AI-krig: Kina trumfer med datacentre i ørkenen – mens protester breder sig
Kina satser på enorme datacentre drevet af grøn energi for at udfordre USA i AI-kapløbet. Men spøgelses-datacentre truer Beijing, mens protester og lokale forbud bremser udbygningen i Europa og USA.
Black Lu / Pexels
Hvad sker der?
- Kinas leder Xi Jinping besøgte i oktober datacenterbyen Ulanqab ved Gobiørkenen.
- Kina vil bruge billig grøn energi til at styrke sin AI-industri.
- Demonstranter i omkring 15 europæiske lande kræver en pause i byggeriet.
- Ved USA's midtvejsvalg stemte vælgerne overvejende imod yderligere datacenterudbygning.
Ved kanten af Gobiørkenen i Indre Mongoliet skyder enorme datacentre op mellem vindmøller og solcelleparker. Her ligger byen Ulanqab, hvor mindst 89 datacentre er planlagt.
Udbygningen er så vigtig for Kina, at præsident Xi Jinping personligt besøgte området i oktober. Xi understregede at datacentrene er en central del af Kinas strategi for at blive en førende AI-magt, Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Planen kaldes "Østlig data, vestlig beregning" og går ud på at flytte strømkrævende databehandling fra de store østlige byer til landområder med billigere energi.
Grøn strøm skal give forspring
Et af de største projekter er Envision Galaxy Campus, der efter planen får en samlet elektrisk kapacitet på to gigawatt. Den første store AI-bygning på 120.000 kvadratmeter blev taget i brug i august. Ifølge selskabet skal mindst 80 procent af energien til campus komme direkte fra vindmølleparker.
Kina har et stort overskud af vind- og solenergi, som elnettet ikke altid kan udnytte. Datacentrene kan være med til at løse problemet.
Men Kina mangler stadig adgang til nogle af verdens mest avancerede AI-chips på grund af amerikanske eksportrestriktioner. Derfor forsøger blandt andre Huawei at forbinde store mængder kinesiske processorer for at kompensere for den teknologiske forskel.
Samtidig er der bekymring for såkaldte "spøgelses-datacentre," som mangler tilstrækkeligt med kunder eller udstyr.
Den 7. november advarede myndighederne i Indre Mongoliet selv mod ukontrolleret udbygning og krævede bedre planlægning af investeringerne.
USA møder folkeligt oprør
Også i USA er datacentrene blevet politisk sprængstof.
Ved midtvejsvalget den 3. november faldt 40 af 41 lokale afstemninger ud til fordel for begrænsninger eller modstand mod datacenterudbygning, viser en opgørelse fra Ballotpedia.
Nogle steder har vælgerne vedtaget egentlige forbud. Andre steder er nye krav og begrænsninger blevet indført.
Ifølge organisationen Data Center Watch blev mindst 45 amerikanske datacenterprojekter til en samlet værdi af 457 milliarder kroner omkring blokeret eller forsinket af lokal modstand alene i andet kvartal 2026.
Modstanden handler især om frygt for højere elpriser, vandforbrug og belastning af lokale elnet. Det er en udfordring for USA, der stadig har verdens største datacenterkapacitet og ønsker at fastholde sin teknologiske førerposition.
Europa står med samme dilemma
I Europa er protesterne også vokset. Den 6. og 7. november blev der demonstreret mod datacentre i omkring 15 europæiske lande, blandt andet Spanien, Holland og Danmark.
I Danmark blev der demonstreret foran Microsofts datacenter i Lille Skensved ved Køge. Protesterne kommer, mens EU forsøger at mindske sin afhængighed af amerikansk og kinesisk teknologi.
EU har etableret et program med 19 AI-fabrikker og planlægger op til syv endnu større AI-gigafabrikker. Målet er at mobilisere mindst 224 milliarder kroner i investeringer.
Men de enorme anlæg kræver strøm, arealer og lokal opbakning. Ifølge EU-Kommissionen ventes datacentrenes elforbrug i unionen at stige fra 68 terawatt-timer i 2024 til 114 terawatt-timer i 2030.
Dermed står de tre regioner over for forskellige udfordringer: USA har den største eksisterende datacenter-infrastruktur, Europa forsøger at indhente forspringet, og Kina satser på billig grøn energi og statslig planlægning.
Men mens USA og Europa møder voksende lokal modstand, risikerer Kina at investere massivt i datacentre, der ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt og risikerer at ende som spøgelses-datacentre.
AI-krig: Kina trumfer med datacentre i ørkenen – mens protester breder sig
Kina satser på enorme datacentre drevet af grøn energi for at udfordre USA i AI-kapløbet. Men spøgelses-datacentre truer Beijing, mens protester og lokale forbud bremser udbygningen i Europa og USA.
Black Lu / Pexels
Hvad sker der?
- Kinas leder Xi Jinping besøgte i oktober datacenterbyen Ulanqab ved Gobiørkenen.
- Kina vil bruge billig grøn energi til at styrke sin AI-industri.
- Demonstranter i omkring 15 europæiske lande kræver en pause i byggeriet.
- Ved USA's midtvejsvalg stemte vælgerne overvejende imod yderligere datacenterudbygning.
Ved kanten af Gobiørkenen i Indre Mongoliet skyder enorme datacentre op mellem vindmøller og solcelleparker. Her ligger byen Ulanqab, hvor mindst 89 datacentre er planlagt.
Udbygningen er så vigtig for Kina, at præsident Xi Jinping personligt besøgte området i oktober. Xi understregede at datacentrene er en central del af Kinas strategi for at blive en førende AI-magt, Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Planen kaldes "Østlig data, vestlig beregning" og går ud på at flytte strømkrævende databehandling fra de store østlige byer til landområder med billigere energi.
Grøn strøm skal give forspring
Et af de største projekter er Envision Galaxy Campus, der efter planen får en samlet elektrisk kapacitet på to gigawatt. Den første store AI-bygning på 120.000 kvadratmeter blev taget i brug i august. Ifølge selskabet skal mindst 80 procent af energien til campus komme direkte fra vindmølleparker.
Kina har et stort overskud af vind- og solenergi, som elnettet ikke altid kan udnytte. Datacentrene kan være med til at løse problemet.
Men Kina mangler stadig adgang til nogle af verdens mest avancerede AI-chips på grund af amerikanske eksportrestriktioner. Derfor forsøger blandt andre Huawei at forbinde store mængder kinesiske processorer for at kompensere for den teknologiske forskel.
Samtidig er der bekymring for såkaldte "spøgelses-datacentre," som mangler tilstrækkeligt med kunder eller udstyr.
Den 7. november advarede myndighederne i Indre Mongoliet selv mod ukontrolleret udbygning og krævede bedre planlægning af investeringerne.
USA møder folkeligt oprør
Også i USA er datacentrene blevet politisk sprængstof.
Ved midtvejsvalget den 3. november faldt 40 af 41 lokale afstemninger ud til fordel for begrænsninger eller modstand mod datacenterudbygning, viser en opgørelse fra Ballotpedia.
Nogle steder har vælgerne vedtaget egentlige forbud. Andre steder er nye krav og begrænsninger blevet indført.
Ifølge organisationen Data Center Watch blev mindst 45 amerikanske datacenterprojekter til en samlet værdi af 457 milliarder kroner omkring blokeret eller forsinket af lokal modstand alene i andet kvartal 2026.
Modstanden handler især om frygt for højere elpriser, vandforbrug og belastning af lokale elnet. Det er en udfordring for USA, der stadig har verdens største datacenterkapacitet og ønsker at fastholde sin teknologiske førerposition.
Europa står med samme dilemma
I Europa er protesterne også vokset. Den 6. og 7. november blev der demonstreret mod datacentre i omkring 15 europæiske lande, blandt andet Spanien, Holland og Danmark.
I Danmark blev der demonstreret foran Microsofts datacenter i Lille Skensved ved Køge. Protesterne kommer, mens EU forsøger at mindske sin afhængighed af amerikansk og kinesisk teknologi.
EU har etableret et program med 19 AI-fabrikker og planlægger op til syv endnu større AI-gigafabrikker. Målet er at mobilisere mindst 224 milliarder kroner i investeringer.
Men de enorme anlæg kræver strøm, arealer og lokal opbakning. Ifølge EU-Kommissionen ventes datacentrenes elforbrug i unionen at stige fra 68 terawatt-timer i 2024 til 114 terawatt-timer i 2030.
Dermed står de tre regioner over for forskellige udfordringer: USA har den største eksisterende datacenter-infrastruktur, Europa forsøger at indhente forspringet, og Kina satser på billig grøn energi og statslig planlægning.
Men mens USA og Europa møder voksende lokal modstand, risikerer Kina at investere massivt i datacentre, der ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt og risikerer at ende som spøgelses-datacentre.