Nye forhandlinger om krigen i Ukraine finder sted i Abu Dhabi. Men allerede inden møderne er der strid om, hvem der får lov til at sidde med ved bordet.

Rusland ønsker ikke europæisk deltagelse i de egentlige trepartsforhandlinger. I stedet skal Ukraine holde særskilte møder med europæiske repræsentanter.

Det er et problem for Europa. En eventuel fredsaftale vil få direkte konsekvenser for kontinentets sikkerhed, men de europæiske lande risikerer at stå uden for de afgørende drøftelser.

USA forsøger at få Europa med

USA fungerer som mægler og forsøger samtidig at få Rusland til at acceptere en bredere proces, hvor europæiske lande også får en rolle.

De europæiske møder skal blandt andet handle om sikkerhedsgarantier til Ukraine og Europas fremtidige sikkerhedsorden.

Moskva fastholder imidlertid, at forhandlingerne skal foregå mellem Rusland og Ukraine med USA som mægler.

Territorium står i vejen

Den største knast er fortsat spørgsmålet om territorium.

Rusland kræver, at Ukraine opgiver områder i Donbas, mens den ukrainske regering afviser at afgive territorium. Ukraine ønsker samtidig sikkerhedsgarantier, der kan forhindre et nyt russisk angreb.

Det er netop her, Europas rolle bliver afgørende. En aftale skal ikke blot standse kampene. Den skal også skabe en sikkerhedsordning, som kan holde på længere sigt.

Samtidig fortsætter krigen. Angreb på energiinfrastruktur og militære mål understreger, hvor langt der er fra diplomatiske møder til en reel våbenhvile.

For Europa er dilemmaet tydeligt: Kontinentet skal være med til at håndtere konsekvenserne af en fredsaftale, men risikerer at blive holdt uden for de forhandlinger, der skal forme Europas fremtidige sikkerhed.