Y-ANALYSE: Mette Frederiksen sagde ét ord - og ændrede dansk politik for altid

Emil Nicolai Helms / Ritzau Scanpix
Venstrefløjen og den ‘pæne’ midte har længe kaldt dem for tosser.
Altså dem, som talte om “den store befolkningsudskiftning”. Begrebet, som handler om, at danskerne som folk er ved at blive udskiftet og erstattet af indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande.
Og når Dansk Folkeparti både talte om befolkningsudskiftning og remigration, ville man dårligt værdige dem en egentlig debat. I stedet angreb man dem for et grimt menneskesyn.
Men den tid er endegyldigt forbi. På en enkelt dag har statsminister Mette Frederiksen ændret spillereglerne for den danske politiske debat.
Efter statsministeren sammen med flere europæiske kollegaer præsenterede sine planer for et udrejsecenter i Rwanda, så tog hun tirsdag en rundtur i flere danske podcasts.
Og her brugte hun ord og begreber, som trækker nogle elementer af udlændingedebatten fra det yderste højre og ind helt centralt i debatten.
For eksempel talte Mette Frederiksen om ‘befolkningsudskiftningen’, som hun forklarede, at hun er meget imod.
“Jeg er europæer, dansker og aalborgenser. Og jeg er heller ikke tilhænger af en stor befolkningsudskiftning. Jeg tror på, at der skal være en stærk majoritetskultur,” sagde statsministeren i podcasten Borgerlig Tabloid på BT, og fortsatte kort efter:
“Vi er jo et dansk samfund, og vi er en oprindelig stamme, der er etnisk dansk. Det ændrer sig jo, når der er folk, der kommer hertil. Men det bliver nødt til at være sådan, at der også i fremtiden er et Danmark, hvor der er en stærk majoritetskultur.”
Mette Frederiksen talte herefter imod den såkaldte ‘dominanskultur’, som stammer fra MENAPT-landene, og som er flyttet med til Danmark med de indvandrere, som kommer derfra.
I Jyllandspostens “Sig noget klogt” sagde Mette Frederiksen, at hun “ikke havde noget positivt at sige” om de muslimske tørklæder. Ingen af dem. Og hun var åben overfor et forbud mod tørklæder i folkeskolen.
Statsministeren har ikke nævnt ordet remigration, men det kan umuligt være langt ude i fremtiden..
Med et slag er den danske debat forandret. Hvis man taler om befolkningsudskiftning - eller remigration for den sags skyld - så starter man ikke længere automatisk en diskussion om, at man er en skør intolerant højrefløjser.
Debatten må nu være fri for den slags. Og den kommer til at rase resten af denne valgperiode.
Statsministeren har også samlet sammen til dette paradigmeskifte længe.
Først med parløbet og venskabet med Italiens Giorgia Meloni, der som bekendt er en såkaldt strammer på højrefløjen.
Det mundede i maj måned ud i den såkaldte Chișinău-erklæring, som pålægger de europæiske lande at tage større hensyn til national sikkerhed og offentlig tryghed, fremfor kriminelle udlændinges rettigheder.
I oktober sagde statsministeren at lande som Sverige og Frankrig “delvist var blevet ødelagt på grund af udlændinge”. Det faldt sammen med, at store grupper af demonstranter, som helt tydeligt så ud til at have rødder i Menapt-lande, begik vold og hærværk i Paris.
Og nu så centeret i Rwanda og Frederiksens rasen mod tørklæder og befolkningsudskiftning.
Debatten er fri.
Mon ikke Dansk Folkeparti - for de bliver især presset her - i den kommende tid vil skyde på Mette Frederiksen for at sige “alt det rigtige”, men ikke have den rigtige politik på hylderne eller politisk vilje til at følge op?
Men Dansk Folkeparti får nu også en mere naturlig plads i blå blok, som en naturlig del af fællesskabet.
Det må også være slut med at sidde på sidelinjen i en politisk skammekrog, som man så for nylig, hvor Liberal Alliance, Konservative, Venstre og Danmarksdemokraterne forsøgte at lave en aftale om skattereformen uden om Dansk Folkeparti.
Og så glæder jeg mig i øvrigt til at høre hvad Radikales formand Martin Lidegaard siger til at være en del af en regering, hvor regeringschefen nu taler mod “befolkningsudskiftningen”?
Y-ANALYSE: Mette Frederiksen sagde ét ord - og ændrede dansk politik for altid

Emil Nicolai Helms / Ritzau Scanpix
Venstrefløjen og den ‘pæne’ midte har længe kaldt dem for tosser.
Altså dem, som talte om “den store befolkningsudskiftning”. Begrebet, som handler om, at danskerne som folk er ved at blive udskiftet og erstattet af indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande.
Og når Dansk Folkeparti både talte om befolkningsudskiftning og remigration, ville man dårligt værdige dem en egentlig debat. I stedet angreb man dem for et grimt menneskesyn.
Men den tid er endegyldigt forbi. På en enkelt dag har statsminister Mette Frederiksen ændret spillereglerne for den danske politiske debat.
Efter statsministeren sammen med flere europæiske kollegaer præsenterede sine planer for et udrejsecenter i Rwanda, så tog hun tirsdag en rundtur i flere danske podcasts.
Og her brugte hun ord og begreber, som trækker nogle elementer af udlændingedebatten fra det yderste højre og ind helt centralt i debatten.
For eksempel talte Mette Frederiksen om ‘befolkningsudskiftningen’, som hun forklarede, at hun er meget imod.
“Jeg er europæer, dansker og aalborgenser. Og jeg er heller ikke tilhænger af en stor befolkningsudskiftning. Jeg tror på, at der skal være en stærk majoritetskultur,” sagde statsministeren i podcasten Borgerlig Tabloid på BT, og fortsatte kort efter:
“Vi er jo et dansk samfund, og vi er en oprindelig stamme, der er etnisk dansk. Det ændrer sig jo, når der er folk, der kommer hertil. Men det bliver nødt til at være sådan, at der også i fremtiden er et Danmark, hvor der er en stærk majoritetskultur.”
Mette Frederiksen talte herefter imod den såkaldte ‘dominanskultur’, som stammer fra MENAPT-landene, og som er flyttet med til Danmark med de indvandrere, som kommer derfra.
I Jyllandspostens “Sig noget klogt” sagde Mette Frederiksen, at hun “ikke havde noget positivt at sige” om de muslimske tørklæder. Ingen af dem. Og hun var åben overfor et forbud mod tørklæder i folkeskolen.
Statsministeren har ikke nævnt ordet remigration, men det kan umuligt være langt ude i fremtiden..
Med et slag er den danske debat forandret. Hvis man taler om befolkningsudskiftning - eller remigration for den sags skyld - så starter man ikke længere automatisk en diskussion om, at man er en skør intolerant højrefløjser.
Debatten må nu være fri for den slags. Og den kommer til at rase resten af denne valgperiode.
Statsministeren har også samlet sammen til dette paradigmeskifte længe.
Først med parløbet og venskabet med Italiens Giorgia Meloni, der som bekendt er en såkaldt strammer på højrefløjen.
Det mundede i maj måned ud i den såkaldte Chișinău-erklæring, som pålægger de europæiske lande at tage større hensyn til national sikkerhed og offentlig tryghed, fremfor kriminelle udlændinges rettigheder.
I oktober sagde statsministeren at lande som Sverige og Frankrig “delvist var blevet ødelagt på grund af udlændinge”. Det faldt sammen med, at store grupper af demonstranter, som helt tydeligt så ud til at have rødder i Menapt-lande, begik vold og hærværk i Paris.
Og nu så centeret i Rwanda og Frederiksens rasen mod tørklæder og befolkningsudskiftning.
Debatten er fri.
Mon ikke Dansk Folkeparti - for de bliver især presset her - i den kommende tid vil skyde på Mette Frederiksen for at sige “alt det rigtige”, men ikke have den rigtige politik på hylderne eller politisk vilje til at følge op?
Men Dansk Folkeparti får nu også en mere naturlig plads i blå blok, som en naturlig del af fællesskabet.
Det må også være slut med at sidde på sidelinjen i en politisk skammekrog, som man så for nylig, hvor Liberal Alliance, Konservative, Venstre og Danmarksdemokraterne forsøgte at lave en aftale om skattereformen uden om Dansk Folkeparti.
Og så glæder jeg mig i øvrigt til at høre hvad Radikales formand Martin Lidegaard siger til at være en del af en regering, hvor regeringschefen nu taler mod “befolkningsudskiftningen”?