Trump om aktiedyk: Det er Demokraternes skyld
Trump kalder teknologiaktiers fald for trist. Ifølge ham vil Republikanerne blive større og stærkere.

Mandel Ngan / AFP / Ritzau Scanpix
USA's republikanske præsident, Donald Trump, giver Demokraternes sejr ved midtvejsvalget skylden for de fald, der har kunnet ses på aktiemarkedet.
Det sker natten til fredag dansk tid i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.
"Aktiemarkedet havde en af de værste dage i historien som følge af valgresultatet. Så trist en ting at overvære! Det har krævet så meget arbejde at få os til et niveau, som ingen før har set, og nu det her," skriver Trump.
"Husk, at det var ikke Republikanerne, det var de dumme Demokrater ("Dumocrats", red.). Men frygt ikke. Vi vil snart - på den ene eller anden måde - blive større og stærkere end nogensinde før."
USA's teknologitunge Nasdaq-indeks faldt torsdag med 5,5 procent på børsen i New York. Det er det højeste fald, der er registreret siden april 2025, hvor Trump introducerede straftold på varer fra en lang række lande.
Det skyldes bekymringer om fremtiden for AI-datacenterprojekter. Ifølge Reuters er der en frygt for, at Demokraternes store sejr ved valget kan bremse udbygningen af infrastrukturen til kunstig intelligens.
Det er netop udbygningen af AI-infrastrukturen, der har drevet aktiemarkedets stigninger i år.
Investorer er således bange for, at partiet vil bruge sin fremgang på både delstatsniveau og i Kongressen til at indføre nye regler på området.
Også S&P 500- og Dow Jones-indeksene gik torsdag i mørkerødt og faldt med henholdsvis 4,4 og 3,4 procent.
Det var især de aktier, der er knyttet til kunstig intelligens, som investorerne har solgt ud af.
Ved midtvejsvalget tirsdag overtog Demokraterne syv sæder i Senatet fra Republikanerne. Partiet sikrede sig i Repræsentanternes Hus - som er Kongressens andet kammer - mindst 39 ekstra pladser.
Partiet vandt også fem guvernørposter.
Datacentre har mødt bred modstand blandt amerikanske vælgere på tværs af politiske skel.