Y-ANALYSE: HVIS.. Troels smuttede, hvem tager så over?
Hvis Troels Lund forlader formandsposten, så hold øje med især tre politikere
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Troels Lund Poulsen udkæmper netop nu et uundgåeligt slag om Venstres politiske retning.
Og trods protester fra sure nordjyske Venstre-medlemmer, som harcelerer over eksklusionen af Preben Bang Henriksen, så tyder alt på, at Troels Lund Poulsen har vundet første omgang. De tungtvejende Venstre-folk har indtil nu været stille.
Men fortsætter Venstre med at lække vælgere, så partiet for eksempel ryger under fem procent indenfor overskuelig tid, eller man om et års tid stadig roder rundt under seks procent, så strammer det til for formanden.
Hvem tager så over?
I Venstre står det klart, at den klart mest sandsynlige kandidat er næstformand Stephanie Lose. Selvom politiske kommentatorer ofte italesætter Lose som en småkedelig kvindelig udgave af Troels Lund Poulsen, så synger vælgerne en anden sang. Lose fik over 31.000 personlige stemmer ved folketingsvalget.
Dermed blev hun Venstres med længder største stemmesluger og den politiker, der fik femteflest stemmer på landsplan. Vælgerne elsker hende. Og måske er den afdæmpede stil noget, som mange vælgere efterspørger fremfor en flamboyant ledertype med alskens ambitioner for alt muligt.
Lose har også for længst placeret sig centralt i landspolitik som minister og folketingsmedlem i Venstres ledelse. Rygtet går på, at hun ikke rigtigt gider være formand. Men det rygte trives ikke internt i Venstre. Det vil hun gerne, hvis det kommer dertil.
Hendes største udfordring er, at hun risikerer at blive kædet sammen med Troels’ nedtur. For hvordan kan hun så vende skuden?
En anden stærk kandidat er Morten Dahlin. Han har både erfaring og alderen med sig. Med sine 37 år kan han måske lokke nogle af de unge vælgere tilbage til Venstre, som ellers for længst har forladt partiet. Skubbet væk af kvælstofsudledende landmænd og suget over mod især Liberal Alliance af den charmerende Alex Vanopslagh.
Men apropos vælgerne, så er de ikke så vilde med Dahlin. Det blev kun til lige godt 7.000 stemmer ved Folketingsvalget. Det er så midt i det hele, som noget kan være.
Dahlin er kvik, dygtig og arbejdsom. Men det er tvivlsomt om opbakningen internt er stor nok til, at man kunne køre ham i stilling.
Desuden er Dahlin en “jack of all trades,” som et engelsk udtryk lyder. Han kan lidt af det hele, men mestrer ingenting.
Han er begavet, men hans egen formand har en stærkere udstråling som intellektuel nestor.
Han kan gøre sig i internationalt selskab, men ejer ikke Mette Frederiksens statsmandsudstråling.
Han har ånd og humor, men mindre end Alex Vanopslagh.
Han kan være polemisk og hurtig på sociale medier, men ikke som Mads Strange.
Omvendt er ingen blevet leder for noget uden at skulle vokse ind i opgaven.
Til sidst er det slet ikke sikkert, at du har hørt om Mads Duedahl. Og selvom han er en såkaldt ‘dark horse’ i det her spil, så er det værd at nævne ham.
Duedahl er 42 år og har vundet formandsposten i Danske Regioner for Venstre. Internt i Venstre er han højt besungen og betragtes som et stort talent. Efter eksklusionen af Preben Bang Henriksen, så er der også en ekstra plads i Nordjylland til et Venstre-mandat.
Han har også skrevet partiets relativt nye principprogram. Det er ikke noget, der vejer så tungt internt i partiet. Men det er nemt at italesætte for entouraget af kommentatorer og analytikere, som noget der viser sand liberal ånd.
Man kan huske på, at Mette Frederiksen i 2008 skrev ni socialdemokratiske teaser, som skulle vise alverden hvad ægte socialdemokratisme var. Det var også uomtvisteligt for at genere formand Thorning-Schmidt, men det giver en særlig legitimitet at skrive ideologiske grundprincipper for sit parti.
Men lige nu mangler Duedahl slagkraft, da han ikke er medlem af Folketinget og ingen erfaring har fra landspolitik. Skal han være formand, så skal han håbe på, at Troels Lund Poulsen sidder denne periode ud, så han kan vælges ind og skabe sig et navn først.
Men alt taler også lige nu for, at Troels Lund Poulsen ikke går nogle steder.
I den forgangne weekend fik han sikret overvældende opbakning til sin politiske linje i Venstres hovedbestyrelse.
Dermed tegner det også til, at Venstres kommende landsmøde midt i november ikke kommer til at byde på enorme dramaer, som pressen ellers gør klar til.
Der kan sagtens være et par sure miner, men de vil sandsynligvis være uden reel tyngde.
Derfor er Troels Lund Poulsens formandsstol nok sikret en rum tid endnu.
Y-ANALYSE: HVIS.. Troels smuttede, hvem tager så over?
Hvis Troels Lund forlader formandsposten, så hold øje med især tre politikere
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Troels Lund Poulsen udkæmper netop nu et uundgåeligt slag om Venstres politiske retning.
Og trods protester fra sure nordjyske Venstre-medlemmer, som harcelerer over eksklusionen af Preben Bang Henriksen, så tyder alt på, at Troels Lund Poulsen har vundet første omgang. De tungtvejende Venstre-folk har indtil nu været stille.
Men fortsætter Venstre med at lække vælgere, så partiet for eksempel ryger under fem procent indenfor overskuelig tid, eller man om et års tid stadig roder rundt under seks procent, så strammer det til for formanden.
Hvem tager så over?
I Venstre står det klart, at den klart mest sandsynlige kandidat er næstformand Stephanie Lose. Selvom politiske kommentatorer ofte italesætter Lose som en småkedelig kvindelig udgave af Troels Lund Poulsen, så synger vælgerne en anden sang. Lose fik over 31.000 personlige stemmer ved folketingsvalget.
Dermed blev hun Venstres med længder største stemmesluger og den politiker, der fik femteflest stemmer på landsplan. Vælgerne elsker hende. Og måske er den afdæmpede stil noget, som mange vælgere efterspørger fremfor en flamboyant ledertype med alskens ambitioner for alt muligt.
Lose har også for længst placeret sig centralt i landspolitik som minister og folketingsmedlem i Venstres ledelse. Rygtet går på, at hun ikke rigtigt gider være formand. Men det rygte trives ikke internt i Venstre. Det vil hun gerne, hvis det kommer dertil.
Hendes største udfordring er, at hun risikerer at blive kædet sammen med Troels’ nedtur. For hvordan kan hun så vende skuden?
En anden stærk kandidat er Morten Dahlin. Han har både erfaring og alderen med sig. Med sine 37 år kan han måske lokke nogle af de unge vælgere tilbage til Venstre, som ellers for længst har forladt partiet. Skubbet væk af kvælstofsudledende landmænd og suget over mod især Liberal Alliance af den charmerende Alex Vanopslagh.
Men apropos vælgerne, så er de ikke så vilde med Dahlin. Det blev kun til lige godt 7.000 stemmer ved Folketingsvalget. Det er så midt i det hele, som noget kan være.
Dahlin er kvik, dygtig og arbejdsom. Men det er tvivlsomt om opbakningen internt er stor nok til, at man kunne køre ham i stilling.
Desuden er Dahlin en “jack of all trades,” som et engelsk udtryk lyder. Han kan lidt af det hele, men mestrer ingenting.
Han er begavet, men hans egen formand har en stærkere udstråling som intellektuel nestor.
Han kan gøre sig i internationalt selskab, men ejer ikke Mette Frederiksens statsmandsudstråling.
Han har ånd og humor, men mindre end Alex Vanopslagh.
Han kan være polemisk og hurtig på sociale medier, men ikke som Mads Strange.
Omvendt er ingen blevet leder for noget uden at skulle vokse ind i opgaven.
Til sidst er det slet ikke sikkert, at du har hørt om Mads Duedahl. Og selvom han er en såkaldt ‘dark horse’ i det her spil, så er det værd at nævne ham.
Duedahl er 42 år og har vundet formandsposten i Danske Regioner for Venstre. Internt i Venstre er han højt besungen og betragtes som et stort talent. Efter eksklusionen af Preben Bang Henriksen, så er der også en ekstra plads i Nordjylland til et Venstre-mandat.
Han har også skrevet partiets relativt nye principprogram. Det er ikke noget, der vejer så tungt internt i partiet. Men det er nemt at italesætte for entouraget af kommentatorer og analytikere, som noget der viser sand liberal ånd.
Man kan huske på, at Mette Frederiksen i 2008 skrev ni socialdemokratiske teaser, som skulle vise alverden hvad ægte socialdemokratisme var. Det var også uomtvisteligt for at genere formand Thorning-Schmidt, men det giver en særlig legitimitet at skrive ideologiske grundprincipper for sit parti.
Men lige nu mangler Duedahl slagkraft, da han ikke er medlem af Folketinget og ingen erfaring har fra landspolitik. Skal han være formand, så skal han håbe på, at Troels Lund Poulsen sidder denne periode ud, så han kan vælges ind og skabe sig et navn først.
Men alt taler også lige nu for, at Troels Lund Poulsen ikke går nogle steder.
I den forgangne weekend fik han sikret overvældende opbakning til sin politiske linje i Venstres hovedbestyrelse.
Dermed tegner det også til, at Venstres kommende landsmøde midt i november ikke kommer til at byde på enorme dramaer, som pressen ellers gør klar til.
Der kan sagtens være et par sure miner, men de vil sandsynligvis være uden reel tyngde.
Derfor er Troels Lund Poulsens formandsstol nok sikret en rum tid endnu.