Han voksede op uden en far tæt på: "Der er nogle ting, jeg selv har skullet finde ud af"
En opvækst med få penge og en hårdtarbejdende mor har formet Y’s nye faste skribent. Philip Solberg Jensen vil især skrive om identitet og værdier fra et liberalt ståsted.
Hvad i din opvækst har især formet dit syn på verden?
Modsat hvad nogle måske forestiller sig om unge liberale fra Nordsjælland, er jeg ikke vokset op i en familie med masser af penge. Min mor er enlig, ufaglært og driver sin egen danseskole, og økonomien har derfor ikke altid været nem.
Det har også formet mig, at jeg er vokset op uden en far i mit daglige liv. Jeg kender min far, men vi har aldrig haft en tæt relation. Som barn tænkte jeg egentlig ikke særlig meget over det, fordi det bare var sådan, mit liv var.
Min morfar har været en vigtig mandlig figur i min opvækst, men i takt med at jeg er blevet ældre, har jeg også mærket, at der er nogle ting, jeg selv har skullet finde ud af. Både de helt praktiske ting og de mere grundlæggende spørgsmål om, hvilken mand jeg gerne vil være.
Hvilke mennesker, bøger eller idéer har præget din tænkning mest?
Jeg er vokset op uden en tæt relation til min far, og derfor har Alex Vanopslagh haft stor betydning for mig på et mere personligt plan. Jeg fik for alvor øjnene op for ham, da jeg var 14 år, og både hans personlighed og den måde, han tilgik politik på, tiltalte mig enormt meget. Han blev på mange måder et forbillede for mig, ikke kun politisk, men også i forhold til den person, jeg gerne selv ville være.
Hvor står du politisk og værdimæssigt?
Jeg er klassisk liberal og borgerlig. Jeg tror på, at borgerne er klogere, end systemet ofte giver dem ære for.
Hvor passer du dårligt ind i de gængse kasser?
Hvor jeg nok skiller mig lidt ud fra den klassiske liberale kasse, er, at jeg ikke mener, at politik fra et liberalt udgangspunkt kun bør handle om lavere skat og en mindre stat.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi liberale bevægede os lidt væk fra forestillingen om, at alt nødvendigvis bliver godt, så længe individet bare får mest mulig frihed, og i højere grad også spørger os selv:
Hvad er det egentlig, der holder mennesker og samfund sammen?
Hvilke emner kommer du især til at skrive om på Y, og hvorfor optager de dig?
Jeg har altid haft en interesse for at udfordre autoriteter og magthavere og forholde mig kritisk til dem, der bestemmer over os andre.
Politikere er jo bare mennesker med forskellige holdninger, og derfor ved de heller ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for det enkelte menneske.
Derudover optager værdipolitikken mig meget, særligt spørgsmål om dansk identitet, kultur, vores kristne kulturarv og de værdier, der binder os sammen som samfund.