Nu er porten åben for målrettet phishing
Navn, adresse og CPR-nummer kan ifølge en professor i cybersikkerhed bruges til snyd og identitetstyveri.
Illustration: AI-genereret
Hvad sker der?
- Oplysninger om 8,8 millioner borgere er nu i uvedkommendes hænder.
- Navn, adresse og CPR-nummer er blandt de lækkede data.
- Professoren advarer: Svindel kan nu efterligne myndighederne overbevisende.
- Lån i andres navn vurderes dog ikke muligt med dataene alene.
Uvedkommende har fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner borgere i CPR-systemet. Det oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Systemet rummer både levende, udrejste og døde personer.
Ifølge Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, kan oplysningerne bruges til at målrette svindel mod den enkelte.
"Man kan sende meget vellignende mails og sms'er, som ser ud, som om de kommer fra myndigheder, blandt andet fordi de indeholder CPR-numre, eller man kender deres fødselsdag," siger han til Ritzau.
Han peger på, at mængden af data afgør, hvor overbevisende et angreb kan blive.
"Så jo mere data man har om folk, jo mere vellignende angreb kan man også lave," siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, til Ritzau.
Ifølge professoren er oplysningerne næppe nok til at optage lån i en andens navn. Til gengæld kan de bruges til andre former for identitetstyveri. Oplysningerne kan også sælges videre og kombineres med offentligt tilgængeligt materiale.
Nu er porten åben for målrettet phishing
Navn, adresse og CPR-nummer kan ifølge en professor i cybersikkerhed bruges til snyd og identitetstyveri.
Illustration: AI-genereret
Hvad sker der?
- Oplysninger om 8,8 millioner borgere er nu i uvedkommendes hænder.
- Navn, adresse og CPR-nummer er blandt de lækkede data.
- Professoren advarer: Svindel kan nu efterligne myndighederne overbevisende.
- Lån i andres navn vurderes dog ikke muligt med dataene alene.
Uvedkommende har fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner borgere i CPR-systemet. Det oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Systemet rummer både levende, udrejste og døde personer.
Ifølge Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, kan oplysningerne bruges til at målrette svindel mod den enkelte.
"Man kan sende meget vellignende mails og sms'er, som ser ud, som om de kommer fra myndigheder, blandt andet fordi de indeholder CPR-numre, eller man kender deres fødselsdag," siger han til Ritzau.
Han peger på, at mængden af data afgør, hvor overbevisende et angreb kan blive.
"Så jo mere data man har om folk, jo mere vellignende angreb kan man også lave," siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, til Ritzau.
Ifølge professoren er oplysningerne næppe nok til at optage lån i en andens navn. Til gengæld kan de bruges til andre former for identitetstyveri. Oplysningerne kan også sælges videre og kombineres med offentligt tilgængeligt materiale.