Stor mand - lille udvikling
‘STOR MAND’ - står der på en plakat, der hænger i Dansk Folkepartis kontor for kommunikation, har jeg hørt.
Det er udtryk for en pressestrategi udtænkt for et par år siden.
Messerschmidt skulle gøres til en stor mand. Han skulle have al fokus, al opmærksomhed og alle kampagne-pengene.
Den strategi må siges er lykkedes.
Morten Messerschmidt styrer dansk politik, og torsdag morgen viste han endnu en gang, at det er ham, der rykker og flår i alle de sædvanlige politiske dogmer.
Han tog imod pressen på en tankstation i Herlev tidlig morgen, så de første udtalelser kom fra ham. Det er en stor dag for Danmark, sagde han.
Med en overraskende skatteaftale gav han igen sine ‘venner’ i den borgerlige lejr baghjul.
For to kroner billigere benzin gik Messerschmidt med til en aftale med den regeringen - forhandlet af Moderaternes kronprins, Jakob Engel-Schmidt.
Det var ellers dem og især Lars Løkke, som Messerschmidt ville ‘æde hver dag’.
Det er en af de opsigtsvækkende konklusioner man kan drage af den nye skatteaftale.
Morten Messerschmidt er på vej ned ad træet i forhold til Lars Løkke. Han siger det ikke endnu, men det er på vej, og han kommer helt ned på jorden inden næste valg.
Det viser sig, at de kan arbejde sammen, og det åbner og ændrer det politiske landkort.
Der er mulighed for en centrum - borgerlig regering efter næste valg og det er måske det bedste resultat af denne aftale. Det noterede LAs Alex Vanopslagh da også, men hvad skulle han ellers sige fra bagsædet af den borgerlige bil, han pludselig var blevet placeret i.
Alex virker træt, men ikke så træt som Troels, som netop er på vej mod et afgørende landsmøde i Venstre.
Der er ingen træthed at spore hos Dansk Folkeparti. De har fået alt, hvad de kunne drømme om.
Dansk Folkeparti's resultat af aftalen
- De har vist, at de kan lave aftaler og de er til at stole på. De får endda ros fra Dansk Industri.
- De har vist de andre partier, hvem der er de borgerliges leder.
- Messerschmidt viser, at han vil være statsminister.
Substansen i aftalen er til at overse:
De to kroners rabat gælder et år og de er kun reelle, hvis du kører i din bil. Du får til gengæld højere afgifter på bilen. Du betaler på den måde selv for din nye billigere benzin.
Men der bliver sendt et signal.
Selskabsskatten, der blev sænket ved samme aftale, er stort set finansieret af erhvervslivet selv. Men der bliver sendt et signal.
Måske har Messerschmidt solgt sig selv for billigt.
Det siger de andre i den borgerlige lejr og i mediernes chefredaktør spalter.
Der er mange sejre for Dansk Folkeparti med denne aftale, men også for Lars Løkke og Moderaterne.
Aftalen ændrer forholdene i dansk politik.
Hvad der derimod IKKE er ændret er, at vores samfund er blevet et ‘gavecheck-amfund’.
Check til fødevarer, check til pensionister, check til ‘fattige’ - partier deler checks ud til udvalgte vælgergrupper. Aftalen er endnu en gavecheck. Denne gang til bilister i yderområderne.
Det virker, men det skaber et ‘visionsløst samfund’, der ude af stand til at skabe udvikling.