Y-analyse: Valget blev en folkeafstemning om Trump - som han bad om
ANALYSE | Donald Trump bad amerikanerne stemme, som om han selv stod på stemmesedlen. De tog ham på ordet. Demokraterne har nu erobret Kongressen, og republikanske højborge er faldet. Men demokraterne har også et problem.
Jose Luis Magana / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Demokraterne har vundet både Senatet og Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget.
- Republikanerne har lidt historiske nederlag i blandt andet Texas, Kansas og South Carolina.
- Omkring 70 procent af vælgerne ønsker mere kontrol med præsidentens magt.
- Trump afviser, at nederlaget skyldes ham, og giver blandt andet svage republikanske kandidater skylden.
Donald Trump har sjældent manglet tro på sin egen evne til at vinde. Heller ikke når resultaterne taler imod ham. Men onsdag morgen vågner USA op til et politisk jordskælv. Demokraterne har erobret begge Kongressens kamre. De har vundet i stater, hvor republikanerne normalt betragter sejren som næsten sikker. Og præsidentens politiske projekt har fået sit hidtil alvorligste knæk i hans anden embedsperiode.
Det bemærkelsesværdige er, at Trump selv insisterede på at gøre valget til en afstemning om ham. Han opfordrede amerikanerne til at stemme, som om han selv stod på stemmesedlen. Nu er regningen kommet.
Trump peger på alle andre end sig selv
Præsidentens reaktion kommer hurtigt. Han afviser, at nederlaget skyldes hans egen politik. I stedet peger han på svage republikanske kandidater. Over for CBS News fastholder han, at Republikanerne ville have vundet, hvis han selv havde stået på stemmesedlen.
Men forklaringen overser et ubehageligt forhold. Ifølge Associated Press' omfattende vælgerundersøgelse stemte omkring fire ud af ti amerikanere med det udtrykkelige formål at vise modstand mod Trump. Færre end to ud af ti ønskede at demonstrere deres støtte til ham. Modstanden mod præsidenten var altså en langt stærkere drivkraft end opbakningen.
Amerikanerne kan ikke leve af politiske sejre
Den vigtigste forklaring ligger i amerikanernes privatøkonomi. Trump vandt præsidentvalget i 2024 på løftet om at bringe priserne under kontrol og genoprette amerikanernes velstand. To år senere er økonomien blevet hans politiske akilleshæl.
Ifølge Associated Press vurderer tre fjerdedele af vælgerne, at økonomien er dårlig eller ikke særlig god. Omkring otte ud af ti fortæller, at inflationen har belastet deres privatøkonomi. Samtidig har krigen mod Iran og Trumps toldpolitik været med til at forstærke presset på forbrugerne.
Her ligger et afgørende paradoks. Trump blev valgt, fordi amerikanerne troede, at han kunne gøre deres liv billigere. Nu straffer vælgerne Republikanerne, fordi det modsatte er sket. Og nederlaget afslører et endnu større problem: Trumps politiske koalition er begyndt at slå revner.
De unge vender Trump ryggen
Ved præsidentvalget i 2024 lykkedes det Trump at hente overraskende stor opbakning blandt unge og latinamerikanske vælgere. Det var en af forklaringerne på hans sejr. Men ifølge Associated Press støttede omkring syv ud af ti vælgere under 30 år nu Demokraternes kandidater til Repræsentanternes Hus. Også blandt latinamerikanske vælgere er Republikanerne gået tilbage.
Hvis vælgerne kun støtter Republikanerne, når Trump selv er kandidat, bliver arven efter ham vanskelig at løfte. Det kan få betydning for vicepræsident JD Vance og andre republikanere med ambitioner om at overtage partiet i 2028.
Texas afslører et dybere problem
Ingen steder bliver nederlagets omfang mere synligt end i Texas. Her har Demokraterne brudt årtiers republikansk dominans. James Talarico har besejret republikaneren Ken Paxton i kampen om en plads i Senatet. Samtidig har demokraten Gina Hinojosa slået den republikanske guvernør Greg Abbott.
Texas er en af grundpillerne under Republikanernes nationale magt. Talarico førte en kampagne med stor vægt på leveomkostninger, ulighed og kritik af magtfulde donorer. Paxton var belastet af personlige og politiske kontroverser.
Vælgerne vil have mindre præsidentmagt
Valget handler imidlertid om mere end penge. Et af de mest opsigtsvækkende resultater fra Associated Press er, at omkring syv ud af ti amerikanere mener, at Kongressen gør for lidt for at kontrollere præsidentens magt. Også en betydelig del af de republikanske vælgere ønsker stærkere kontrol.
Det rammer kernen i Trumps måde at regere på. Siden januar 2025 har præsidenten haft et republikansk flertal i begge Kongressens kamre. Fra januar 2027 ændrer magtbalancen sig dramatisk.
Med Demokraterne ved magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus bliver det vanskeligere at gennemføre lovgivning, få godkendt ministre og dommere og beskytte administrationen mod kritiske undersøgelser. Trump bevarer betydelig magt, men kan ikke længere regne med, at Kongressen følger hans ønsker.
Demokraternes sejr rummer også en advarsel
Midt i sejrsrusen gemmer der sig dog et problem for Demokraterne. Vælgernes afvisning af Trump er ikke nødvendigvis en tilslutning til Demokraternes egen politik. Associated Press' undersøgelse viser, at under halvdelen af vælgerne har et positivt syn på Det Demokratiske Parti.
Demokraterne risikerer derfor at forveksle protest med opbakning. De har vundet retten til at begrænse Trump. Men de har endnu ikke bevist, at vælgerne tror på deres eget politiske alternativ.
Y-analyse: Valget blev en folkeafstemning om Trump - som han bad om
ANALYSE | Donald Trump bad amerikanerne stemme, som om han selv stod på stemmesedlen. De tog ham på ordet. Demokraterne har nu erobret Kongressen, og republikanske højborge er faldet. Men demokraterne har også et problem.
Jose Luis Magana / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Demokraterne har vundet både Senatet og Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget.
- Republikanerne har lidt historiske nederlag i blandt andet Texas, Kansas og South Carolina.
- Omkring 70 procent af vælgerne ønsker mere kontrol med præsidentens magt.
- Trump afviser, at nederlaget skyldes ham, og giver blandt andet svage republikanske kandidater skylden.
Donald Trump har sjældent manglet tro på sin egen evne til at vinde. Heller ikke når resultaterne taler imod ham. Men onsdag morgen vågner USA op til et politisk jordskælv. Demokraterne har erobret begge Kongressens kamre. De har vundet i stater, hvor republikanerne normalt betragter sejren som næsten sikker. Og præsidentens politiske projekt har fået sit hidtil alvorligste knæk i hans anden embedsperiode.
Det bemærkelsesværdige er, at Trump selv insisterede på at gøre valget til en afstemning om ham. Han opfordrede amerikanerne til at stemme, som om han selv stod på stemmesedlen. Nu er regningen kommet.
Trump peger på alle andre end sig selv
Præsidentens reaktion kommer hurtigt. Han afviser, at nederlaget skyldes hans egen politik. I stedet peger han på svage republikanske kandidater. Over for CBS News fastholder han, at Republikanerne ville have vundet, hvis han selv havde stået på stemmesedlen.
Men forklaringen overser et ubehageligt forhold. Ifølge Associated Press' omfattende vælgerundersøgelse stemte omkring fire ud af ti amerikanere med det udtrykkelige formål at vise modstand mod Trump. Færre end to ud af ti ønskede at demonstrere deres støtte til ham. Modstanden mod præsidenten var altså en langt stærkere drivkraft end opbakningen.
Amerikanerne kan ikke leve af politiske sejre
Den vigtigste forklaring ligger i amerikanernes privatøkonomi. Trump vandt præsidentvalget i 2024 på løftet om at bringe priserne under kontrol og genoprette amerikanernes velstand. To år senere er økonomien blevet hans politiske akilleshæl.
Ifølge Associated Press vurderer tre fjerdedele af vælgerne, at økonomien er dårlig eller ikke særlig god. Omkring otte ud af ti fortæller, at inflationen har belastet deres privatøkonomi. Samtidig har krigen mod Iran og Trumps toldpolitik været med til at forstærke presset på forbrugerne.
Her ligger et afgørende paradoks. Trump blev valgt, fordi amerikanerne troede, at han kunne gøre deres liv billigere. Nu straffer vælgerne Republikanerne, fordi det modsatte er sket. Og nederlaget afslører et endnu større problem: Trumps politiske koalition er begyndt at slå revner.
De unge vender Trump ryggen
Ved præsidentvalget i 2024 lykkedes det Trump at hente overraskende stor opbakning blandt unge og latinamerikanske vælgere. Det var en af forklaringerne på hans sejr. Men ifølge Associated Press støttede omkring syv ud af ti vælgere under 30 år nu Demokraternes kandidater til Repræsentanternes Hus. Også blandt latinamerikanske vælgere er Republikanerne gået tilbage.
Hvis vælgerne kun støtter Republikanerne, når Trump selv er kandidat, bliver arven efter ham vanskelig at løfte. Det kan få betydning for vicepræsident JD Vance og andre republikanere med ambitioner om at overtage partiet i 2028.
Texas afslører et dybere problem
Ingen steder bliver nederlagets omfang mere synligt end i Texas. Her har Demokraterne brudt årtiers republikansk dominans. James Talarico har besejret republikaneren Ken Paxton i kampen om en plads i Senatet. Samtidig har demokraten Gina Hinojosa slået den republikanske guvernør Greg Abbott.
Texas er en af grundpillerne under Republikanernes nationale magt. Talarico førte en kampagne med stor vægt på leveomkostninger, ulighed og kritik af magtfulde donorer. Paxton var belastet af personlige og politiske kontroverser.
Vælgerne vil have mindre præsidentmagt
Valget handler imidlertid om mere end penge. Et af de mest opsigtsvækkende resultater fra Associated Press er, at omkring syv ud af ti amerikanere mener, at Kongressen gør for lidt for at kontrollere præsidentens magt. Også en betydelig del af de republikanske vælgere ønsker stærkere kontrol.
Det rammer kernen i Trumps måde at regere på. Siden januar 2025 har præsidenten haft et republikansk flertal i begge Kongressens kamre. Fra januar 2027 ændrer magtbalancen sig dramatisk.
Med Demokraterne ved magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus bliver det vanskeligere at gennemføre lovgivning, få godkendt ministre og dommere og beskytte administrationen mod kritiske undersøgelser. Trump bevarer betydelig magt, men kan ikke længere regne med, at Kongressen følger hans ønsker.
Demokraternes sejr rummer også en advarsel
Midt i sejrsrusen gemmer der sig dog et problem for Demokraterne. Vælgernes afvisning af Trump er ikke nødvendigvis en tilslutning til Demokraternes egen politik. Associated Press' undersøgelse viser, at under halvdelen af vælgerne har et positivt syn på Det Demokratiske Parti.
Demokraterne risikerer derfor at forveksle protest med opbakning. De har vundet retten til at begrænse Trump. Men de har endnu ikke bevist, at vælgerne tror på deres eget politiske alternativ.