Sygdommens skæve Danmark: Din adresse gør en forskel
Forskellen i langvarig sygdom mellem Midt- og Vestsjælland og hovedstadsområdet er vokset siden 2010. Politikerne løfter nu bevillingerne i syd og vest markant. En sammenstilling af sundhedstal og budget viser, at pengene udligner en del af den økonomiske skævhed.
Negative Space / Pexels
Hvad sker der?
- En ny rapport samler sundhedstallene for den kommende Region Østdanmark.
- Langvarig sygdom rammer 42,1 procent i Midt- og Vestsjælland.
- Forskellen til Sundhedsråd Hovedstaden er vokset siden 2010.
- Budgetaftalen løfter bevillingerne til de overtagne opgaver markant i syd og vest.
Region Østdanmark overtager fra nytår en sygdomskløft, der er blevet større gennem 15 år.
I Midt- og Vestsjælland oplyser 42,1 procent af borgerne på mindst 16 år, at de har langvarig sygdom eller en anden langvarig lidelse. I Sundhedsråd Hovedstaden er andelen 31,8 procent.
Det viser den første fælles sundhedsprofil for den kommende region, som Region Hovedstaden og Region Sjælland offentliggjorde 30. oktober.
Forskellen mellem de to områder var 6,3 procentpoint i 2010. I 2025 er den vokset til 10,3 procentpoint, viser en sammenstilling af rapportens tal.
Rapportens forfattere fremhæver selv, at sygdom er blevet mere udbredt i alle seks sundhedsrådsområder siden 2010, og at forskellene mellem områderne samtidig er blevet større.
Flere syge uden for hovedstaden
Sundhedsråd Hovedstaden omfatter København, Frederiksberg og Bornholm. Midt- og Vestsjælland dækker blandt andet Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Næstved.
I Midt- og Vestsjælland er andelen med langvarig sygdom steget fra 35,4 til 42,1 procent siden 2010. I Sundhedsråd Hovedstaden er den steget fra 29,1 til 31,8 procent.
Forskellene hænger blandt andet sammen med borgernes alder og sociale forhold. Tallene kan derfor ikke bruges som en direkte karakterbog over behandlingen i områderne.
Også uddannelse deler befolkningen. Blandt borgere på mindst 25 år med grundskole som højeste uddannelse, der ikke er under uddannelse, har 51 procent langvarig sygdom. Blandt borgere med en lang videregående uddannelse er andelen 28,2 procent, fremgår det af sundhedsprofilen.
Budgettet flytter økonomien
Politikerne har allerede aftalt et større økonomisk løft til de to sundhedsråd Midt- og Vestsjælland samt Østsjælland og Øerne.
Budgetaftalen for 2027 hæver bevillingen til de opgaver, sundhedsrådene overtager, fra et udgangspunkt på 249 til 427 millioner kroner i Midt- og Vestsjælland. Østsjælland og Øerne løftes fra 274 til 459 millioner kroner.
Y har sammenholdt bevillingerne med rapportens anslåede antal borgere med langvarig sygdom.
I Midt- og Vestsjælland svarer budgetudgangspunktet til cirka 1.690 kroner pr. borger med langvarig sygdom. Efter aftalen er beløbet cirka 2.900 kroner. I Østsjælland og Øerne stiger det tilsvarende beløb fra cirka 1.840 til 3.080 kroner.
Til sammenligning ligger Københavns Omegn Nord på cirka 3.080 kroner både før og efter aftalen.
På den målestok bringer budgetaftalen altså de to sjællandske områder væsentligt tættere på Københavns Omegn Nord.
Sammenstillingen viser dog ikke, om pengene er tilstrækkelige. Den omfatter bestemte bevillinger til overtagne opgaver, og selvrapporteret langvarig sygdom er ikke det samme som behovet for netop de tilbud.
En særskilt pulje til kommunerne
Ved siden af budgetløftet har Sundhedsråd Østsjælland og Øerne fordelt 41,2 millioner kroner til kommunale sundhedsindsatser i 2027.
Pengene fordeles mellem ni kommuner efter sygdomstyngde. Ifølge Region Østdanmark indgår blandt andet kronisk og psykisk sygdom samt sociale og økonomiske forhold i fordelingen.
Indsatserne skal blandt andet hjælpe ældre med flere sygdomme, borgere med kronisk sygdom og børn og unge i psykisk mistrivsel.
Kommunerne skal nu aftale de konkrete indsatser, oplyser regionen. De to sundhedsråd i syd og vest skal desuden fremlægge en implementeringsplan for regionsrådet i foråret 2027.
Sygdommens skæve Danmark: Din adresse gør en forskel
Forskellen i langvarig sygdom mellem Midt- og Vestsjælland og hovedstadsområdet er vokset siden 2010. Politikerne løfter nu bevillingerne i syd og vest markant. En sammenstilling af sundhedstal og budget viser, at pengene udligner en del af den økonomiske skævhed.
Negative Space / Pexels
Hvad sker der?
- En ny rapport samler sundhedstallene for den kommende Region Østdanmark.
- Langvarig sygdom rammer 42,1 procent i Midt- og Vestsjælland.
- Forskellen til Sundhedsråd Hovedstaden er vokset siden 2010.
- Budgetaftalen løfter bevillingerne til de overtagne opgaver markant i syd og vest.
Region Østdanmark overtager fra nytår en sygdomskløft, der er blevet større gennem 15 år.
I Midt- og Vestsjælland oplyser 42,1 procent af borgerne på mindst 16 år, at de har langvarig sygdom eller en anden langvarig lidelse. I Sundhedsråd Hovedstaden er andelen 31,8 procent.
Det viser den første fælles sundhedsprofil for den kommende region, som Region Hovedstaden og Region Sjælland offentliggjorde 30. oktober.
Forskellen mellem de to områder var 6,3 procentpoint i 2010. I 2025 er den vokset til 10,3 procentpoint, viser en sammenstilling af rapportens tal.
Rapportens forfattere fremhæver selv, at sygdom er blevet mere udbredt i alle seks sundhedsrådsområder siden 2010, og at forskellene mellem områderne samtidig er blevet større.
Flere syge uden for hovedstaden
Sundhedsråd Hovedstaden omfatter København, Frederiksberg og Bornholm. Midt- og Vestsjælland dækker blandt andet Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Næstved.
I Midt- og Vestsjælland er andelen med langvarig sygdom steget fra 35,4 til 42,1 procent siden 2010. I Sundhedsråd Hovedstaden er den steget fra 29,1 til 31,8 procent.
Forskellene hænger blandt andet sammen med borgernes alder og sociale forhold. Tallene kan derfor ikke bruges som en direkte karakterbog over behandlingen i områderne.
Også uddannelse deler befolkningen. Blandt borgere på mindst 25 år med grundskole som højeste uddannelse, der ikke er under uddannelse, har 51 procent langvarig sygdom. Blandt borgere med en lang videregående uddannelse er andelen 28,2 procent, fremgår det af sundhedsprofilen.
Budgettet flytter økonomien
Politikerne har allerede aftalt et større økonomisk løft til de to sundhedsråd Midt- og Vestsjælland samt Østsjælland og Øerne.
Budgetaftalen for 2027 hæver bevillingen til de opgaver, sundhedsrådene overtager, fra et udgangspunkt på 249 til 427 millioner kroner i Midt- og Vestsjælland. Østsjælland og Øerne løftes fra 274 til 459 millioner kroner.
Y har sammenholdt bevillingerne med rapportens anslåede antal borgere med langvarig sygdom.
I Midt- og Vestsjælland svarer budgetudgangspunktet til cirka 1.690 kroner pr. borger med langvarig sygdom. Efter aftalen er beløbet cirka 2.900 kroner. I Østsjælland og Øerne stiger det tilsvarende beløb fra cirka 1.840 til 3.080 kroner.
Til sammenligning ligger Københavns Omegn Nord på cirka 3.080 kroner både før og efter aftalen.
På den målestok bringer budgetaftalen altså de to sjællandske områder væsentligt tættere på Københavns Omegn Nord.
Sammenstillingen viser dog ikke, om pengene er tilstrækkelige. Den omfatter bestemte bevillinger til overtagne opgaver, og selvrapporteret langvarig sygdom er ikke det samme som behovet for netop de tilbud.
En særskilt pulje til kommunerne
Ved siden af budgetløftet har Sundhedsråd Østsjælland og Øerne fordelt 41,2 millioner kroner til kommunale sundhedsindsatser i 2027.
Pengene fordeles mellem ni kommuner efter sygdomstyngde. Ifølge Region Østdanmark indgår blandt andet kronisk og psykisk sygdom samt sociale og økonomiske forhold i fordelingen.
Indsatserne skal blandt andet hjælpe ældre med flere sygdomme, borgere med kronisk sygdom og børn og unge i psykisk mistrivsel.
Kommunerne skal nu aftale de konkrete indsatser, oplyser regionen. De to sundhedsråd i syd og vest skal desuden fremlægge en implementeringsplan for regionsrådet i foråret 2027.