Y-analyse: Der var kun én vej for Preben Bang Henriksen
En sort dag for Venstre - men det kunne være gået meget værre.

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Efter 15 år som folketingsmedlem for Venstre, så blev Preben Bang Henriksen tirsdag tvunget til skafottet og ekskluderet af Venstres folketingsgruppe.
Og det kunne ikke være anderledes.
Man skal ikke tage fejl af, at Preben Bang Henriksen i sin tid som folketingsmedlem har været et stort aktiv for Venstre. Han er partiets femtestørste stemmesluger og således en populær mand i det nordjyske.
Derfor er ekslusionen et stort tab for partiet. Og endnu en møgsag for Troels Lund Poulsen op mod Venstres landsmøde den 14-15. november.
Men midt i denne sorte dag for Venstre må formanden alligevel drage et lettelsens suk. Det kunne nemlig være gået meget værre.
De tre andre oprørske folketingsmedlemmer har rettet ind efter formandens krav. Amanda Heitmann kastede håndklædet i ringen på de sociale medier og erklærede, at nu rettede hun ind længe inden dagens gruppemøde.
Og Peter Juel-Jensen og Anni Matthiesen har rettet ind i dag.
Reelt er det en politisk henrettelse at blive ekskluderet og blive løsgænger. Man berøves al indflydelse. Den skæbne blev øjensynligt for meget for dem.
Dermed mister Venstres Folketingsgruppe kun et enkelt medlem, hvor man potentielt kunne have stået med fem løsgængere, som nægtede at forlade deres embede.
Det ville have efterladt Venstre med 13 folketingsmedlemmer resten af valgperioden, hvilket ville have været en uoverstigelig katastrofe.
I stedet står man nu med 17 medlemmer. Og Søren Gades stol er overtaget af den noget mindre oprørske Erik Flyvholm.
Venstres krise - og dermed Troels Lund Poulsens krise - er fortsat afgrundsdyb. Og der er ingen tvivl om, at Preben Bang Henriksens eksklusion kan vække stærke følelser i baglandet.
Men hvis man vil være formand for et parti, så kan man ikke leve med, at ens folketingsgruppe stemmer efter forgodtbefindende, når medlemmerne sætter sig i folketingssalen.
På den måde ved hverken vælgerne eller de andre partier, hvor man har dem. Og det bliver stort set umuligt at lave politiske aftaler.
Søren Gade var den stærkeste af de fem. Og Troels Lund Poulsen kunne ikke bare smide ham ud. Det kunne have ødelagt ham helt som formand.
Derfor kom Jyllands-Postens karaktermord af et portræt af Gade kærkomment for Venstres formand.
Med Gade væk og stækket, så kunne Troels skrue bissen på overfor de resterende medlemmer. Bak op eller skrid.
I dag har Troels Lund Poulsen så brutalt sat sin linje igennem. Han vil føre Venstre i en grønnere linje, der som bekendt ikke vækker megen begejstring i det klassiske landmands-Venstre.
Forude venter afstemninger om et nationalt sprøjteforbud, som partiet bakker op om. Og ganske givet hårde forhandlinger om den såkaldte grisefirepart.
De forhandlinger kunne være blevet Venstre og Troels Lund Poulsens Waterloo, hvis ikke han havde banket sin gruppe på plads.
Preben Bang Henriksen nægtede. Derfor måtte han op af muren.
Y-analyse: Der var kun én vej for Preben Bang Henriksen
En sort dag for Venstre - men det kunne være gået meget værre.

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Efter 15 år som folketingsmedlem for Venstre, så blev Preben Bang Henriksen tirsdag tvunget til skafottet og ekskluderet af Venstres folketingsgruppe.
Og det kunne ikke være anderledes.
Man skal ikke tage fejl af, at Preben Bang Henriksen i sin tid som folketingsmedlem har været et stort aktiv for Venstre. Han er partiets femtestørste stemmesluger og således en populær mand i det nordjyske.
Derfor er ekslusionen et stort tab for partiet. Og endnu en møgsag for Troels Lund Poulsen op mod Venstres landsmøde den 14-15. november.
Men midt i denne sorte dag for Venstre må formanden alligevel drage et lettelsens suk. Det kunne nemlig være gået meget værre.
De tre andre oprørske folketingsmedlemmer har rettet ind efter formandens krav. Amanda Heitmann kastede håndklædet i ringen på de sociale medier og erklærede, at nu rettede hun ind længe inden dagens gruppemøde.
Og Peter Juel-Jensen og Anni Matthiesen har rettet ind i dag.
Reelt er det en politisk henrettelse at blive ekskluderet og blive løsgænger. Man berøves al indflydelse. Den skæbne blev øjensynligt for meget for dem.
Dermed mister Venstres Folketingsgruppe kun et enkelt medlem, hvor man potentielt kunne have stået med fem løsgængere, som nægtede at forlade deres embede.
Det ville have efterladt Venstre med 13 folketingsmedlemmer resten af valgperioden, hvilket ville have været en uoverstigelig katastrofe.
I stedet står man nu med 17 medlemmer. Og Søren Gades stol er overtaget af den noget mindre oprørske Erik Flyvholm.
Venstres krise - og dermed Troels Lund Poulsens krise - er fortsat afgrundsdyb. Og der er ingen tvivl om, at Preben Bang Henriksens eksklusion kan vække stærke følelser i baglandet.
Men hvis man vil være formand for et parti, så kan man ikke leve med, at ens folketingsgruppe stemmer efter forgodtbefindende, når medlemmerne sætter sig i folketingssalen.
På den måde ved hverken vælgerne eller de andre partier, hvor man har dem. Og det bliver stort set umuligt at lave politiske aftaler.
Søren Gade var den stærkeste af de fem. Og Troels Lund Poulsen kunne ikke bare smide ham ud. Det kunne have ødelagt ham helt som formand.
Derfor kom Jyllands-Postens karaktermord af et portræt af Gade kærkomment for Venstres formand.
Med Gade væk og stækket, så kunne Troels skrue bissen på overfor de resterende medlemmer. Bak op eller skrid.
I dag har Troels Lund Poulsen så brutalt sat sin linje igennem. Han vil føre Venstre i en grønnere linje, der som bekendt ikke vækker megen begejstring i det klassiske landmands-Venstre.
Forude venter afstemninger om et nationalt sprøjteforbud, som partiet bakker op om. Og ganske givet hårde forhandlinger om den såkaldte grisefirepart.
De forhandlinger kunne være blevet Venstre og Troels Lund Poulsens Waterloo, hvis ikke han havde banket sin gruppe på plads.
Preben Bang Henriksen nægtede. Derfor måtte han op af muren.