AI hjælper i ældreplejen – halvering af faldulykker
Kunstig intelligens kan opdage fald, give ældre roligere nætter og frigøre tid til omsorg. Flere kommuner melder om gode resultater. Men en sag fra Faaborg-Midtfyn viser, at teknologien også kræver omtanke.
Pixabay / Pexels
Hvad sker der?
- Flere kommuner bruger AI-sensorer til at forebygge fald på plejehjem.
- Næstved har ifølge Digitaliseringsstyrelsen halveret fald blandt beboere over 65 år.
- Fredensborg og Struer melder også om gode erfaringer.
- Faaborg-Midtfyn får alvorlig kritik efter et forsøg med 18 beboere.
En sensor kan registrere, når en ældre beboer er på vej ud af sengen eller er faldet, og straks give personalet besked. Medarbejderne behøver ikke først opdage hændelsen ved næste fysiske tilsyn.
Det er nogle af mulighederne med kunstig intelligens i ældreplejen. Flere danske kommuner er allerede begyndt at tage teknologien i brug.
I Næstved har kommunen siden april 2022 brugt en AI-løsning, der overvåger beboerne, mens de sover, og registrerer, når de vågner, er på vej ud af sengen eller falder.
Digitaliseringsstyrelsen opgør, at løsningen har reduceret antallet af fald med 50 procent blandt beboere over 65 år. Samtidig sparer personalet omkring ni minutters dokumentation pr. beboer om dagen.
Teknologien hjælper personalet med at målrette plejeopgaverne mod de beboere, der har størst behov. Den kan også skåne nattesøvnen, fordi medarbejderne kan undgå at vække beboere ved unødvendige tilsyn.
Flere kommuner ser mulighederne
Næstved er langt fra alene.
I Fredensborg Kommune har et forsøg med AI-sensorer ifølge Kommunernes Landsforening halveret antallet af fald i løbet af tre-fire måneders afprøvning.
KL beskriver, hvordan kommunen først målte omfanget af fald for at få et bedre billede af de hændelser, der tidligere ikke blev registreret. Kommunen gennemførte også en risikovurdering og en konsekvensanalyse af teknologien.
Også Struer Kommune har gode erfaringer. Kommunen oplyser, at sensorer i loftet registrerer beboernes bevægelser og sender besked til personalet, hvis en beboer er i risiko for at falde ud af sengen.
Hvis en beboer falder, gemmer systemet et klip på ti sekunder. Billedet minder ifølge kommunen om en optagelse fra et varmefølsomt kamera og kan hjælpe medarbejderne med at vurdere, hvor alvorligt faldet er.
Gevinsten er ikke alene færre fald. Teknologien kan også give medarbejderne bedre overblik, frigøre tid og gøre det muligt at målrette hjælpen til de beboere, der har størst behov.
Fynsk sag viser kravene til teknologien
Det positive potentiale fritager dog ikke kommunerne for at beskytte beboernes privatliv.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev et AI-baseret monitoreringssystem afprøvet blandt 18 beboere på et plejehjem i seks måneder.
Systemet analyserede bevægelsesmønstre og gav oplysninger om søvnkvalitet, uro og vejrtrækning. Kommunen oplyste, at kameraet kun blev aktiveret i korte sekvenser ved potentielle fald.
Datatilsynet har efterfølgende rettet alvorlig kritik mod kommunen. Risikovurderingen var for generel, alle identificerede trusler var vurderet som lave uden tilstrækkelig begrundelse, og kommunen havde ikke gennemført den konsekvensanalyse, som tilsynet vurderede var nødvendig.
Datatilsynet slår ikke fast, at AI-overvågning generelt er forbudt. Tilsynet peger på, at servicelovens § 136 e og bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024 under bestemte betingelser giver mulighed for tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Faaborg-Midtfyns forsøg sluttede i januar 2026. Kommunen har oplyst, at den ikke planlægger at anvende AI i plejen fremover.
Datatilsynet indledte sagen i januar 2026 som led i sit fokus på AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Eksemplerne fra kommunerne viser, hvordan AI kan understøtte en mere målrettet pleje og give personalet bedre mulighed for at reagere. Men teknologien kræver klare rammer, ordentlig datasikkerhed og respekt for beboernes privatliv.
AI hjælper i ældreplejen – halvering af faldulykker
Kunstig intelligens kan opdage fald, give ældre roligere nætter og frigøre tid til omsorg. Flere kommuner melder om gode resultater. Men en sag fra Faaborg-Midtfyn viser, at teknologien også kræver omtanke.
Pixabay / Pexels
Hvad sker der?
- Flere kommuner bruger AI-sensorer til at forebygge fald på plejehjem.
- Næstved har ifølge Digitaliseringsstyrelsen halveret fald blandt beboere over 65 år.
- Fredensborg og Struer melder også om gode erfaringer.
- Faaborg-Midtfyn får alvorlig kritik efter et forsøg med 18 beboere.
En sensor kan registrere, når en ældre beboer er på vej ud af sengen eller er faldet, og straks give personalet besked. Medarbejderne behøver ikke først opdage hændelsen ved næste fysiske tilsyn.
Det er nogle af mulighederne med kunstig intelligens i ældreplejen. Flere danske kommuner er allerede begyndt at tage teknologien i brug.
I Næstved har kommunen siden april 2022 brugt en AI-løsning, der overvåger beboerne, mens de sover, og registrerer, når de vågner, er på vej ud af sengen eller falder.
Digitaliseringsstyrelsen opgør, at løsningen har reduceret antallet af fald med 50 procent blandt beboere over 65 år. Samtidig sparer personalet omkring ni minutters dokumentation pr. beboer om dagen.
Teknologien hjælper personalet med at målrette plejeopgaverne mod de beboere, der har størst behov. Den kan også skåne nattesøvnen, fordi medarbejderne kan undgå at vække beboere ved unødvendige tilsyn.
Flere kommuner ser mulighederne
Næstved er langt fra alene.
I Fredensborg Kommune har et forsøg med AI-sensorer ifølge Kommunernes Landsforening halveret antallet af fald i løbet af tre-fire måneders afprøvning.
KL beskriver, hvordan kommunen først målte omfanget af fald for at få et bedre billede af de hændelser, der tidligere ikke blev registreret. Kommunen gennemførte også en risikovurdering og en konsekvensanalyse af teknologien.
Også Struer Kommune har gode erfaringer. Kommunen oplyser, at sensorer i loftet registrerer beboernes bevægelser og sender besked til personalet, hvis en beboer er i risiko for at falde ud af sengen.
Hvis en beboer falder, gemmer systemet et klip på ti sekunder. Billedet minder ifølge kommunen om en optagelse fra et varmefølsomt kamera og kan hjælpe medarbejderne med at vurdere, hvor alvorligt faldet er.
Gevinsten er ikke alene færre fald. Teknologien kan også give medarbejderne bedre overblik, frigøre tid og gøre det muligt at målrette hjælpen til de beboere, der har størst behov.
Fynsk sag viser kravene til teknologien
Det positive potentiale fritager dog ikke kommunerne for at beskytte beboernes privatliv.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev et AI-baseret monitoreringssystem afprøvet blandt 18 beboere på et plejehjem i seks måneder.
Systemet analyserede bevægelsesmønstre og gav oplysninger om søvnkvalitet, uro og vejrtrækning. Kommunen oplyste, at kameraet kun blev aktiveret i korte sekvenser ved potentielle fald.
Datatilsynet har efterfølgende rettet alvorlig kritik mod kommunen. Risikovurderingen var for generel, alle identificerede trusler var vurderet som lave uden tilstrækkelig begrundelse, og kommunen havde ikke gennemført den konsekvensanalyse, som tilsynet vurderede var nødvendig.
Datatilsynet slår ikke fast, at AI-overvågning generelt er forbudt. Tilsynet peger på, at servicelovens § 136 e og bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024 under bestemte betingelser giver mulighed for tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Faaborg-Midtfyns forsøg sluttede i januar 2026. Kommunen har oplyst, at den ikke planlægger at anvende AI i plejen fremover.
Datatilsynet indledte sagen i januar 2026 som led i sit fokus på AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Eksemplerne fra kommunerne viser, hvordan AI kan understøtte en mere målrettet pleje og give personalet bedre mulighed for at reagere. Men teknologien kræver klare rammer, ordentlig datasikkerhed og respekt for beboernes privatliv.