Vilde tal i København: En kontoransat pr. 2,7 skraldemænd
Der er 494 skraldemænd på fuldtid i København. Men 227 kontoransatte, der kun arbejder med affaldshåndtering.

Illustration fra Skattebetalerne / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Københavns Kommune har 227 kontoransatte alene på affaldsområdet. De skal administrere de i alt 494 skraldemænd i kommunen
- De kontoransatte arbejder blandt andet med "projekter", "kommunikation" og "analyse" og andre kontoropgaver
- Flere politikere i Borgerrepræsentationen er forargedede over det høje antal bureaukrater
I Københavns Kommune arbejder i alt 494 skraldemænd på fuld tid med at indsamle borgernes skrald.
Men samtidigt er der 227 personer ansat på kontor, som alene har med affaldshåndtering at gøre. Lige bortset fra rent faktisk at samle skrald. Det skriver Skattebetalerne.
Københavns Kommune oplyser, at medarbejderne på affaldsområdet arbejder med opgaver som "borgerbetjening, data og analyse, affaldsjura, politisk betjening, kommunikation, projektopgaver, koordinering og tilrettelæggelse af affaldsindsamling samt opfølgning og rapportering på lokale og nationale mål for genanvendelse af ressourcer".
I alt er det tale om 183,5 årsværk blandt de kontoransatte, som er fordelt på 227 personer. Af de 227 medarbejdere betales 201 af affaldsgebyret, mens 26 betales over skatten.
Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti på Københavns Rådhus, Morten Melchior, mener, at 227 ansatte på affaldsområdet i Københavns Kommune er alt for mange, og at langt de fleste ikke arbejder med kerneopgaver.
"Det er et voldsomt og alt for højt tal," siger han og fortsætter:
"Vi har kritiseret det mange gange, men der sker ikke noget. Det er udtryk for en stigende omgang projektmageri."
Liberal Alliance er forarget over, at borgernes penge ikke kun går til at indsamle affald, men også til at understøtte et voksende bureaukrati.
Alexander Ryle mener, at én kontoransat til under tre skraldemænd bør få alarmklokkerne til at ringe.
“Det er et voldsomt og alt for højt tal”
Han ønsker at gå området grundigt efter og spørge, hvor mange af de administrative opgaver der faktisk er nødvendige.
Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod, der er valgt for Enhedslisten, forsvarer antallet af kontoransatte og siger, at det ikke alene handler om at samle affald ind, men også hvordan "vi får genanvendt og genbrugt langt flere af klodens sparsomme ressourcer".