Y-ANALYSE: Israels topkandidater er dybt uenige - men rygende enige om sikkerhed
To hovedrivaler har efter generel højredrejning kun små forskelle om sikkerhed i Israels skæbnevalg.

Amir Cohen / Reuters / Ritzau Scanpix
Israel går i dag til valg, som alle er enige om er skæbnesvangert for landets fremtid. Og måske det vigtigste valg i Israels historie. Det vil sandsynligvis give sig udslag i høj valgdeltagelse, for i titusindvis af udlands-israelere er draget hjem for enten at vippe Benjamin Netanyahu af pinden - eller lime ham til den i de følgende år.
Men selv om skellene er dybe i Israels hellige jord, er den israelske befolkning i praksis forenet om mange sikkerhedsspørgsmål. Det afspejler en generel højredrejning i nationale sikkerhedsspørgsmål siden angrebene, der udløste krigen i Gaza den 7. oktober for tre år siden.
Valget er det første nationale valg siden de Hamas-ledede styrker angreb i 2023. Israels premierminister Benjamin Netanyahu og udfordreren Gadi Eisenkot, der er tidligere israelsk hærchef, har kun små væsentlige forskelle om Gaza, Iran og en palæstinensisk stat.
Netanyahu og Eisenkot adskiller sig dog i stil, baggrund og en række andre emner, der betyder noget for de israelske vælgere. Tamar Hermann, meningsmålingsekspert og seniorforsker ved Israel Democracy Institute, vurderer i WSJ, at sikkerhedsdagsordenen for Netanyahus modstandere ikke er væsentligt anderledes end højrefløjens, med undtagelse af Vestbredden. De seneste målinger viste, at Eisenkots Yashar-parti havde en lille føring over Netahuyaws Likud-parti.
I Tel Avivs boble af liberale caféer diskuterer sekulære israelere, hvordan de kan stemme taktisk. Nogle vurderer, at Gadi Eisenkots centrum-højreorienterede parti, Yashar, har større chance for at slå Netanyahu end det venstreorienterede Demokraterne, en fusion af zionistfløjens to kriseramte partier. Mange savner dog fokus på palæstinensernes sag og rettigheder og føler sig politisk hjemløse. De hælder derfor i stedet til det arabiske parti Ra'am.
The Economist pointerer ironisk, at de arabiske partier kan blive afgørende i dette valg og forventes at få højere valgdeltagelse end i 2022, hvor kun 53 % af araberne stemte. Likud forsøger med mega-skilte i arabiske byer at afskrække arabiske vælgere fra at stemme på Eisenkot. Selvom de arabiske partier kan vinde mandater fra Netanyahus blok, kan oppositionens interne splid samtidig gøre det sværere at vælte ham.