Nvidia-aktien falder efter mistanke om kinesisk spionage mod topchef
Nvidia-aktien sendes mandag ned med over fem procent på det amerikanske marked.

Anderseidesvik / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Nvidia-aktien dykker mandag med over fem procent på det amerikanske marked, efter at selskabets topchef har indrømmet, at han har haft en affære med en kvinde, der mistænkes for at være kinesisk spion.
Det står klart, efter at det amerikanske aktiemarked åbnede klokken 15.30 dansk tid.
Med et aktiefald i den størrelse står selskabet til at miste omkring 270 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet AFP.
Nvidia er et amerikansk selskab, der producerer avancerede computerchips til datacentre, der leverer computerkraft til kunstig intelligens (AI).
Det er et af verdens mest værdifulde selskaber. I øjeblikket ligger Nvidia på andenpladsen over selskaber med den højeste markedsværdi - kun overgået af Apple.
I weekenden meddelte Nvidia, at man vil indlede en undersøgelse af Jensen Huang, der er administrerende direktør i selskabet, for at finde ud af, om han har været udsat for kinesisk spionage.
Undersøgelsen kom, efter at Jensen Huang erkendte, at han har haft et romantisk forhold til den kinesiske forretningskvinde Alice Huang.
Hun er tidligere chef i selskabet Megaspeed, der ligger i Singapore, og som køber chips fra Nvidia.
I de seneste to år har Megaspeed købt Nvidia-chips til en værdi af 4,8 milliarder dollar.
Amerikanske myndigheder har gransket Megaspeed på grund af en mistanke om, at selskabet hjælper det kinesiske styre med at få adgang til avancerede chips, som der er forbud mod at sælge i Kina.
I oktober skrev avisen The New York Times, at der er tegn på, at Alice Huang kan have givet informationer videre til myndigheder i Kina.
- Markedet fortæller nu, at dette på ingen måde gavner aktien i en tid, hvor der er mange spekulationer om udbygning af datacentre, siger Chris Weston, der er forskningschef hos aktiehandelsplatformen Pepperstone, ifølge AFP.
Mandag har en talsperson fra Kinas udenrigsministerium afvist mistanken om spionage.
- Narrativet om en såkaldt kinesisk spion er fuldstændigt uunderbygget bagvaskelse og tilsvining, lød det fra talspersonen Guo Jiakun på et pressemøde.