De søger beskyttelse – men der er ikke plads til børnene
Nye tal viser tusindvis af afvisninger – både på grund af mangel på pladser og manglende plads til børn. Samtidig er et politisk aftalt takstloft endnu ikke omsat til lov.
Pixabay / Pexels
Hvad sker der?
- Krisecentrene afviste 7.600 henvendelser om ophold i 2025.
- I 3.100 tilfælde var der ikke en ledig plads.
- 700 afvisninger skyldtes, at centrene ikke havde plads til medfølgende børn.
- Et politisk aftalt takstloft er først planlagt omsat til lov i januar 2027.
Tusindvis af mennesker, der søger beskyttelse på et krisecenter, får ikke den plads, de beder om.
I 2025 blev 7.600 henvendelser om ophold afvist. I 3.100 tilfælde var forklaringen, at der ikke var en ledig plads.
Det viser nye tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Yderligere 700 henvendelser blev afvist, fordi krisecentrene ikke havde plads til de børn, der skulle følge med en forælder.
De 7.600 afvisninger er henvendelser – ikke nødvendigvis 7.600 forskellige mennesker. Danmarks Statistik oplyser, at 94 procent af henvendelserne ikke havde et gyldigt CPR-nummer. Derfor kan tallene ikke bruges som en optælling af, hvor mange personer der forgæves har søgt om ophold.
Næsten 19.000 henvendelser på et år
I alt registrerede krisecentrene 18.900 henvendelser i 2025. 11.800 af dem handlede om at få en ledig plads – knap seks ud af ti.
Borgerne stod selv for 62 procent af henvendelserne. Familie, venner og bekendte tog kontakt i 11 procent af tilfældene, mens kommunale medarbejdere stod for ni procent.
Danmarks Statistik har modtaget indberetninger fra 92 krisecentre. 87 centre har godkendt deres data for 2025.
Statistikken tæller henvendelser om vold eller trusler om vold i nære relationer. Den viser dermed både efterspørgslen efter en plads og de tilfælde, hvor mennesker søger hjælp på andre måder.
Børn risikerer også at stå uden plads
Når en forælder søger beskyttelse, skal der ofte findes plads til børnene også.
I 44 procent af opholdene i 2025 havde den voksne et eller flere børn med. I alt fulgte 2.600 børn med en forælder på krisecenter.
Samtidig blev 700 henvendelser afvist, fordi der ikke var plads til medfølgende børn. Det er ni procent af alle afvisninger.
I løbet af året opholdt 3.400 personer sig på et krisecenter. Det er to procent flere end i 2024, hvor tallet var 3.300. Af personerne i 2025 var 3.000 kvinder, 300 mænd, mens kønnet var ukendt for 100.
Siden 1. juli 2024 har mænd haft samme lovbestemte ret til ophold på krisecenter efter servicelovens § 109 som kvinder. Det betyder, at årets opgørelse omfatter begge køn, mens de historiske tal før lovændringen alene omfatter kvinder.
Region Sjælland ligger højest
Presset fordeler sig ikke ens over landet.
Målt i forhold til befolkningens størrelse havde Region Sjælland i 2025 den højeste andel af kvinder på krisecenter: 15 ud af 10.000 kvinder.
I Region Hovedstaden var andelen 14 ud af 10.000, mens Region Nordjylland lå på otte.
Tallene dokumenterer en geografisk forskel, men forklarer ikke i sig selv, hvorfor flere kvinder ender på krisecenter i nogle regioner. Det kan blandt andet hænge sammen med forskelle i befolkning, tilbud og adgang til hjælp – forhold, som statistikken ikke alene kan afgøre.
Flere kommercielle aktører er kommet til
Samtidig er markedet for krisecentre under forandring.
Social- og Boligministeriets Socialpolitiske Redegørelse 2024 viser, at kommercielle private tilbud udgjorde godt 11 procent af de godkendte krisecentre i 2019. I 2023 var andelen steget til knap 31 procent. Også andelen af pladser på kommercielt drevne centre voksede og nærmede sig tre ud af ti.
Ifølge oplysninger fra Social- og Boligministeriet, som Information har omtalt, er antallet af private, kommercielle krisecentre vokset fra seks i 2019 til 26 i 2026.
Udviklingen har skærpet diskussionen om, hvordan kommunerne skal betale for opholdene – og hvordan man sikrer, at offentlige midler går til den nødvendige hjælp.
LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, advarer mod et ensartet prisloft. Organisationen mener, at det kan ramme mindre og specialiserede centre, som har udgifter til målgrupper med særlige behov. LOKK peger blandt andet på børn og kvinder med handicap og ønsker en model, hvor betalingen afspejler den konkrete indsats.
Det er organisationens vurdering. Om et takstloft vil få den konsekvens, afhænger blandt andet af den endelige model og af, hvordan centrene bliver finansieret.
Politisk aftale må vente på lovgivning
Regeringen, SF og Konservative indgik 5. september 2025 en politisk aftale om takstlofter på krisecentre og herberger.
For krisecentrene blev der aftalt et loft på 3.197 kroner pr. døgn i 2024-priser. Aftalen indeholder også særlige takster for ophold med tre eller flere børn.
Formålet er blandt andet at give kommunerne bedre kontrol med udgifterne og begrænse risikoen for urimeligt høje betalinger.
Men aftalen er endnu ikke omsat til lov. Ifølge lovprogrammet for folketingssamlingen 2026/27 er lovforslaget om takstlofter på krisecentre og herberger først planlagt fremsat i januar 2027.
Det betyder, at der kan gå omkring 16 måneder fra den politiske aftale til den planlagte fremsættelse af lovforslaget. Først derefter kan Folketingets behandling vise, hvordan reglerne konkret bliver udformet.
Imens står ét tal tilbage fra den nye statistik: 7.600 afviste henvendelser om ophold på et år.
De søger beskyttelse – men der er ikke plads til børnene
Nye tal viser tusindvis af afvisninger – både på grund af mangel på pladser og manglende plads til børn. Samtidig er et politisk aftalt takstloft endnu ikke omsat til lov.
Pixabay / Pexels
Hvad sker der?
- Krisecentrene afviste 7.600 henvendelser om ophold i 2025.
- I 3.100 tilfælde var der ikke en ledig plads.
- 700 afvisninger skyldtes, at centrene ikke havde plads til medfølgende børn.
- Et politisk aftalt takstloft er først planlagt omsat til lov i januar 2027.
Tusindvis af mennesker, der søger beskyttelse på et krisecenter, får ikke den plads, de beder om.
I 2025 blev 7.600 henvendelser om ophold afvist. I 3.100 tilfælde var forklaringen, at der ikke var en ledig plads.
Det viser nye tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Yderligere 700 henvendelser blev afvist, fordi krisecentrene ikke havde plads til de børn, der skulle følge med en forælder.
De 7.600 afvisninger er henvendelser – ikke nødvendigvis 7.600 forskellige mennesker. Danmarks Statistik oplyser, at 94 procent af henvendelserne ikke havde et gyldigt CPR-nummer. Derfor kan tallene ikke bruges som en optælling af, hvor mange personer der forgæves har søgt om ophold.
Næsten 19.000 henvendelser på et år
I alt registrerede krisecentrene 18.900 henvendelser i 2025. 11.800 af dem handlede om at få en ledig plads – knap seks ud af ti.
Borgerne stod selv for 62 procent af henvendelserne. Familie, venner og bekendte tog kontakt i 11 procent af tilfældene, mens kommunale medarbejdere stod for ni procent.
Danmarks Statistik har modtaget indberetninger fra 92 krisecentre. 87 centre har godkendt deres data for 2025.
Statistikken tæller henvendelser om vold eller trusler om vold i nære relationer. Den viser dermed både efterspørgslen efter en plads og de tilfælde, hvor mennesker søger hjælp på andre måder.
Børn risikerer også at stå uden plads
Når en forælder søger beskyttelse, skal der ofte findes plads til børnene også.
I 44 procent af opholdene i 2025 havde den voksne et eller flere børn med. I alt fulgte 2.600 børn med en forælder på krisecenter.
Samtidig blev 700 henvendelser afvist, fordi der ikke var plads til medfølgende børn. Det er ni procent af alle afvisninger.
I løbet af året opholdt 3.400 personer sig på et krisecenter. Det er to procent flere end i 2024, hvor tallet var 3.300. Af personerne i 2025 var 3.000 kvinder, 300 mænd, mens kønnet var ukendt for 100.
Siden 1. juli 2024 har mænd haft samme lovbestemte ret til ophold på krisecenter efter servicelovens § 109 som kvinder. Det betyder, at årets opgørelse omfatter begge køn, mens de historiske tal før lovændringen alene omfatter kvinder.
Region Sjælland ligger højest
Presset fordeler sig ikke ens over landet.
Målt i forhold til befolkningens størrelse havde Region Sjælland i 2025 den højeste andel af kvinder på krisecenter: 15 ud af 10.000 kvinder.
I Region Hovedstaden var andelen 14 ud af 10.000, mens Region Nordjylland lå på otte.
Tallene dokumenterer en geografisk forskel, men forklarer ikke i sig selv, hvorfor flere kvinder ender på krisecenter i nogle regioner. Det kan blandt andet hænge sammen med forskelle i befolkning, tilbud og adgang til hjælp – forhold, som statistikken ikke alene kan afgøre.
Flere kommercielle aktører er kommet til
Samtidig er markedet for krisecentre under forandring.
Social- og Boligministeriets Socialpolitiske Redegørelse 2024 viser, at kommercielle private tilbud udgjorde godt 11 procent af de godkendte krisecentre i 2019. I 2023 var andelen steget til knap 31 procent. Også andelen af pladser på kommercielt drevne centre voksede og nærmede sig tre ud af ti.
Ifølge oplysninger fra Social- og Boligministeriet, som Information har omtalt, er antallet af private, kommercielle krisecentre vokset fra seks i 2019 til 26 i 2026.
Udviklingen har skærpet diskussionen om, hvordan kommunerne skal betale for opholdene – og hvordan man sikrer, at offentlige midler går til den nødvendige hjælp.
LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, advarer mod et ensartet prisloft. Organisationen mener, at det kan ramme mindre og specialiserede centre, som har udgifter til målgrupper med særlige behov. LOKK peger blandt andet på børn og kvinder med handicap og ønsker en model, hvor betalingen afspejler den konkrete indsats.
Det er organisationens vurdering. Om et takstloft vil få den konsekvens, afhænger blandt andet af den endelige model og af, hvordan centrene bliver finansieret.
Politisk aftale må vente på lovgivning
Regeringen, SF og Konservative indgik 5. september 2025 en politisk aftale om takstlofter på krisecentre og herberger.
For krisecentrene blev der aftalt et loft på 3.197 kroner pr. døgn i 2024-priser. Aftalen indeholder også særlige takster for ophold med tre eller flere børn.
Formålet er blandt andet at give kommunerne bedre kontrol med udgifterne og begrænse risikoen for urimeligt høje betalinger.
Men aftalen er endnu ikke omsat til lov. Ifølge lovprogrammet for folketingssamlingen 2026/27 er lovforslaget om takstlofter på krisecentre og herberger først planlagt fremsat i januar 2027.
Det betyder, at der kan gå omkring 16 måneder fra den politiske aftale til den planlagte fremsættelse af lovforslaget. Først derefter kan Folketingets behandling vise, hvordan reglerne konkret bliver udformet.
Imens står ét tal tilbage fra den nye statistik: 7.600 afviste henvendelser om ophold på et år.