På Place de la République i Paris står statuen af Marianne, symbolet på den franske republik. Men hun er skændet af graffiti og omringet af sortklædte demonstranter.

Andre steder i Paris forsøger desperate butiksejere at holde plyndrende grupper på afstand.

Den prisbelønnede britiske politolog, best seller-forfatter og Reform UK-politiker Matt Goodwin fulgte med i billederne fra den franske hovedstad.

Og han ser dem som et varsel om, hvad der venter resten af Europa.

"Jeg tror, at urolighederne vil sprede sig nu, for vi står over for store protester i Europa i den kommende måned, også her i Storbritannien," siger han til Y.

En stor del af demonstranterne er ifølge øjenvidneberetninger delt på sociale medier unge med anden etnisk baggrund.

Men det er ikke kun den gruppe, Goodwin mener at se vende sig mod de europæiske samfund.

"Man ser ikke kun uintegrerede anden- og tredjegenerationsindvandrere. Man ser også unge indfødte franskmænd, som tydeligvis ikke føler nogen tilknytning eller loyalitet over for deres eget samfund."

For Goodwin er der en afgørende forskel mellem at protestere mod en regering og at ødelægge sit eget samfund.

"Når man brænder historiske bygninger ned, når man ødelægger små familieejede virksomheder, så protesterer man ikke længere mod en bestemt politik. Så ødelægger man sin egen arv."

Hvordan er Europa nået dertil?

Goodwin placerer en væsentlig del af ansvaret hos de politiske og kulturelle eliter. Netop dem har han et særligt kendskab til.

Han har selv været en del af dem.

Manden der skiftede side

Matt Goodwin er i dag en markant skikkelse på den britiske populistiske højrefløj.

Han har skrevet flere bøger om populisme, politiske værdier og national identitet, og hans nyhedsbrev har næsten 100.000 abonnenter.

Men hans vej ind i politik er usædvanlig. Da han begyndte sin ph.d. i 2004, var han efter eget udsagn en forholdsvis liberal ung mand, der så kritisk på netop de politiske bevægelser, han i dag selv er blevet en del af.

Han gjorde lynkarriere i den akademiske verden og blev professor som 33-årig.

"Jeg var en af de yngste professorer i landet. Jeg var fuldt integreret i det hele. Jeg arbejdede på Chatham House, jeg holdt oplæg ved World Economic Forum."

Men over de følgende to årtier ændrede hans syn på Storbritannien og den politiske elite sig. Finanskrisen, brexit, islamistisk terror, grooming-skandalerne og coronanedlukningerne bidrog til en voksende desillusion.

Det var dog ikke kun begivenhederne uden for universitetet, der forandrede ham. Også hans egen arbejdsplads begyndte at tage sig anderledes ud.

"Jeg oplevede en venstrefløj på universiteterne, der blev radikal og afkoblet fra almindelige mennesker. Pensumlister blev afkoloniseret, studerende blev tvunget til at gennemføre prøver om hvide privilegier.”

Hans kritik retter sig dog ikke kun mod universiteternes ideologiske udvikling. Den handler også om de mennesker, han mødte i toppen af samfundet.

"Jeg ved godt, at det lyder som en kliché, men jeg tror virkelig på det. Der findes en meget stor del af eliteklassen, som oprigtigt er ligeglade med befolkningen.”

"Jeg har hørt den fuldstændige mangel på respekt for den demokratiske folkevilje, for valgresultater og for resultaterne af folkeafstemninger.”

"Det kender I også til i Danmark med de folkeafstemninger, I historisk har haft," siger han.

I begyndelsen af 2020'erne besluttede han sig for at ændre sit liv. I dag har Goodwin forladt universitetsverdenen og er politiker for det stærkt indvandringskritiske parti Reform UK.

Men han mener ikke, at han har forkastet alle sine tidligere værdier.

"Grundlæggende vil jeg stadig sige, at jeg på mange områder er ret liberal."

"Jeg har det fint med seksuel mangfoldighed, jeg har det fint med ægteskab mellem personer af samme køn. Hvis man arbejder hårdt, bidrager, lærer sproget og integrerer sig fuldt ud, er jeg åben over for en mindre mængde indvandring," siger han.

Hvordan er han så endt på den populistiske højrefløj?

Hans eget svar er, at det ikke kun er ham, der har flyttet sig. Dem, der engang var liberale eller almindelige socialdemokrater, har radikaliseret sig.

"De har begrænset ytringsfriheden, de har gennemført masseindvandring. De har været fanatiske omkring grøn omstilling, selv når det har svækket Europas energiforsyning. De har kritiseret USA for kritikkens skyld, samtidig med at de ikke har investeret i deres eget forsvar og deres egen sikkerhed."

"Og bagefter har de belært alle andre om, hvor forfærdelig den oprindelige befolkning er, samtidig med at de har ignoreret islamismen og de meget reelle trusler mod vores samfund.”

Her gør han en lille pause og sukker.

"Man kan også bare sige, at jeg med tiden blev voksen."

Memoricide: Udslettelse af nationens hukommelse

Matt Goodwins seneste bog hedder Suicide of a Nation, hvilket kan oversættes til "En nations selvmord".

Bogen gennemgår de politiske beslutninger, der har medført masseindvandringen til Storbritannien og er fyldt med statistikker over asyl, migration og kriminalitet.

Men bogens titel peger på hans dybere pointe: At hans land er blevet svækket af indre kræfter, navnlig af medier, politikere og skolesystemet.

"Vi har oplært og undervist en hel generation af unge mennesker i grundlæggende at forkaste deres egen kulturelle arv."

Ifølge ham har de til gengæld lært alt om, hvor Vesten er gået galt i fortiden, hvad enten det handler om slaveri eller kolonialisme.

"Vi lærer dem slet ikke i nær samme grad om alle de vidunderlige bedrifter, helte, myter og erindringer, der løber gennem vores kultur."

Han bruger begrebet memoricide. Det er et lån fra den fransk-kroatiske læge Mirko Dražen Grmek, der i 1991 brugte det til at beskrive ødelæggelsen af Dubrovnik.

Matt Goodwin bruger det bredt om ødelæggelsen af nationens hukommelse, og for ham er det helt centralt.

"For hvis unge mennesker ikke har forbindelse til deres rødder, bliver det meget svært for dem at føle noget tilhørsforhold eller nogen loyalitet over for nationen."

Og han mener, at problemet rækker langt ud over klasseværelserne og historiebøgerne. Det er den måde, man tager livet af en nation på, mener han.

"Man har fortalt mennesker, at de er individer, at de ikke rigtig er knyttet til en nation. Og konsekvensen er, at de dermed ikke rigtig selv eksisterer."

Han henviser blandt andet til en undersøgelse lavet af YouGov i 2025, der viser, at kun 11 procent af unge briter ville kæmpe for Storbritannien, hvis landet kom i krig.

"Vi ser et sammenbrud i den nationale sammenhængskraft. Ikke kun på grund af masseindvandring og nedbrudte grænser, selv om det er en meget stor del af forklaringen, men også fordi vi har taget en forhammer og smadret vores eget fundament."

Vigtigt med et etnisk flertal

Goodwins forestilling om national identitet rækker længere end historie, kultur og fælles værdier.

Ifølge ham kræver en nation også et klart etnisk flertal.

"Forestil dig Danmark. Hvis man demografisk udskiftede alle de oprindelige danskere med anden- og tredjegenerationsindvandrere, som kaldte sig danskere, ville det så stadig være Danmark?"

Hans eget svar er nej.

"For nationer bliver ikke kun skabt gennem kulturelt tilhørsforhold. Nationer bliver også skabt ved at have en etnicitet, ved at have et flertal."

Han peger på London som et eksempel.

"Folk har sagt til mig: Jeg synes, at ordet 'udskiftning' er kontroversielt. Og mit svar til dem er: Hvilket andet ord bruger man, når en hovedstad som London på omkring 70 år er gået fra at være 90 procent hvidt britisk til 36 procent hvidt britisk?"

En trussel mod demokratiet

Tidligere i år forsøgte Matt Goodwin selv at omsætte sine analyser til politisk handling. Han stillede op for Reform UK ved et suppleringsvalg i den britiske valgkreds Gorton and Denton.

I årevis havde han studeret populistiske bevægelser og deres vælgere. Nu gik han selv fra dør til dør for at bede om deres stemmer.

Og valgkampen gjorde et stærkt indtryk på ham. Goodwin blev nummer to efter De Grønnes kandidat og opnåede derfor ikke valg. Hans kritikere siger, at han har slået fejl.

Selv peger han på, at han stillede op i en valgkreds, hvor omkring 30 procent af vælgerne er muslimer, og hvor hans modstander fra De Grønne lykkedes ved at tale om Gaza og Mellemøsten i stedet for partiets mærkesag, som er klima.

Ifølge ham fik valgkampen ham til at indse, hvor store problemer Storbritannien og resten af Vesten står over for.

"For det, jeg oplevede dér, var sekterisme. Folk stemte efter religiøse skillelinjer, specifikt islam, frem for at stemme efter, hvad der er i landets bedste interesse."

"Vi står over for et virkelig stort problem, og vi risikerer efter min mening at miste vores demokrati i løbet af de kommende årtier, medmindre vi virkelig ændrer kurs."

Tiden løber ud

Ifølge Matt Goodwin var det ikke kun ham, der så en større advarsel i lokalvalget. Den ene ting, der gik igen blandt hans vælgere fra den hvide arbejderklasse, var dette:

Følelsen af, at tiden løber ud.

Det er efter hans opfattelse ikke kun en britisk bekymring. Han mener, at den samme følelse findes i store dele af Europa, og at billederne fra Paris kun vil forstærke den.

"Jeg tror, at det er sådan, mange mennesker i Europa har det nu. Især når de ser billederne fra Frankrig, optøjerne og kaosset."

"Jeg tror, at mange mennesker kan mærke, at det, vi engang kendte som Europa, Danmark, Frankrig eller England, inden for blot én menneskealder vil blive ikke bare radikalt anderledes, men måske ligefrem uigenkendeligt."