø, Nina Bonnén Mourieri, i en pressemeddelelse.
Fundene blev gjort under en såkaldt bioblitz, hvor frivillige undersøger et bestemt område for så mange forskellige arter som muligt på 24 timer.
Knap 700 forskellige arter af planter, dyr, larver og svampe blev registreret.
Men særligt arterne Quadrastichus perissiae, Ophion tenuicornis og Coelopisthia pachycera skilte sig ud. De er alle snyltehvepse.
Sidstnævnte blev fundet af naturformidler og stifter af Naturkontakt, Lars Holm Hansen.
"Det er en fantastisk følelse. Det er spændende og en stor tilfredsstillelse, at fokuseret og bred søgning i felten kan bidrage til viden om arterne herhjemme, tilmed nye arter i Danmark," siger han.
Snyltehveps er en insektart, der snylter på andre insekter.
Hunnerne har en brod bagpå, som man kender fra den klassiske hveps, men snyltehvepsen bruger den til at bore sine æg ind i insekter.
Her udvikler larven sig ved at æde værtsdyret indefra eller udefra.
Ifølge Lars Holm Hansen kan fundet af den nye art i Skandinavien være et tegn på klimaforandringer.
"Der kan være tale om en klimaart, som har bevæget sig længere mod nord. Vi ser det inden for mange grupper af insekter, at de responderer på det mildere klima," siger han.
Lars Vilhelmsen, kurator for insekter på Statens Naturhistoriske Museum, mener, at fundene understreger, at vi stadig mangler at lære om den danske natur.
"Det gør os opmærksomme på, hvor dårligt vi kender store dele af vores natur. Vi ved for lidt om diversiteten, som jo er interessant for os at dokumentere, så vi kan følge udviklingen i den".
"Vi skal forstå, om der sker nogle ændringer i kraft af den måde, vi behandler vores natur på. Jo større diversitet, vi kan dokumentere, jo bedre er naturtilstanden generelt," siger Vilhelmsen.