Nedlægger undervisningen: "Det er at pisse på fremtidige generationer"
Tusindvis af unge vil onsdag forlade undervisningen og gå på gaden i protest mod regeringens planer om at skære i SU og ændre reglerne for dimittenddagpenge. Alene i København forventes 10.000 demonstranter.

Vincent M.A. Janssen / Pexels
Omkring 30.000 gymnasieelever fra 40 gymnasier ventes onsdag at nedlægge undervisningen i protest mod regeringens uddannelsespolitik.
Det oplyser Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i en pressemeddelelse tirsdag morgen.
Samtidig forventer organisationen, at 10.000 elever og studerende samles på Rådhuspladsen i København klokken 12.30, inden de marcherer mod Christiansborg.
Tallene er arrangørernes forventninger og ikke et dokumenteret deltagerantal.
Bag demonstrationen står 21 elev-, studenter- og faglige organisationer.
Vrede over regeringens spareplaner
Protesterne retter sig især mod regeringens forslag om at reducere SU'en til hjemmeboende unge og indføre nye krav for at modtage dimittenddagpenge.
Regeringen lægger op til at afskaffe SU'en for hjemmeboende, hvis forældre tilsammen tjener over cirka 710.000 kroner årligt. Også unge fra familier med lavere indkomster står til at få reduceret støtten.
Samtidig foreslår regeringen et beskæftigelseskrav, der som udgangspunkt betyder, at nyuddannede skal have arbejdet svarende til gennemsnitligt fire timer om ugen i 18 måneder for at få dimittenddagpenge.
Oscar Tønsberg Hoffmann, der er forperson for DGS, retter en hård kritik mod regeringen.
"Når man aktivt vælger at tage pengene op af lommerne på unge, der tager en uddannelse, er det svært at se som andet end uddannelsesfjendsk," siger han i pressemeddelelsen.
Ifølge elevformanden har organisationen forgæves forsøgt at få regeringens ministre i tale.
"Når man på den ene side sparer på unge, der tager en uddannelse, og på den anden side ikke vil stå på mål for det over for os, er det i mine øjne ganske enkelt at pisse på fremtidige generationer," siger han.
Protesterne begrænser sig ikke til hovedstaden. Også i Hjørring har gymnasieelever varslet en demonstration onsdag, skriver NordsøPosten.
Regeringens forslag indgår i forhandlingerne om finansloven for 2027 og er endnu ikke vedtaget.