Knubbede ord fra industrien: Det vil sende investeringer til udlandet
Dansk Industri advarer om tabte investeringer og job, mens direktør efterlyser hurtigere udvikling af fleksible tilslutningsaftaler.
Alexander Bobrov / Pexels
Hvad sker der?
- Store, almindelige datacentre placeres i kategori 4 med laveste prioritet i Energinets fordeling af netkapacitet.
- Datacenterindustrien efterlyser mere fleksible aftaler, der tager højde for de enkelte projekters faktiske belastning af nettet.
- Dansk Industri advarer om, at usikkerheden kan flytte fremtidige investeringer til udlandet.
- Hartmann i Tønder og batteriudvikleren BattMan Energy har konkret beskrevet problemer med at få afklaret netadgang.
Elnettet er presset, og nu er kampen om kapaciteten blevet en erhvervspolitisk konflikt. Store datacentre placeres nederst i køen, mens virksomheder advarer om investeringer, der kan ende uden for landets grænser. Datacenterindustrien går direkte i rette med måden, den knappe plads bliver fordelt på.
"Prioritering skaber ikke mere plads. Den fordeler bare manglen," siger Henrik Hansen, direktør i Datacenterindustrien.
Organisationen bestrider ikke, at der må prioriteres, når kapaciteten er knap. Men den mener, at Energinets nye model rammer for groft: Den ser på, hvilken type virksomhed der søger, frem for hvor meget det enkelte projekt faktisk belaster nettet.
Den nye model deler ansøgerne i fire kategorier. Husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner står forrest. Elektrificering af industri, transport og varme prioriteres også højt. De almindelige store datacentre havner derimod i kategori 4.
Her mener Datacenterindustrien, at modellen overser en vigtig forskel. Et datacenter kan eksempelvis kombineres med batterier og lokal energiproduktion og dermed mindske belastningen af det overordnede net. Den mulighed bør tælle med, når ansøgninger vurderes, lyder argumentet.
Henrik Hansen vil derfor have fleksible tilslutningsaftaler på plads hurtigere og tydeligere svar på, hvornår der kommer mere kapacitet. Uden en tidsplan bliver det svært at træffe beslutninger om investeringer, der skal holde i årtier.
DI: Regeringen handler for langsomt
Kritikken stopper ikke ved datacentrene. Dansk Industri glæder sig over, at Energinet igen kan give virksomheder svar om elektrificering. Men at fordele knapheden er ikke det samme som at fjerne den, fremhæver organisationen.
“Problemet er her nu. Virksomheder står klar til at investere, elektrificere og skabe arbejdspladser, men bliver bremset, fordi infrastrukturen ikke følger med.”
I Tønder har advarslen fået et konkret investeringsbeløb. Emballageproducenten Hartmann vil efter Børsens omtale fra 8. oktober elektrificere for 350–400 millioner kroner, men mangler afklaring om adgang til de nødvendige 15 MW netkapacitet. Et tilsagn om op til 227 millioner kroner i EU-støtte kan ifølge omtalen komme i fare. Der er ikke dokumentation for, at investeringen er opgivet.
Hos batteriudvikleren BattMan Energy har usikkerheden udløst en endnu mere direkte advarsel. I februar oplyste direktør Daniel Kappelgaard, at omkring halvdelen af selskabets 40 udviklingsprojekter ventede på svar om nettilslutning. Uden hurtigere afklaring kunne kommende investeringer søge mod udlandet, advarede han. Hvor mange projekter der fortsat venter i oktober, fremgår ikke af den oprindelige opgørelse.
Det er den risiko, DI forsøger at råbe op om. Organisationen kritiserer, at regeringen tidligst vil tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027, og foreslår i stedet en trepartsaftale, der skal fremskynde udbygningen og få mere ud af den kapacitet, der allerede findes.
Hos Energinet er beskeden mere nuanceret: Hovedparten af de modne projekter i kategori 2 ventes at kunne få kapacitet. Men for kategori 3 og 4 bliver det vanskeligere.
"Vi har ikke alle resultater på plads, men det ser svært ud at give fuld netadgang til projekter i kategori 3 og 4," siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet.
Knubbede ord fra industrien: Det vil sende investeringer til udlandet
Dansk Industri advarer om tabte investeringer og job, mens direktør efterlyser hurtigere udvikling af fleksible tilslutningsaftaler.
Alexander Bobrov / Pexels
Hvad sker der?
- Store, almindelige datacentre placeres i kategori 4 med laveste prioritet i Energinets fordeling af netkapacitet.
- Datacenterindustrien efterlyser mere fleksible aftaler, der tager højde for de enkelte projekters faktiske belastning af nettet.
- Dansk Industri advarer om, at usikkerheden kan flytte fremtidige investeringer til udlandet.
- Hartmann i Tønder og batteriudvikleren BattMan Energy har konkret beskrevet problemer med at få afklaret netadgang.
Elnettet er presset, og nu er kampen om kapaciteten blevet en erhvervspolitisk konflikt. Store datacentre placeres nederst i køen, mens virksomheder advarer om investeringer, der kan ende uden for landets grænser. Datacenterindustrien går direkte i rette med måden, den knappe plads bliver fordelt på.
"Prioritering skaber ikke mere plads. Den fordeler bare manglen," siger Henrik Hansen, direktør i Datacenterindustrien.
Organisationen bestrider ikke, at der må prioriteres, når kapaciteten er knap. Men den mener, at Energinets nye model rammer for groft: Den ser på, hvilken type virksomhed der søger, frem for hvor meget det enkelte projekt faktisk belaster nettet.
Den nye model deler ansøgerne i fire kategorier. Husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner står forrest. Elektrificering af industri, transport og varme prioriteres også højt. De almindelige store datacentre havner derimod i kategori 4.
Her mener Datacenterindustrien, at modellen overser en vigtig forskel. Et datacenter kan eksempelvis kombineres med batterier og lokal energiproduktion og dermed mindske belastningen af det overordnede net. Den mulighed bør tælle med, når ansøgninger vurderes, lyder argumentet.
Henrik Hansen vil derfor have fleksible tilslutningsaftaler på plads hurtigere og tydeligere svar på, hvornår der kommer mere kapacitet. Uden en tidsplan bliver det svært at træffe beslutninger om investeringer, der skal holde i årtier.
DI: Regeringen handler for langsomt
Kritikken stopper ikke ved datacentrene. Dansk Industri glæder sig over, at Energinet igen kan give virksomheder svar om elektrificering. Men at fordele knapheden er ikke det samme som at fjerne den, fremhæver organisationen.
“Problemet er her nu. Virksomheder står klar til at investere, elektrificere og skabe arbejdspladser, men bliver bremset, fordi infrastrukturen ikke følger med.”
I Tønder har advarslen fået et konkret investeringsbeløb. Emballageproducenten Hartmann vil efter Børsens omtale fra 8. oktober elektrificere for 350–400 millioner kroner, men mangler afklaring om adgang til de nødvendige 15 MW netkapacitet. Et tilsagn om op til 227 millioner kroner i EU-støtte kan ifølge omtalen komme i fare. Der er ikke dokumentation for, at investeringen er opgivet.
Hos batteriudvikleren BattMan Energy har usikkerheden udløst en endnu mere direkte advarsel. I februar oplyste direktør Daniel Kappelgaard, at omkring halvdelen af selskabets 40 udviklingsprojekter ventede på svar om nettilslutning. Uden hurtigere afklaring kunne kommende investeringer søge mod udlandet, advarede han. Hvor mange projekter der fortsat venter i oktober, fremgår ikke af den oprindelige opgørelse.
Det er den risiko, DI forsøger at råbe op om. Organisationen kritiserer, at regeringen tidligst vil tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027, og foreslår i stedet en trepartsaftale, der skal fremskynde udbygningen og få mere ud af den kapacitet, der allerede findes.
Hos Energinet er beskeden mere nuanceret: Hovedparten af de modne projekter i kategori 2 ventes at kunne få kapacitet. Men for kategori 3 og 4 bliver det vanskeligere.
"Vi har ikke alle resultater på plads, men det ser svært ud at give fuld netadgang til projekter i kategori 3 og 4," siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet.