Penge på vej til landsbyskolerne. Se, hvad der afgør, om din kommune får del i dem
En ny aftale sender efter planen 400 millioner kroner til ti kommuner over tre år. Først afgør faldet i børnetal og indbyggertal, hvem der kommer i betragtning.

Tima Miroshnichenko / Pexels
Hvad sker der?
- Regeringen, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at støtte landsbyskoler i ti kommuner.
- Aftalen fordeler 400 millioner kroner for årene 2027–2029.
- Kommunerne skal blandt andet have mistet børn i skolealderen for at komme i betragtning.
- Kommunerne afgør fortsat, hvilke af deres skoler der skal holdes åbne.
En landsbyskole kan stå til lukning, uden at dens kommune får del i den nye statslige pulje. For pengene fordeles efter kommunens befolkningstal og skolestruktur, ikke efter en liste over skoler, der er truet af lukning.
Det fremgår af aftalen, som regeringen, Enhedslisten og Alternativet har indgået.
Mere end hver tiende folkeskole i en kommune skal tælle som landsbyskole efter aftalens regler. Desuden skal kommunen have mistet mindst 20 procent af børnene i skolealderen siden 2016, samtidig med at dens samlede befolkning er blevet mindre.
Kommuner med et fald på mindst 15 procent i antallet af børn kan også komme med, hvis indbyggertallet samtidig er faldet mindst 5 procent.
Når kommunerne først er valgt, tæller noget andet. Pengene fordeles efter, hvor mange børn i skolealderen der bor i byer med under 2.000 indbyggere.
Kalundborg står ifølge Undervisningsministeriets beregning til det største beløb i 2027, 32,8 millioner kroner.
Læsø står til det mindste, 1,6 millioner.
De øvrige kommuner er Frederikshavn, Langeland, Lemvig, Lolland, Morsø, Odsherred, Skive og Struer.
Kommunerne kan blandt andet bruge pengene på personale, undervisningsmaterialer og vedligeholdelse.
Aftalen giver ingen garanti for, at en bestemt skole fortsætter. Det er fortsat kommunerne, der beslutter, om en skole skal lukkes eller lægges sammen med en anden.
Kommunerne skal føre regnskab for pengene og betale ubrugte midler tilbage.
Planen er at fordele 200 millioner kroner i 2027 og 100 millioner kroner om året i 2028 og 2029. Udbetalingen forudsætter, at bevillingen videreføres på de kommende finanslove.
Den sidste del af de foreslåede 500 millioner kroner ligger i 2030 og skal fordeles senere.
Penge på vej til landsbyskolerne. Se, hvad der afgør, om din kommune får del i dem
En ny aftale sender efter planen 400 millioner kroner til ti kommuner over tre år. Først afgør faldet i børnetal og indbyggertal, hvem der kommer i betragtning.

Tima Miroshnichenko / Pexels
Hvad sker der?
- Regeringen, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at støtte landsbyskoler i ti kommuner.
- Aftalen fordeler 400 millioner kroner for årene 2027–2029.
- Kommunerne skal blandt andet have mistet børn i skolealderen for at komme i betragtning.
- Kommunerne afgør fortsat, hvilke af deres skoler der skal holdes åbne.
En landsbyskole kan stå til lukning, uden at dens kommune får del i den nye statslige pulje. For pengene fordeles efter kommunens befolkningstal og skolestruktur, ikke efter en liste over skoler, der er truet af lukning.
Det fremgår af aftalen, som regeringen, Enhedslisten og Alternativet har indgået.
Mere end hver tiende folkeskole i en kommune skal tælle som landsbyskole efter aftalens regler. Desuden skal kommunen have mistet mindst 20 procent af børnene i skolealderen siden 2016, samtidig med at dens samlede befolkning er blevet mindre.
Kommuner med et fald på mindst 15 procent i antallet af børn kan også komme med, hvis indbyggertallet samtidig er faldet mindst 5 procent.
Når kommunerne først er valgt, tæller noget andet. Pengene fordeles efter, hvor mange børn i skolealderen der bor i byer med under 2.000 indbyggere.
Kalundborg står ifølge Undervisningsministeriets beregning til det største beløb i 2027, 32,8 millioner kroner.
Læsø står til det mindste, 1,6 millioner.
De øvrige kommuner er Frederikshavn, Langeland, Lemvig, Lolland, Morsø, Odsherred, Skive og Struer.
Kommunerne kan blandt andet bruge pengene på personale, undervisningsmaterialer og vedligeholdelse.
Aftalen giver ingen garanti for, at en bestemt skole fortsætter. Det er fortsat kommunerne, der beslutter, om en skole skal lukkes eller lægges sammen med en anden.
Kommunerne skal føre regnskab for pengene og betale ubrugte midler tilbage.
Planen er at fordele 200 millioner kroner i 2027 og 100 millioner kroner om året i 2028 og 2029. Udbetalingen forudsætter, at bevillingen videreføres på de kommende finanslove.
Den sidste del af de foreslåede 500 millioner kroner ligger i 2030 og skal fordeles senere.