Donald Trump vil bruge omkring 10.000 milliarder danske kroner på det amerikanske militær i 2027. Men efter Demokraternes valgsejr er det blevet vanskeligere at få hele regningen gennem Kongressen.

Det handler ikke kun om størrelsen på budgettet. Det handler om, hvordan pengene skal vedtages – og hvilke våbensystemer der får dem.

290 milliarder dollar i forskel

Trump-administrationen har bedt om 1.150 milliarder dollar i almindelige forsvarsbevillinger og yderligere 350 milliarder dollar gennem en særlig budgetproces, der kan vedtages med simpelt flertal i Senatet.

Men den vedtagne budgetresolution i Repræsentanternes Hus lægger foreløbig kun op til 60 milliarder dollar i ekstra forsvarsmidler gennem den proces. Det er 290 milliarder dollar mindre end administrationens ønske. Senatet har endnu ikke vedtaget sin egen budgetresolution.

Det er ikke det samme som, at de resterende penge er endeligt skåret væk. Men hvis Republikanerne ikke får gennemført en større pakke, kan en række af Trumps nye investeringer blive afhængige af de almindelige budgetforhandlinger – hvor Demokraterne får langt større indflydelse.

Den nuværende midlertidige finansiering af den amerikanske regering udløber 11. december. Hvis Kongressen ikke vedtager nye bevillinger eller forlænger finansieringen, risikerer USA en ny nedlukning.

Republikanerne har flertal i den nuværende Kongres frem til januar. Derefter overtager Demokraterne både Repræsentanternes Hus og Senatet. De kan dermed få afgørende indflydelse på de videre forhandlinger.

Den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS) vurderer, at Republikanerne får svært ved at nå hele vejen til de ønskede 350 milliarder dollar i den korte periode efter valget. En forlængelse af den midlertidige finansiering ind i det nye år kan give Demokraterne større forhandlingskraft.

Våbenproducenterne har ordrer for milliarder

Usikkerheden rammer en forsvarsindustri, der allerede har store ordrebeholdninger og investerer i at øge produktionen.

Ordrebeholdningerne dækker kontrakter over flere år og er ikke det samme som nye bevillinger fra 2027-budgettet. RTX' samlede tal omfatter også civil luftfart. Tallene viser dog, hvor store økonomiske interesser der er knyttet til den amerikanske oprustning.

Lockheed Martin står bag F-35-kampflyet og PAC-3 MSE-missilerne, som bruges i Patriot-luftforsvarssystemet. En stor del af selskabets ordrebeholdning er knyttet til en flerårig aftale om at øge produktionen af PAC-3 MSE-interceptorer.

RTX, der ejer Raytheon, producerer blandt andet Patriot-systemer, Tomahawk-krydsermissiler og AMRAAM-luftkampmissiler. Koncernen har indgået flerårige produktionsaftaler om både Tomahawk og AMRAAM.

Northrop Grumman producerer blandt andet B-21-bombeflyet og Sentinel-systemet med interkontinentale atommissiler.

General Dynamics bygger blandt andet atomdrevne ubåde, krigsskibe og landmilitære systemer.

L3Harris leverer kommunikationssystemer, sensorer og missilteknologi.

Pengene kan ses i konkrete kontrakter

USAspending.gov, den amerikanske regerings database over offentlige bevillinger og kontrakter, viser, hvordan de nye forsvarsinitiativer allerede omsættes til ordrer.

Et eksempel er en kontrakt til Raytheon om en ny generation af missilforsvarsradar til Golden Dome-programmet. Kontrakten har en potentiel værdi på 2,63 milliarder dollar. Omkring 1,56 milliarder dollar var allerede forpligtet i databasen ved den seneste opgørelse. Finansieringen er knyttet til Golden Dome-fonden.

Det er en konkret flerårig kontrakt – ikke en ny bevilling, der automatisk bortfalder, hvis Kongressen ændrer budgettet. Men den viser, hvilke industriprojekter der er afhængige af fortsat finansiering.

Kongressens uafhængige analysetjeneste, Congressional Research Service (CRS), har samtidig dokumenteret uenighed om konkrete våbensystemer. Repræsentanternes Hus' bevillingsudvalg foreslog 3,2 milliarder dollar mindre end Pentagons ønske til udvalgte våbensystemer. Husets forsvarsudvalg foreslog omvendt at godkende 1,7 milliarder dollar mere end ønsket til andre udvalgte systemer.

Det er to forskellige processer: En godkendelse af et våbenprogram er ikke det samme som at bevilge pengene til det.

Danske virksomheder er med i kæden

Den amerikanske oprustning har også betydning for danske leverandører.

Erhvervsstyrelsen har opgjort, at 15 danske virksomheder siden Danmarks indtræden i F-35-programmet i 2002 har modtaget ordrer fra Lockheed Martin, Pratt & Whitney og deres underleverandører.

Den seneste verificerede samlede ordrevolumen var 1,154 milliarder dollar ved udgangen af 2023. Det er en akkumuleret opgørelse for hele perioden – ikke nye ordrer i 2023 eller et mål for danske virksomheders aktuelle årsomsætning.

Et konkret eksempel er Terma, der leverer mere end 70 missionskritiske dele til F-35-flyet.

Hvis amerikanske bevillinger bliver forsinket, kan det påvirke tempoet i nye kontrakter og udvidelser af produktionen. Men de danske leverancer er del af et internationalt program med flere lande som kunder. Det er derfor ikke givet, at en forsinkelse i en amerikansk budgetpakke rammer danske leverandører direkte.

Det afgørende slag står nu

Trump har ikke mistet muligheden for at få gennemført en stor del af sin oprustning. Men han har mistet det republikanske flertal, der hidtil har gjort vejen gennem Kongressen lettere.

Hvis Republikanerne ikke får sikret de ekstra bevillinger inden årsskiftet, bliver de nødt til at forhandle med et demokratisk flertal i den nye Kongres.

For de amerikanske våbenproducenter handler det derfor ikke kun om, hvor meget USA vil bruge på militæret. Det handler om, hvilke systemer der bliver prioriteret, hvornår kontrakterne finansieres, og hvor hurtigt produktionen kan udvides.

Trump har sat en historisk oprustning i gang. Nu skal han overbevise en Kongres, han ikke længere kontrollerer.