Venstre vakler: Succes-jubilæum midt i en krisetid
For præcis 25 år siden væltede Anders Fogh Rasmussen Socialdemokratiet fra tronen. Nu er Venstres vælgeropbakning skrumpet til en tredjedel.

Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Den 20. november 2001 var en historisk dag for Venstre. Efter årtiers socialdemokratisk dominans kunne Anders Fogh Rasmussen fejre en valgsejr, der forandrede dansk politik.
31,2 procent af vælgerne havde stemt på Venstre. Partiet fik 56 mandater og blev Danmarks største parti. Poul Nyrup Rasmussen måtte afgive regeringsmagten.
I dag, præcis 25 år senere, er billedet et ganske andet. Ved folketingsvalget i marts 2026 fik Venstre blot 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater – partiets hidtil laveste stemmeandel. Venstre har mistet mere end to tredjedele af sin vælgertilslutning siden triumfen i 2001.
Samlede vælgerne
Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten efter Uffe Ellemann-Jensen i 1998. Han lagde afstand til dele af partiets tidligere ideologiske profil og gjorde Venstre til et parti, der også skulle appellere til den politiske midte.
Under sloganet »Tid til forandring« gik Venstre til valg på skattestop, kortere ventelister på sygehusene, større valgfrihed og en strammere udlændingepolitik. Strategien virkede. Fogh dannede regering med De Konservative og sikrede sig parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti.
Regeringen gennemførte blandt andet skattestop, kommunalreformen og ændringer af velfærdssystemet. Danmark deltog også i den amerikanskledede invasion af Irak i 2003. Ved valgene i 2005 og 2007 mistede Venstre vælgere, men Fogh beholdt statsministerposten.
Et paradoks
Da Anders Fogh Rasmussen i 2009 blev NATO's generalsekretær, overtog Lars Løkke Rasmussen både Venstre og Statsministeriet. To år senere mistede den borgerlige blok regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt, selv om Venstre gik marginalt frem ved valget i 2011.
I 2015 vendte Løkke tilbage som statsminister. Men sejren rummede et paradoks: Venstre fik blot 19,5 procent af stemmerne og blev overhalet af Socialdemokratiet. Alligevel kunne Løkke danne en ren Venstre-regering, som senere blev udvidet med Liberal Alliance og De Konservative.
I 2019 gik Venstre frem til 23,4 procent, men mistede regeringsmagten. Samtidig voksede de interne uenigheder. Lars Løkke Rasmussen blev presset til at gå af som formand og blev afløst af Jakob Ellemann-Jensen.
Partiet bliver splittet
De følgende år blev nogle af de mest dramatiske i Venstres nyere historie. Lars Løkke Rasmussen forlod partiet og stiftede Moderaterne. Den tidligere næstformand Inger Støjberg dannede Danmarksdemokraterne. Begge begyndte at konkurrere om vælgere, der tidligere havde haft Venstre som deres politiske hjemsted.
Ved folketingsvalget i 2022 blev regningen tydelig: Venstre styrtdykkede fra 43 til 23 mandater. Stemmeandelen faldt fra 23,4 til 13,3 procent.
Alligevel førte Jakob Ellemann-Jensen partiet ind i en regering sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne. Venstre kom dermed til at sidde i regering med både sin gamle hovedmodstander og sin tidligere formand.
Regeringssamarbejdet skabte uro blandt medlemmer og vælgere. I oktober 2023 forlod Ellemann-Jensen politik, og Troels Lund Poulsen overtog ledelsen.
Et nederlag
Troels Lund Poulsen fik ikke vendt udviklingen ved folketingsvalget den 24. marts 2026. Venstre fik 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater. SF overhalede partiet, der blev Folketingets tredjestørste, men stadig det største parti på den borgerlige side.
Efter valget forsøgte Troels Lund Poulsen at samle et borgerligt regeringsalternativ. Forsøget lykkedes ikke, og Venstre endte i opposition.
I efteråret 2026 skabte uenighed om reglerne for landbrugets gødskning en ny intern konflikt. Fem Venstre-politikere stemte imod partilinjen, og profilerne Søren Gade og Preben Bang Henriksen forlod partiet. Konflikten illustrerede, hvor vanskeligt det fortsat er at holde sammen på et parti, der både vil være liberalt reformparti, landbrugets talerør og et bredt borgerligt folkeparti.
2001 er længe siden
Venstre har stadig en omfattende kommunal organisation, 18 folketingsmandater og en formand, der forsøger at samle den borgerlige opposition. Men kontrasten til november 2001 er slående.
Dengang samlede Anders Fogh Rasmussen næsten hver tredje vælger og erobrede statsministerposten. I dag stemmer omtrent hver tiende vælger på Venstre. På 25 år er partiet gået fra 56 til 18 mandater – og fra Danmarks største parti til det tredjestørste.
VALGRESULTATER
Perioden 2001-2026
2001 - 31,2 %
2005 - 29,0 %
2007 - 26,2 %
2011 - 26,7 %
2015 - 19,5 %
2019 - 23,4 %
2022 - 13,3 %
2026 - 10,1 %
Venstre vakler: Succes-jubilæum midt i en krisetid
For præcis 25 år siden væltede Anders Fogh Rasmussen Socialdemokratiet fra tronen. Nu er Venstres vælgeropbakning skrumpet til en tredjedel.

Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Den 20. november 2001 var en historisk dag for Venstre. Efter årtiers socialdemokratisk dominans kunne Anders Fogh Rasmussen fejre en valgsejr, der forandrede dansk politik.
31,2 procent af vælgerne havde stemt på Venstre. Partiet fik 56 mandater og blev Danmarks største parti. Poul Nyrup Rasmussen måtte afgive regeringsmagten.
I dag, præcis 25 år senere, er billedet et ganske andet. Ved folketingsvalget i marts 2026 fik Venstre blot 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater – partiets hidtil laveste stemmeandel. Venstre har mistet mere end to tredjedele af sin vælgertilslutning siden triumfen i 2001.
Samlede vælgerne
Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten efter Uffe Ellemann-Jensen i 1998. Han lagde afstand til dele af partiets tidligere ideologiske profil og gjorde Venstre til et parti, der også skulle appellere til den politiske midte.
Under sloganet »Tid til forandring« gik Venstre til valg på skattestop, kortere ventelister på sygehusene, større valgfrihed og en strammere udlændingepolitik. Strategien virkede. Fogh dannede regering med De Konservative og sikrede sig parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti.
Regeringen gennemførte blandt andet skattestop, kommunalreformen og ændringer af velfærdssystemet. Danmark deltog også i den amerikanskledede invasion af Irak i 2003. Ved valgene i 2005 og 2007 mistede Venstre vælgere, men Fogh beholdt statsministerposten.
Et paradoks
Da Anders Fogh Rasmussen i 2009 blev NATO's generalsekretær, overtog Lars Løkke Rasmussen både Venstre og Statsministeriet. To år senere mistede den borgerlige blok regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt, selv om Venstre gik marginalt frem ved valget i 2011.
I 2015 vendte Løkke tilbage som statsminister. Men sejren rummede et paradoks: Venstre fik blot 19,5 procent af stemmerne og blev overhalet af Socialdemokratiet. Alligevel kunne Løkke danne en ren Venstre-regering, som senere blev udvidet med Liberal Alliance og De Konservative.
I 2019 gik Venstre frem til 23,4 procent, men mistede regeringsmagten. Samtidig voksede de interne uenigheder. Lars Løkke Rasmussen blev presset til at gå af som formand og blev afløst af Jakob Ellemann-Jensen.
Partiet bliver splittet
De følgende år blev nogle af de mest dramatiske i Venstres nyere historie. Lars Løkke Rasmussen forlod partiet og stiftede Moderaterne. Den tidligere næstformand Inger Støjberg dannede Danmarksdemokraterne. Begge begyndte at konkurrere om vælgere, der tidligere havde haft Venstre som deres politiske hjemsted.
Ved folketingsvalget i 2022 blev regningen tydelig: Venstre styrtdykkede fra 43 til 23 mandater. Stemmeandelen faldt fra 23,4 til 13,3 procent.
Alligevel førte Jakob Ellemann-Jensen partiet ind i en regering sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne. Venstre kom dermed til at sidde i regering med både sin gamle hovedmodstander og sin tidligere formand.
Regeringssamarbejdet skabte uro blandt medlemmer og vælgere. I oktober 2023 forlod Ellemann-Jensen politik, og Troels Lund Poulsen overtog ledelsen.
Et nederlag
Troels Lund Poulsen fik ikke vendt udviklingen ved folketingsvalget den 24. marts 2026. Venstre fik 10,1 procent af stemmerne og 18 mandater. SF overhalede partiet, der blev Folketingets tredjestørste, men stadig det største parti på den borgerlige side.
Efter valget forsøgte Troels Lund Poulsen at samle et borgerligt regeringsalternativ. Forsøget lykkedes ikke, og Venstre endte i opposition.
I efteråret 2026 skabte uenighed om reglerne for landbrugets gødskning en ny intern konflikt. Fem Venstre-politikere stemte imod partilinjen, og profilerne Søren Gade og Preben Bang Henriksen forlod partiet. Konflikten illustrerede, hvor vanskeligt det fortsat er at holde sammen på et parti, der både vil være liberalt reformparti, landbrugets talerør og et bredt borgerligt folkeparti.
2001 er længe siden
Venstre har stadig en omfattende kommunal organisation, 18 folketingsmandater og en formand, der forsøger at samle den borgerlige opposition. Men kontrasten til november 2001 er slående.
Dengang samlede Anders Fogh Rasmussen næsten hver tredje vælger og erobrede statsministerposten. I dag stemmer omtrent hver tiende vælger på Venstre. På 25 år er partiet gået fra 56 til 18 mandater – og fra Danmarks største parti til det tredjestørste.
VALGRESULTATER
Perioden 2001-2026
2001 - 31,2 %
2005 - 29,0 %
2007 - 26,2 %
2011 - 26,7 %
2015 - 19,5 %
2019 - 23,4 %
2022 - 13,3 %
2026 - 10,1 %