Historisk aktienedtur: Google mister over 3000 mia på én dag
Omkring 500 mia dollar blev barberet af Alphabet, Googles moderselskabs værdi.

Sarah Blocksidge / Pexels
Hvad sker der
- Skuffende regnskabstal og enorme AI-investeringer skaber bekymring blandt investorer.
- Væksten i Googles søgeforretning er bremset markant op.
- Googles moderselskab Alphabet mister 500 milliarder dollar på én dag.
Googles moderselskab, Alphabet, oplevede torsdag sin værste børsdag nogensinde, da selskabets markedsværdi skrumpede med omkring 500 milliarder dollar – svarende til mere end 3.000 milliarder kroner. Det skriver The Wall Street Journal.
Det historiske kursfald kom i kølvandet på et skuffende kvartalsregnskab, der har skabt fornyet bekymring blandt investorerne over de enorme omkostninger ved techgiganternes kapløb om AI.
Alphabet oplyste onsdag, at forretningsområdet Google Services, som blandt andet omfatter søgemaskinen, YouTube og abonnementer, omsatte for 96,3 milliarder dollar i tredje kvartal. Analytikerne havde forventet 98,5 milliarder dollar.
Samtidig voksede omsætningen fra Google Search med 12 procent mod 17 procent i andet kvartal og 19 procent i årets første kvartal.
Regnskabet viste desuden højere driftsomkostninger end ventet og et negativt frit cashflow som følge af massive investeringer i datacentre og AI-teknologi.
Investorer frygter dyr AI-omstilling
Tallene understreger det dilemma, som Google står over for: Selskabet skal omstille sin lukrative søgeforretning til en fremtid domineret af kunstig intelligens uden samtidig at underminere sin vigtigste indtægtskilde.
Ifølge The Wall Street Journal trak Alphabets kursfald også de store amerikanske aktieindeks ned, herunder det teknologitunge Nasdaq.
Nedturen afspejler en voksende frygt på Wall Street for, at techgiganternes milliardinvesteringer i kunstig intelligens løber hurtigere end de økonomiske gevinster.