Professor: Der skete noget bemærkelsesværdigt, da datingapps kom frem
Danske familier får færre børn. Det kan have noget at gøre med moderne dating, siger professor Jørgen Goul Andersen.
Andrea Piacquadio / Pexels
"Jeg vidste jo, at du ville ringe, så jeg tænkte, at jeg lige ville læse op på, hvad forskningen siger om det. Og det ser faktisk ud til, at det paradoksalt nok er blevet lidt sværere at finde en partner."
Ordene kommer fra Jørgen Goul Andersen, professor emeritus i statskundskab ved Aalborg Universitet.
Sammen med Jacob Andersen har han undersøgt årsagerne til de faldende fødselstal for TrygFonden.
Nu peger han på en mulig forklaring, som sjældent får plads i debatten om fødselskrisen: Måske er vi simpelthen blevet længere tid om at finde den rette at få børn med.
Flere leder stadig
I 1986 var hver fjerde dansker mellem 30 og 34 år single. I 2025 var det mere end hver tredje.
Også blandt de 35-39-årige er andelen steget markant: Fra godt 20 til 30 procent.
Tallene fortæller ikke, hvorfor flere lever som singler, men Goul Andersen peger på flere mulige forklaringer:
Der er geografiske skævheder mellem kønnene, og kvinder har overhalet mændene uddannelsesmæssigt. Det kan gøre det sværere at finde en passende partner.
Men han er også optaget af den moderne datingkultur. Han har nemlig bemærket noget slående i fødselsstatistikkerne:
Omkring 2016 begyndte danske kvinders gennemsnitsalder ved første fødsel igen at stige efter omkring ti års stilstand. I 2024 var den nået op på 30,3 år.
Det skete få år efter datingappen Tinders gennembrud i Danmark.
"Det falder sjovt nok sammen med, at alderen for førstegangsmødre igen begyndte at stige i de nordiske lande. Det er ikke noget, jeg selv har forsket i, men det kunne jo være en del af forklaringen, at internetdating får os til at bruge længere tid på at finde en partner."
Er Tinder problemet?
Goul Andersen har i anledning af Y's henvendelse læst op på international forskning i internetdating, blandt andet fra den amerikanske sociolog Michael Rosenfeld.
Datingapps har gjort det lettere at møde mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Men de mange valgmuligheder kan også gøre det sværere at beslutte sig, peger professoren på.
"Man kan jo altid tænke, om der findes noget, der er lidt bedre. Man vil gerne være sikker på, at man har fundet den helt rigtige, inden man binder sig. Og så bliver søgeprocessen længere."
Der er dog ikke dokumenteret en årsagssammenhæng mellem datingapps og senere familiedannelse. Forskning har også peget på, at onlinedating kan gøre det lettere og hurtigere at finde en partner.
Mange forventer ikke at få børn
Men hvis jagten på den rette trækker ud, kan det have en biologisk pris: Der bliver mindre tid til barn nummer to og tre.
"Når man bruger længere tid på at finde den rigtige partner, så bliver det biologiske vindue jo også kortere."
Og for nogle kommer der måske et tidspunkt, hvor de helt opgiver håbet.
Blandt barnløse 30-39-årige uden en samboende partner forventer 58,2 procent ikke at få børn, viser Goul Andersen og Jacob Andersens undersøgelse.
Det er ikke til at sige, hvor mange der slet ikke ønsker børn, og hvor mange der undervejs har opgivet tanken om at stifte familie.
"Der kan jo godt ligge noget resignation i det. Hvis man ikke har fundet en partner, og man begynder at komme op i årene, så kan man måske sige til sig selv, at man nok ikke kommer til at få børn."
"Men det kan jo ændre sig, hvis man pludselig møder en person, som man gerne vil have børn med. Eller evt. vælger at få barn først – og så eventuel partner senere."
Professor: Der skete noget bemærkelsesværdigt, da datingapps kom frem
Danske familier får færre børn. Det kan have noget at gøre med moderne dating, siger professor Jørgen Goul Andersen.
Andrea Piacquadio / Pexels
"Jeg vidste jo, at du ville ringe, så jeg tænkte, at jeg lige ville læse op på, hvad forskningen siger om det. Og det ser faktisk ud til, at det paradoksalt nok er blevet lidt sværere at finde en partner."
Ordene kommer fra Jørgen Goul Andersen, professor emeritus i statskundskab ved Aalborg Universitet.
Sammen med Jacob Andersen har han undersøgt årsagerne til de faldende fødselstal for TrygFonden.
Nu peger han på en mulig forklaring, som sjældent får plads i debatten om fødselskrisen: Måske er vi simpelthen blevet længere tid om at finde den rette at få børn med.
Flere leder stadig
I 1986 var hver fjerde dansker mellem 30 og 34 år single. I 2025 var det mere end hver tredje.
Også blandt de 35-39-årige er andelen steget markant: Fra godt 20 til 30 procent.
Tallene fortæller ikke, hvorfor flere lever som singler, men Goul Andersen peger på flere mulige forklaringer:
Der er geografiske skævheder mellem kønnene, og kvinder har overhalet mændene uddannelsesmæssigt. Det kan gøre det sværere at finde en passende partner.
Men han er også optaget af den moderne datingkultur. Han har nemlig bemærket noget slående i fødselsstatistikkerne:
Omkring 2016 begyndte danske kvinders gennemsnitsalder ved første fødsel igen at stige efter omkring ti års stilstand. I 2024 var den nået op på 30,3 år.
Det skete få år efter datingappen Tinders gennembrud i Danmark.
"Det falder sjovt nok sammen med, at alderen for førstegangsmødre igen begyndte at stige i de nordiske lande. Det er ikke noget, jeg selv har forsket i, men det kunne jo være en del af forklaringen, at internetdating får os til at bruge længere tid på at finde en partner."
Er Tinder problemet?
Goul Andersen har i anledning af Y's henvendelse læst op på international forskning i internetdating, blandt andet fra den amerikanske sociolog Michael Rosenfeld.
Datingapps har gjort det lettere at møde mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Men de mange valgmuligheder kan også gøre det sværere at beslutte sig, peger professoren på.
"Man kan jo altid tænke, om der findes noget, der er lidt bedre. Man vil gerne være sikker på, at man har fundet den helt rigtige, inden man binder sig. Og så bliver søgeprocessen længere."
Der er dog ikke dokumenteret en årsagssammenhæng mellem datingapps og senere familiedannelse. Forskning har også peget på, at onlinedating kan gøre det lettere og hurtigere at finde en partner.
Mange forventer ikke at få børn
Men hvis jagten på den rette trækker ud, kan det have en biologisk pris: Der bliver mindre tid til barn nummer to og tre.
"Når man bruger længere tid på at finde den rigtige partner, så bliver det biologiske vindue jo også kortere."
Og for nogle kommer der måske et tidspunkt, hvor de helt opgiver håbet.
Blandt barnløse 30-39-årige uden en samboende partner forventer 58,2 procent ikke at få børn, viser Goul Andersen og Jacob Andersens undersøgelse.
Det er ikke til at sige, hvor mange der slet ikke ønsker børn, og hvor mange der undervejs har opgivet tanken om at stifte familie.
"Der kan jo godt ligge noget resignation i det. Hvis man ikke har fundet en partner, og man begynder at komme op i årene, så kan man måske sige til sig selv, at man nok ikke kommer til at få børn."
"Men det kan jo ændre sig, hvis man pludselig møder en person, som man gerne vil have børn med. Eller evt. vælger at få barn først – og så eventuel partner senere."