Aktivister til tech-giganter: "I lukker munden på os"
Franske aktivister og medier anklager TikTok og Instagram for at undertrykke videoer fra landets protester. Regeringen har presset techgiganterne til at gribe ind, men er der er tale om politisk censur?
Eric Baradat / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Franske demonstranter beskylder sociale medier for at censurere deres protestvideoer.
- Flere aktivister og medier oplever, at deres videoer bliver fjernet eller mister synlighed.
- Den franske regering har krævet hårdere kontrol med voldeligt indhold.
Først gik hundredtusinder af vrede franskmænd på gaden. Nu er kampen rykket ind på de sociale medier, hvor aktivister og journalister anklager techgiganterne for at manipulere.
Videoer forsvinder fra TikTok og Instagram. Andre bliver stemplet som følsomme, mens flere medier oplever et dramatisk fald i antallet af visninger.
Det skriver den franske avis Le Monde, som har undersøgt en række anklager om politisk censur i kølvandet på de voldsomme demonstrationer den 17. oktober.
Blandt de ramte er det venstreorienterede medie StreetPress, som ifølge sin ansvarlige for sociale medier fik mindst seks videoer skjult på Instagram i ugen efter demonstrationerne. Videoerne viste ifølge mediet ikke noget usædvanligt voldsomt.
Også den venstreorienterede tv-kanal Le Média melder om et kraftigt fald i visninger. Kanalen mistænker, at algoritmerne bevidst begrænser dens rækkevidde, men erkender, at det endnu ikke kan bevises.
Regeringen presser techgiganterne
Mistanken om censur kommer på et tidspunkt, hvor den franske regering har lagt massivt pres på de sociale medier. Præsident Emmanuel Macron har beskyldt platformene for at medvirke til at mobilisere de værste kræfter, mens indenrigsminister Laurent Nuñez har kritiseret deres rolle i forbindelse med vold og ødelæggelser.
Regeringen har endda overvejet midlertidigt at lukke adgangen til blandt andet TikTok, Instagram og Snapchat under demonstrationerne.
Samtidig har franske ministre indkaldt repræsentanter fra platformene og krævet skærpet kontrol med indhold, der opfordrer til vold.
Meta og TikTok bekræfter over for Le Monde, at de har oprettet særlige hold til at overvåge situationen. TikTok understreger, at platformen fjerner indhold, der bryder reglerne om blandt andet vold og trusler.
964.000 videoer undersøgt
Men hvor meget vold er der egentlig på de sociale medier? En ny undersøgelse fra det franske forskningscenter CEPREMAP har analyseret 964.000 TikTok-videoer om protesterne. Tilsammen har videoerne fået hele 16 milliarder visninger.
Resultatet udfordrer regeringens fremstilling af de sociale mediers rolle.
Kun 14 procent af visningerne var af videoer, der viste vold. Til sammenligning indeholdt videoer med 32 procent af visningerne politiske krav, mens humor optrådte i videoer med 31 procent. Direkte opfordringer til vold var sjældne.
Forskerne finder heller ikke tegn på nogen omfattende kunstig forstærkning af voldeligt indhold. Det betyder dog ikke, at anklagerne om censur er bevist. I
følge analysefirmaet Visibrain faldt antallet af opslag på de store platforme til det halve i ugen efter den 17. oktober. De efterfølgende demonstrationer var også mindre voldsomme, hvilket kan forklare en del af faldet i visninger.
Og netop her ligger problemet: Platformenes algoritmer er så uigennemskuelige, at aktivisterne har svært ved at dokumentere censur, mens techgiganterne ikke giver klare forklaringer på, hvorfor indhold mister synlighed.
Foreløbig er der ingen dokumentation for, at den franske regering har fået platformene til systematisk at undertrykke protestbevægelsen.
Aktivister til tech-giganter: "I lukker munden på os"
Franske aktivister og medier anklager TikTok og Instagram for at undertrykke videoer fra landets protester. Regeringen har presset techgiganterne til at gribe ind, men er der er tale om politisk censur?
Eric Baradat / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Franske demonstranter beskylder sociale medier for at censurere deres protestvideoer.
- Flere aktivister og medier oplever, at deres videoer bliver fjernet eller mister synlighed.
- Den franske regering har krævet hårdere kontrol med voldeligt indhold.
Først gik hundredtusinder af vrede franskmænd på gaden. Nu er kampen rykket ind på de sociale medier, hvor aktivister og journalister anklager techgiganterne for at manipulere.
Videoer forsvinder fra TikTok og Instagram. Andre bliver stemplet som følsomme, mens flere medier oplever et dramatisk fald i antallet af visninger.
Det skriver den franske avis Le Monde, som har undersøgt en række anklager om politisk censur i kølvandet på de voldsomme demonstrationer den 17. oktober.
Blandt de ramte er det venstreorienterede medie StreetPress, som ifølge sin ansvarlige for sociale medier fik mindst seks videoer skjult på Instagram i ugen efter demonstrationerne. Videoerne viste ifølge mediet ikke noget usædvanligt voldsomt.
Også den venstreorienterede tv-kanal Le Média melder om et kraftigt fald i visninger. Kanalen mistænker, at algoritmerne bevidst begrænser dens rækkevidde, men erkender, at det endnu ikke kan bevises.
Regeringen presser techgiganterne
Mistanken om censur kommer på et tidspunkt, hvor den franske regering har lagt massivt pres på de sociale medier. Præsident Emmanuel Macron har beskyldt platformene for at medvirke til at mobilisere de værste kræfter, mens indenrigsminister Laurent Nuñez har kritiseret deres rolle i forbindelse med vold og ødelæggelser.
Regeringen har endda overvejet midlertidigt at lukke adgangen til blandt andet TikTok, Instagram og Snapchat under demonstrationerne.
Samtidig har franske ministre indkaldt repræsentanter fra platformene og krævet skærpet kontrol med indhold, der opfordrer til vold.
Meta og TikTok bekræfter over for Le Monde, at de har oprettet særlige hold til at overvåge situationen. TikTok understreger, at platformen fjerner indhold, der bryder reglerne om blandt andet vold og trusler.
964.000 videoer undersøgt
Men hvor meget vold er der egentlig på de sociale medier? En ny undersøgelse fra det franske forskningscenter CEPREMAP har analyseret 964.000 TikTok-videoer om protesterne. Tilsammen har videoerne fået hele 16 milliarder visninger.
Resultatet udfordrer regeringens fremstilling af de sociale mediers rolle.
Kun 14 procent af visningerne var af videoer, der viste vold. Til sammenligning indeholdt videoer med 32 procent af visningerne politiske krav, mens humor optrådte i videoer med 31 procent. Direkte opfordringer til vold var sjældne.
Forskerne finder heller ikke tegn på nogen omfattende kunstig forstærkning af voldeligt indhold. Det betyder dog ikke, at anklagerne om censur er bevist. I
følge analysefirmaet Visibrain faldt antallet af opslag på de store platforme til det halve i ugen efter den 17. oktober. De efterfølgende demonstrationer var også mindre voldsomme, hvilket kan forklare en del af faldet i visninger.
Og netop her ligger problemet: Platformenes algoritmer er så uigennemskuelige, at aktivisterne har svært ved at dokumentere censur, mens techgiganterne ikke giver klare forklaringer på, hvorfor indhold mister synlighed.
Foreløbig er der ingen dokumentation for, at den franske regering har fået platformene til systematisk at undertrykke protestbevægelsen.