Generation Z på gaden i tyske byer: "Vi vil ikke betale prisen for jeres fremtid"
Tusindvis af unge tyskere er gået på gaden i et voksende generationsoprør. De protesterer mod dyre boliger, nedskæringer, klimakrisen og udsigt til værnepligt. Bag demonstrationerne, som spreder sig i Europa, ligger en dybere konflikt.

Christian Mang / Reuters / Ritzau Scanpix
På skiltene står der "Beskat de rige," "Merz skal væk" og "Tid til modstand". Det er unge, der råber slagordene. Studerende, skoleelever og unge voksne, som mener, at politikerne har glemt dem.
Fredag er tusindvis igen gået på gaden i Berlin og andre tyske storbyer. Bag protesterne står blandt andre bevægelsen Gen Z regelt – frit oversat: Generation Z tager sagen i egen hånd, ifølge AP og AFP.
Bevægelsen havde på forhånd registreret omkring 20.000 tilmeldinger til demonstrationer i 73 tyske byer. I Berlin talte politiet fredag eftermiddag omkring 4.000 deltagere ved en demonstration, mens arrangørerne vurderede antallet til mellem 10.000 og 12.000.
En generation med en regning
Generation Z (ca. født mellem 1997-2012) er vokset op med finanskriser, pandemi, klimaforandringer og krig i Europa. Nu oplever mange, at det bliver stadig vanskeligere at skabe sig et økonomisk sikkert liv.
Boligerne er dyre, leveomkostningerne stiger, og samtidig diskuterer politikerne igen obligatorisk militærtjeneste.
Hvorfor skal netop deres generation acceptere færre muligheder og samtidig risikere at blive sendt i krig?
Bevægelsen kræver flere penge til uddannelse, bedre adgang til psykologhjælp, økonomisk retfærdighed, mere konsekvent klimapolitik og et nej til værnepligt, ifølge bl.a. Reuters.
Oprøret breder sig i Europa
Det tyske ungdomsoprør er ikke opstået i et vakuum.
Lignende protester i Frankrig, Belgien, Spanien og Italien har inspireret de tyske aktivister. Fredagens demonstrationer indgår i en bredere europæisk protestdag under parolen »Fight for our Future, not Their Wars« – kæmp for vores fremtid, ikke deres krige. Ifølge arrangørerne deltager unge i mere end 25 lande.
Ved tidligere demonstrationer i Tyskland er der opstået voldelige sammenstød med politiet. Arrangørerne har taget afstand fra volden, men urolighederne har skabt debat om bevægelsens metoder.
Politikerne begynder at lytte
Protesterne har nået helt ind på regeringskontorerne i Berlin. Forbundskansler Friedrich Merz har gennem sin talsmand anerkendt, at de unge rejser legitime bekymringer. Undervisningsminister Karin Prien har samtidig lovet at inddrage unge mere i de politiske beslutninger. Men der er langt fra politisk anerkendelse til konkrete resultater.
Og de unge er ikke enige om alt. Forskellige organisationer står bag demonstrationerne, og elevorganisationen Bundesschülerkonferenz har ligefrem taget afstand fra Gen Z regelt og arrangeret sin egen protest.
Alligevel tegner der sig et fælles budskab: De unge vil ikke længere nøjes med at høre, at fremtiden tilhører dem. De vil også have indflydelse på den.
Generation Z på gaden i tyske byer: "Vi vil ikke betale prisen for jeres fremtid"
Tusindvis af unge tyskere er gået på gaden i et voksende generationsoprør. De protesterer mod dyre boliger, nedskæringer, klimakrisen og udsigt til værnepligt. Bag demonstrationerne, som spreder sig i Europa, ligger en dybere konflikt.

Christian Mang / Reuters / Ritzau Scanpix
På skiltene står der "Beskat de rige," "Merz skal væk" og "Tid til modstand". Det er unge, der råber slagordene. Studerende, skoleelever og unge voksne, som mener, at politikerne har glemt dem.
Fredag er tusindvis igen gået på gaden i Berlin og andre tyske storbyer. Bag protesterne står blandt andre bevægelsen Gen Z regelt – frit oversat: Generation Z tager sagen i egen hånd, ifølge AP og AFP.
Bevægelsen havde på forhånd registreret omkring 20.000 tilmeldinger til demonstrationer i 73 tyske byer. I Berlin talte politiet fredag eftermiddag omkring 4.000 deltagere ved en demonstration, mens arrangørerne vurderede antallet til mellem 10.000 og 12.000.
En generation med en regning
Generation Z (ca. født mellem 1997-2012) er vokset op med finanskriser, pandemi, klimaforandringer og krig i Europa. Nu oplever mange, at det bliver stadig vanskeligere at skabe sig et økonomisk sikkert liv.
Boligerne er dyre, leveomkostningerne stiger, og samtidig diskuterer politikerne igen obligatorisk militærtjeneste.
Hvorfor skal netop deres generation acceptere færre muligheder og samtidig risikere at blive sendt i krig?
Bevægelsen kræver flere penge til uddannelse, bedre adgang til psykologhjælp, økonomisk retfærdighed, mere konsekvent klimapolitik og et nej til værnepligt, ifølge bl.a. Reuters.
Oprøret breder sig i Europa
Det tyske ungdomsoprør er ikke opstået i et vakuum.
Lignende protester i Frankrig, Belgien, Spanien og Italien har inspireret de tyske aktivister. Fredagens demonstrationer indgår i en bredere europæisk protestdag under parolen »Fight for our Future, not Their Wars« – kæmp for vores fremtid, ikke deres krige. Ifølge arrangørerne deltager unge i mere end 25 lande.
Ved tidligere demonstrationer i Tyskland er der opstået voldelige sammenstød med politiet. Arrangørerne har taget afstand fra volden, men urolighederne har skabt debat om bevægelsens metoder.
Politikerne begynder at lytte
Protesterne har nået helt ind på regeringskontorerne i Berlin. Forbundskansler Friedrich Merz har gennem sin talsmand anerkendt, at de unge rejser legitime bekymringer. Undervisningsminister Karin Prien har samtidig lovet at inddrage unge mere i de politiske beslutninger. Men der er langt fra politisk anerkendelse til konkrete resultater.
Og de unge er ikke enige om alt. Forskellige organisationer står bag demonstrationerne, og elevorganisationen Bundesschülerkonferenz har ligefrem taget afstand fra Gen Z regelt og arrangeret sin egen protest.
Alligevel tegner der sig et fælles budskab: De unge vil ikke længere nøjes med at høre, at fremtiden tilhører dem. De vil også have indflydelse på den.