Fængsler udfordres af unges radikalisering
Mangel på personale, egnede pladser og informationsdeling svækker indsatsen, vurderer europæiske eksperter. Et svensk eksempel viser, hvordan påvirkning kan fortsætte gennem breve.
Kindel Media / Pexels
Unge indsatte kan ende sammen med voksne. Sårbare unge kan blive placeret sammen med radikaliserede. Og vigtig viden kan gå tabt mellem fængsler, politi, skoler og sociale myndigheder.
Det er blandt udfordringerne i et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Papiret samler europæiske eksperters drøftelser af unge i fængsel og under tilsyn efter et møde på Malta den 9.–10. september 2026.
Deltagerne peger på utilstrækkelig plads, mangel på specialuddannet personale og begrænset erfaring med målgruppen. Det kan gøre det nødvendigt at blande unge med voksne eller radikaliserede med andre indsatte, herunder sårbare personer.
Rapporten beskriver også en generationsudfordring blandt medarbejderne. Nyuddannede fængselsbetjente kan være på alder med de unge, de skal føre tilsyn med. Mere erfarne betjente kan til gengæld opleve at være langt fra de unges liv på sociale medier og spilplatforme.
Fra svensk kriminalforsorg blev der på mødet fremlagt et konkret eksempel på, hvordan påvirkning kan sprede sig.
Et mindre antal stærkt indflydelsesrige indsatte påvirkede andre, efter at de var blevet placeret på samme afdeling. Kontakten fortsatte siden gennem breve. Eksemplet indgik i forklaringen af en svensk strategi, hvor personer, der spreder radikalisering, adskilles fra dem, der er modtagelige for påvirkningen.
Rapporten oplyser ikke, hvor mange personer sagen omfattede, eller hvilken ideologi der var tale om.
Den svenske tilgang bygger på at identificere, forebygge og underrette i tæt samarbejde med politi, sikkerhedstjenester og fængselspersonale. Det blev understreget, at efterretningsarbejdets primære mål er sikkerhed og orden, og at tilgangen også bruges mod rekruttering til organiseret kriminalitet.
Ekspertpanelet anbefaler samtidig bedre uddannelse og hold med både yngre og erfarne medarbejdere. Personalet skal blandt andet kende til unges udvikling, traumer og digitale miljøer.
Men bedre kontrol kan ikke stå alene. Rapporten efterlyser tydelige aftaler om informationsdeling og sammenhængende forløb mellem fængsler, tilsyn, skoler, sundhedsvæsen og sociale myndigheder.
Deltagerne advarer desuden om risikoen for både at overse og overvurdere radikalisering. Religiøs praksis må eksempelvis ikke forveksles med ekstremisme.
Anbefalingerne er et bidrag til EU’s videre forebyggelsesarbejde. Rapporten dokumenterer udfordringer, som blev fremhævet på mødet, men kortlægger ikke deres udbredelse i de enkelte lande eller forholdene i danske fængsler.
Fængsler udfordres af unges radikalisering
Mangel på personale, egnede pladser og informationsdeling svækker indsatsen, vurderer europæiske eksperter. Et svensk eksempel viser, hvordan påvirkning kan fortsætte gennem breve.
Kindel Media / Pexels
Unge indsatte kan ende sammen med voksne. Sårbare unge kan blive placeret sammen med radikaliserede. Og vigtig viden kan gå tabt mellem fængsler, politi, skoler og sociale myndigheder.
Det er blandt udfordringerne i et nyt konklusionspapir fra EU’s videnscenter for forebyggelse af radikalisering. Papiret samler europæiske eksperters drøftelser af unge i fængsel og under tilsyn efter et møde på Malta den 9.–10. september 2026.
Deltagerne peger på utilstrækkelig plads, mangel på specialuddannet personale og begrænset erfaring med målgruppen. Det kan gøre det nødvendigt at blande unge med voksne eller radikaliserede med andre indsatte, herunder sårbare personer.
Rapporten beskriver også en generationsudfordring blandt medarbejderne. Nyuddannede fængselsbetjente kan være på alder med de unge, de skal føre tilsyn med. Mere erfarne betjente kan til gengæld opleve at være langt fra de unges liv på sociale medier og spilplatforme.
Fra svensk kriminalforsorg blev der på mødet fremlagt et konkret eksempel på, hvordan påvirkning kan sprede sig.
Et mindre antal stærkt indflydelsesrige indsatte påvirkede andre, efter at de var blevet placeret på samme afdeling. Kontakten fortsatte siden gennem breve. Eksemplet indgik i forklaringen af en svensk strategi, hvor personer, der spreder radikalisering, adskilles fra dem, der er modtagelige for påvirkningen.
Rapporten oplyser ikke, hvor mange personer sagen omfattede, eller hvilken ideologi der var tale om.
Den svenske tilgang bygger på at identificere, forebygge og underrette i tæt samarbejde med politi, sikkerhedstjenester og fængselspersonale. Det blev understreget, at efterretningsarbejdets primære mål er sikkerhed og orden, og at tilgangen også bruges mod rekruttering til organiseret kriminalitet.
Ekspertpanelet anbefaler samtidig bedre uddannelse og hold med både yngre og erfarne medarbejdere. Personalet skal blandt andet kende til unges udvikling, traumer og digitale miljøer.
Men bedre kontrol kan ikke stå alene. Rapporten efterlyser tydelige aftaler om informationsdeling og sammenhængende forløb mellem fængsler, tilsyn, skoler, sundhedsvæsen og sociale myndigheder.
Deltagerne advarer desuden om risikoen for både at overse og overvurdere radikalisering. Religiøs praksis må eksempelvis ikke forveksles med ekstremisme.
Anbefalingerne er et bidrag til EU’s videre forebyggelsesarbejde. Rapporten dokumenterer udfordringer, som blev fremhævet på mødet, men kortlægger ikke deres udbredelse i de enkelte lande eller forholdene i danske fængsler.