Radikalisering: Anbefaler alternativer til fængsel
Mentorer, familieindsatser og forløb uden for fængslet skal spille en større rolle i forebyggelsen af unges radikalisering. Men vidensgrundlaget har væsentlige huller.
Andres Ayrton / Pexels
Flere indsatser uden for fængslet skal være med til at forebygge radikalisering blandt unge, der er kommet ind i straffesystemet.
Det anbefaler et europæisk ekspertpanel i et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Forslagene omfatter blandt andet mentorordninger, familieindsatser, samfundstjeneste og særlige tilsynsforløb med specialuddannede medarbejdere.
Målet er at begrænse skadevirkningerne ved frihedsberøvelse og bevare relationer, der kan hjælpe de unge væk fra ekstremisme. Familieindsatser anbefales dog med det forbehold, at familien ikke selv understøtter den problematiske udvikling.
Rapporten, der udkom i oktober, bygger på et ekspertmøde på Malta den 9.–10. september 2026. Deltagerne beskæftigede sig både med terrordømte unge og med den bredere gruppe af unge i straffesystemet, som kan være sårbare over for radikalisering.
En central anbefaling er at flytte noget af vægten fra risiko og kontrol til den unges behov, styrker og muligheder for at skabe et andet liv.
Som det formuleres i rapporten: "Sikkerhed er fortsat forudsætningen for forandring, men kontrol uden udvikling skaber ingen varig sikkerhed."
Panelet fremhæver også genoprettende tilgange, hvor ansvar, relationer og håndtering af skade indgår i rehabiliteringen. Indsatserne skal blandt andet understøtte tillid, en positiv identitet og evnen til at indgå i fællesskaber.
Men rapporten peger selv på væsentlige mangler i dokumentationen.
Blandt udfordringerne nævnes et begrænset vidensgrundlag om, hvad der virker for målgruppen. En gennemgang af indsatser for unge under tilsyn fremhævede desuden manglende formel evaluering, utilstrækkelig inddragelse af psykiatrisk og psykologisk støtte samt usikker finansiering.
Rapporten kan derfor ikke læses som dokumentation for, at alternativer til fængsel generelt er mere effektive mod unges radikalisering. Det er en anbefaling om at udbygge sådanne muligheder, samtidig med at indsatsernes svagheder beskrives.
Eksperterne anerkender også en uløst spænding mellem sikkerheds- og efterretningsarbejde på den ene side og udvikling, støtte og rehabilitering på den anden.
Konklusionen er, at fængsler og tilsynsmyndigheder skal håndtere begge hensyn: opretholde sikkerhed og orden og samtidig tage højde for de unges udvikling og mentale helbred.
Anbefalingerne skal bidrage til EU’s kommende værktøjskasse for mindreårige. De udgør ikke en vedtaget ændring af straffene for unge.
Radikalisering: Anbefaler alternativer til fængsel
Mentorer, familieindsatser og forløb uden for fængslet skal spille en større rolle i forebyggelsen af unges radikalisering. Men vidensgrundlaget har væsentlige huller.
Andres Ayrton / Pexels
Flere indsatser uden for fængslet skal være med til at forebygge radikalisering blandt unge, der er kommet ind i straffesystemet.
Det anbefaler et europæisk ekspertpanel i et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Forslagene omfatter blandt andet mentorordninger, familieindsatser, samfundstjeneste og særlige tilsynsforløb med specialuddannede medarbejdere.
Målet er at begrænse skadevirkningerne ved frihedsberøvelse og bevare relationer, der kan hjælpe de unge væk fra ekstremisme. Familieindsatser anbefales dog med det forbehold, at familien ikke selv understøtter den problematiske udvikling.
Rapporten, der udkom i oktober, bygger på et ekspertmøde på Malta den 9.–10. september 2026. Deltagerne beskæftigede sig både med terrordømte unge og med den bredere gruppe af unge i straffesystemet, som kan være sårbare over for radikalisering.
En central anbefaling er at flytte noget af vægten fra risiko og kontrol til den unges behov, styrker og muligheder for at skabe et andet liv.
Som det formuleres i rapporten: "Sikkerhed er fortsat forudsætningen for forandring, men kontrol uden udvikling skaber ingen varig sikkerhed."
Panelet fremhæver også genoprettende tilgange, hvor ansvar, relationer og håndtering af skade indgår i rehabiliteringen. Indsatserne skal blandt andet understøtte tillid, en positiv identitet og evnen til at indgå i fællesskaber.
Men rapporten peger selv på væsentlige mangler i dokumentationen.
Blandt udfordringerne nævnes et begrænset vidensgrundlag om, hvad der virker for målgruppen. En gennemgang af indsatser for unge under tilsyn fremhævede desuden manglende formel evaluering, utilstrækkelig inddragelse af psykiatrisk og psykologisk støtte samt usikker finansiering.
Rapporten kan derfor ikke læses som dokumentation for, at alternativer til fængsel generelt er mere effektive mod unges radikalisering. Det er en anbefaling om at udbygge sådanne muligheder, samtidig med at indsatsernes svagheder beskrives.
Eksperterne anerkender også en uløst spænding mellem sikkerheds- og efterretningsarbejde på den ene side og udvikling, støtte og rehabilitering på den anden.
Konklusionen er, at fængsler og tilsynsmyndigheder skal håndtere begge hensyn: opretholde sikkerhed og orden og samtidig tage højde for de unges udvikling og mentale helbred.
Anbefalingerne skal bidrage til EU’s kommende værktøjskasse for mindreårige. De udgør ikke en vedtaget ændring af straffene for unge.