Derfor er Polen i krise
Polens præsident vendte om midt under en flyrejse til Afrika, da en strid om landets forfatningsdomstol eksploderede. Nu beskylder han regeringen for at have overtaget domstolen med magt.

Sergei Gapon / AFP / Ritzau Scanpix
Polen er kastet ud i en alvorlig politisk krise, hvor landets præsident og premierminister står stejlt over for hinanden i en strid om kontrollen med landets forfatningsdomstol.
Konflikten kulminerede fredag aften, da domstolens præsident, Bogdan Święczkowski, og hans næstkommanderende blev suspenderet i en måned af en anden dommer, Anna Korwin-Piotrowska, som samtidig erklærede, at hun overtog ledelsen.
Beslutningen fik den polske præsident, Karol Nawrocki, til at afbryde en flyrejse til Senegal og vende hjem.
Natten til lørdag mødte han op ved domstolen i Warszawa, hvor hundredvis af demonstranter havde samlet sig, og kampklædt politi bevogtede bygningen.
Politiet anholdt tre demonstranter efter sammenstød, hvor nogle forsøgte at trænge gennem afspærringerne.
Lørdag morgen udsendte Nawrocki en erklæring med en alvorlig anklage:
"I nat blev Republikken Polens forfatningsmæssige orden krænket, og et forfatningsmæssigt statsorgan blev overtaget med magt."
Han krævede politiet fjernet fra domstolen og indkaldte landets politiske partier til krisemøde.
Men premierminister Donald Tusk ser helt anderledes på sagen.
Han mener, at regeringen forsøger at genoprette domstolenes uafhængighed efter otte års politisk indblanding fra det tidligere nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS).
"Genoprettelse af retsstaten er vores pligt," skrev Tusk på X.
For at forstå konflikten skal man tilbage til 2015, da PiS kom til magten.
Partiet gennemførte omfattende ændringer af retssystemet og udpegede omstridte dommere til forfatningsdomstolen, som afgør, om landets love overholder forfatningen.
Ændringerne udløste skarp kritik fra EU og internationale domstole, der satte spørgsmålstegn ved domstolens uafhængighed.
Da Tusk overtog regeringsmagten i 2023, lovede han at rette op på forholdene.
Men arbejdet er blevet vanskeliggjort af præsident Nawrocki, der er politisk allieret med PiS.
Han har nægtet at godkende flere af parlamentets nye dommere, mens den nu suspenderede domstolspræsident har forhindret andre i at tiltræde.
Hvem bestemmer nu
Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvem der skal lede domstolen, men også hvem der lovligt kan udpege og afsætte dens dommere.
Der er desuden rejst juridisk tvivl om, hvorvidt dommeren, der fredag suspenderede ledelsen, overhovedet havde beføjelse til det.
Regeringen hævder at forsvare retsstaten. Præsidenten beskylder den for at bryde forfatningen.
Dermed står Polen med en konflikt, hvor begge parter mener at forsvare demokratiet, men er grundlæggende uenige om, hvad loven tillader.