Optrapning: Specialstyrke skal ramme Irans forsyningsruter

Handout / AFP / Ritzau Scanpix
USA skruer yderligere op for presset på Iran. En ny specialenhed skal forhindre transport af våben og ulovlige varer over landets grænser. Iran afviser planen.
Hvad sker der?
- USA opretter en ny enhed, der skal ramme Irans forsyningsruter.
- Enheden får omkring 20 civile og militære medarbejdere.
- USA hævder, at søblokaden har kostet Iran over 25 milliarder dollar i olieeksport.
- Irans Revolutionsgarde afviser, at amerikanerne kan lamme landets økonomi.
USA vil stramme grebet om Iran. Efter måneders blokade af iranske havne retter det amerikanske militær nu blikket mod landets grænser på landjorden.
En ny amerikansk enhed med navnet Task Force Iron Gate skal forsøge at forhindre Iran i at transportere avancerede våben, militært udstyr og andre sanktionsramte varer over landets grænser og via Det Kaspiske Hav.
Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i en meddelelse lørdag. Enheden får omkring 20 civile og militære medarbejdere med base i Tampa i Florida. Herfra skal de samarbejde med andre amerikanske myndigheder om at begrænse Irans forsyningsruter og pengestrømme.
"Oprettelsen af Task Force Iron Gate understøtter succesen med vores omfattende blokade af Iran til søs," siger admiral Brad Cooper, chef for Centcom, i meddelelsen.
Ifølge Cooper skal indsatsen samtidig gøre det vanskeligere for Iran at finansiere terrorisme, genopbygge våbenfabrikker og opruste landets militær.
Milliarder i tabt olieeksport
Den nye enhed kommer oven på USA's omfattende maritime blokade af Iran. Ifølge Centcom har blokaden i de seneste måneder forhindret Iran i at eksportere råolie for mere end 25 milliarder dollar, svarende til omkring 160 milliarder kroner.
Beløbet er det amerikanske militærs eget skøn og er ikke uafhængigt bekræftet. Amerikanerne fastholder samtidig kontrollen med skibstrafikken til og fra iranske havne.
Iran: USA vil fejle
I Teheran bliver den nye amerikanske plan mødt med en kontant afvisning. Irans Revolutionsgarde betegner Task Force Iron Gate som et forsøg på at lægge yderligere økonomisk pres på landet, men hævder, at USA ikke vil nå sit mål.
"Planen Iron Gate er blot et ordspil. Amerikanerne kan ikke nå deres mål om at lægge et så voldsomt økonomisk pres på Iran, at landets økonomi bryder sammen," siger Revolutionsgardens talsmand Hossein Mohebi til det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.
Han fremhæver, at Iran har forberedt sig på amerikansk pres og fortsat har tætte forbindelser til sine nabolande.