Myndigheder går uden om medierne: Nu bruger de influencere til at nå borgerne
Offentlige myndigheder tager influencere i brug for at nå borgerne. En ny OECD-rapport viser, hvordan den offentlige kommunikation flytter fra traditionelle medier til sociale platforme. Også danske skattekroner er gået til betalte samarbejder.

Ivan S / Pexels
Hvad sker der?
- Omkring hver tredje adspurgte institution samarbejder med influencere eller andre indholdsskabere, viser ny OECD-rapport.
- Københavns Kommune har ifølge B.T. tidligere brugt over en million kroner på influencere.
- Udviklingen rejser spørgsmål om åbenhed, troværdighed og offentlige kommunikationsbudgetter.
Offentlige myndigheder vil ikke længere nøjes med at sende pressemeddelelser og håbe på omtale i nyhedsmedierne.
De søger i stigende grad direkte kontakt med borgerne gennem sociale medier, influencere og digitale fællesskaber.
Det viser en ny rapport fra OECD.
Omkring en tredjedel af de adspurgte offentlige institutioner samarbejder med indholdsskabere eller kendte personer. Samarbejderne kan være både betalte og ubetalte.
Medierne mister terræn
OECD's undersøgelse bygger på svar fra 57 offentlige kommunikationsansvarlige fra 25 lande og Europa-Kommissionen.
Her vurderer 28 procent, at traditionelle nyhedsmedier ikke længere er den vigtigste kanal til at opfylde institutionernes kommunikationsmål.
Samtidig oplever 65 procent, at det er vanskeligt at få myndighedernes egne opslag til at nå bredt ud på sociale medier.
Derfor søger myndighederne hjælp hos personer, som allerede har borgernes opmærksomhed – og tillid.
Det handler ikke kun om rækkevidde. Ifølge OECD kan myndighederne også drage fordel af den troværdighed, som influencere har opbygget hos deres følgere.
Millionbeløb i København
Også danske myndigheder har taget metoden i brug.
Københavns Kommune har ifølge en tidligere opgørelse fra B.T. brugt 1.054.630 kroner på influencere. Beløbet er historisk og dokumenterer ikke kommunens aktuelle forbrug i 2026.
Sundhedsstyrelsen samarbejdede i 2024 med fem influencere om en kampagne, der skulle sætte fokus på danskernes alkoholkultur, skrev Radio IIII.
Samarbejdet vakte kritik, da en af influencerne tidligere havde delt opslag om alkohol, som ikke harmonerede med kampagnens budskab.
Sundhedsstyrelsen forklarede dengang, at man ikke havde kendt til det omtalte opslag.
Når tillid bliver et redskab
OECD ser muligheder i udviklingen. Myndigheder kan nå unge og andre målgrupper, som traditionelle informationskampagner har svært ved at engagere.
Men metoden rejser også principielle spørgsmål.
Når en influencer formidler et offentligt budskab, kan grænsen mellem personlig anbefaling, myndighedsinformation og betalt reklame blive mindre tydelig.
Det stiller krav til åbenhed om afsender, betaling og formål.
OECD fremhæver samtidig, at myndigheder bør måle kommunikationens faktiske effekt frem for alene at tælle visninger og klik.
For spørgsmålet er ikke kun, hvor mange borgere der ser en kampagne.
Det er også, om de bliver bedre oplyst – og om de ved, hvem der forsøger at påvirke dem.
Myndigheder går uden om medierne: Nu bruger de influencere til at nå borgerne
Offentlige myndigheder tager influencere i brug for at nå borgerne. En ny OECD-rapport viser, hvordan den offentlige kommunikation flytter fra traditionelle medier til sociale platforme. Også danske skattekroner er gået til betalte samarbejder.

Ivan S / Pexels
Hvad sker der?
- Omkring hver tredje adspurgte institution samarbejder med influencere eller andre indholdsskabere, viser ny OECD-rapport.
- Københavns Kommune har ifølge B.T. tidligere brugt over en million kroner på influencere.
- Udviklingen rejser spørgsmål om åbenhed, troværdighed og offentlige kommunikationsbudgetter.
Offentlige myndigheder vil ikke længere nøjes med at sende pressemeddelelser og håbe på omtale i nyhedsmedierne.
De søger i stigende grad direkte kontakt med borgerne gennem sociale medier, influencere og digitale fællesskaber.
Det viser en ny rapport fra OECD.
Omkring en tredjedel af de adspurgte offentlige institutioner samarbejder med indholdsskabere eller kendte personer. Samarbejderne kan være både betalte og ubetalte.
Medierne mister terræn
OECD's undersøgelse bygger på svar fra 57 offentlige kommunikationsansvarlige fra 25 lande og Europa-Kommissionen.
Her vurderer 28 procent, at traditionelle nyhedsmedier ikke længere er den vigtigste kanal til at opfylde institutionernes kommunikationsmål.
Samtidig oplever 65 procent, at det er vanskeligt at få myndighedernes egne opslag til at nå bredt ud på sociale medier.
Derfor søger myndighederne hjælp hos personer, som allerede har borgernes opmærksomhed – og tillid.
Det handler ikke kun om rækkevidde. Ifølge OECD kan myndighederne også drage fordel af den troværdighed, som influencere har opbygget hos deres følgere.
Millionbeløb i København
Også danske myndigheder har taget metoden i brug.
Københavns Kommune har ifølge en tidligere opgørelse fra B.T. brugt 1.054.630 kroner på influencere. Beløbet er historisk og dokumenterer ikke kommunens aktuelle forbrug i 2026.
Sundhedsstyrelsen samarbejdede i 2024 med fem influencere om en kampagne, der skulle sætte fokus på danskernes alkoholkultur, skrev Radio IIII.
Samarbejdet vakte kritik, da en af influencerne tidligere havde delt opslag om alkohol, som ikke harmonerede med kampagnens budskab.
Sundhedsstyrelsen forklarede dengang, at man ikke havde kendt til det omtalte opslag.
Når tillid bliver et redskab
OECD ser muligheder i udviklingen. Myndigheder kan nå unge og andre målgrupper, som traditionelle informationskampagner har svært ved at engagere.
Men metoden rejser også principielle spørgsmål.
Når en influencer formidler et offentligt budskab, kan grænsen mellem personlig anbefaling, myndighedsinformation og betalt reklame blive mindre tydelig.
Det stiller krav til åbenhed om afsender, betaling og formål.
OECD fremhæver samtidig, at myndigheder bør måle kommunikationens faktiske effekt frem for alene at tælle visninger og klik.
For spørgsmålet er ikke kun, hvor mange borgere der ser en kampagne.
Det er også, om de bliver bedre oplyst – og om de ved, hvem der forsøger at påvirke dem.