Donald Trump er ikke selv på valg. Men tirsdagens midtvejsvalg kan afgøre, hvor meget modstand han møder i Kongressen i de sidste to år af sin præsidentperiode.

Vælgerne skal sammensætte begge kamre i Kongressen: Repræsentanternes Hus og Senatet. Republikanerne har flertallet i begge, men Demokraterne forsøger at overtage kontrollen.

Valget bliver samtidig en landsdækkende temperaturmåling på Trumps præsidentskab.

To kamre med hver sin rolle

USA's Kongres består af to kamre. Repræsentanternes Hus fordeler pladserne efter befolkningstal, mens hver af landets 50 delstater har to senatorer.

De to kamre har forskellige valgperioder og beføjelser.

Så meget kan Kongressen bremse Trump

Hvis Demokraterne overtager Repræsentanternes Hus, får de kontrol over kammerets udvalg og dagsorden.

De kan indkalde ministre og embedsmænd til høringer, kræve dokumenter udleveret og undersøge Trump-administrationens beslutninger. De kan også blokere lovforslag, som præsidenten ønsker gennemført.

Vinder Demokraterne også Senatet, får de større indflydelse på godkendelsen af Trumps ministre, dommere og andre centrale udnævnelser.

Men et demokratisk flertal betyder ikke, at Trump mister magten.

Præsidenten har fortsat betydelige beføjelser over for udenrigspolitikken og militæret. Han kan også nedlægge veto mod lovgivning. Et veto kræver to tredjedeles flertal i begge kamre at tilsidesætte.

I Senatet kræver de fleste almindelige lovforslag desuden 60 stemmer for at komme forbi den såkaldte filibuster. Et simpelt flertal er derfor ikke nok til at gennemføre alle politiske planer.

Demokraterne kan indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus, men det kræver to tredjedeles flertal blandt de fremmødte senatorer at dømme og fjerne præsidenten.

Det er en høj tærskel.

Valget kan mærkes i Danmark

USA er en afgørende militær allieret gennem NATO og et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Et magtskifte i Washington kan derfor få konsekvenser langt ud over amerikansk indenrigspolitik.

Grønland og Arktis: Forholdet mellem Danmark, Grønland og USA har været under pres, efter at Trump gentagne gange har fremsat ønsker om amerikansk kontrol over Grønland.

Den 22. september underskrev Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, en ny aftale om forsvarssamarbejdet i Arktis.

Aftalen opdaterer forsvarsaftalen fra 1951. Den åbner blandt andet mulighed for nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig, når parterne har aftalt de konkrete rammer.

Folketinget skal tage stilling til aftalen. Første behandling er sat til 12. november, mens anden behandling foreløbig er planlagt til 19. november. Den sidste behandling kan dog blive udskudt, hvis den grønlandske parlamentariske proces ikke er afsluttet.

Kongressen kan ikke afgøre, hvordan Folketinget stemmer. Men den amerikanske Kongres har indflydelse på militærbevillingerne og kan føre kontrol med administrationens aktiviteter. Et nyt flertal kan derfor få betydning for den politiske opbakning til USA's militære engagement i Arktis.

NATO og Ukraine: USA's militære kapacitet er afgørende for NATO. Kongressen har stor indflydelse på de økonomiske rammer for det amerikanske forsvar og på bevillinger til militær støtte til allierede.

Det gælder også Ukraine. Et demokratisk flertal kan forsøge at presse Trump-administrationen til at øge støtten eller stille større krav til regeringens håndtering af Rusland.

Men en demokratisk sejr er ingen garanti for en ny Ukraine-politik. Trump har fortsat stor indflydelse på diplomati og militære beslutninger. Demokraterne er heller ikke enige om, hvor omfattende USA's engagement i Europa skal være.

Handel og danske virksomheder: USA er et af Danmarks største eksportmarkeder. I 2025 eksporterede danske virksomheder varer og tjenester til USA for 375 milliarder kroner – 14 milliarder kroner mere end året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen omfatter både varer og tjenester, herunder varer, som danske virksomheder sælger i udlandet i forbindelse med forarbejdning dér.

Toldsatser, handelskonflikter og ændringer i amerikansk industripolitik kan derfor få direkte betydning for danske virksomheder.

Kongressen spiller en central rolle i handelspolitikken, men præsidenten har også beføjelser til at ændre toldsatser med hjemmel i eksisterende lovgivning.

Et nyt flertal vil ikke automatisk fjerne Trumps toldpolitik, men kan gøre det vanskeligere for administrationen at få nye initiativer igennem uden modstand.

Valget afgør ikke, om Trump bliver siddende som præsident. Det afgør, hvor frit han kan handle – og hvor stærk en modvægt han møder i Washington.

For Danmark kan forskellen mærkes i alt fra Grønland og NATO til eksporten til USA.