Autismediagnoser: Kæmpe forskel fra kommune til kommune
I nogle kommuner har 5,9 procent af de 0-24-årige fået registreret en autismediagnose. I andre er andelen 1,3 procent. Samtidig er den årlige registrerede andel seksdoblet siden 2010.
photographed by Søren Møller / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Hvad sker der?
- Kommunernes andel med registreret autisme varierer fra 1,3 til 5,9 procent.
- Forskerne har undersøgt knap 2,93 millioner danskere fra 2010 til 2025.
- Den årlige andel med registreret autisme er steget fra 0,20 til 1,2 procent.
- Nyt studie viser store forskelle, men kan ikke forklare, hvorfor de opstår.
Andelen af børn og unge med en registreret autismediagnose afhænger markant af, hvilken kommune de bor i.
I nogle kommuner har 5,9 procent af de 0-24-årige på et tidspunkt fået diagnosen. I andre kommuner er andelen blot 1,3 procent.
Det svarer til en forskel på 4,5 gange.
Det fremgår af et nyt landsdækkende registerstudie fra Syddansk Universitet og forskningsprojektet Bedst for Os. Forskerne har kortlagt psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt 2.930.744 personer i alderen 0-24 år fra 2010 til 2025.
De geografiske tal er justeret for forskelle i kommunernes alders- og kønssammensætning.
Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet og sidsteforfatter på studiet, mener, at forskellene rejser spørgsmål om adgangen til udredning og behandling.
"Tallene giver ikke svaret, men de viser, hvor vi skal begynde at lede," siger han i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.
Studiet kan ikke afgøre, hvorfor nogle kommuner ligger så højt og andre så lavt. Forskellene kan blandt andet hænge sammen med befolkningens behov, adgangen til udredning eller lokale forskelle i klinisk praksis.
Autismediagnoserne er seksdoblet
De geografiske forskelle står ikke alene. Den årlige andel af 0-24-årige med en registreret autismediagnose er steget fra 0,20 procent i 2010 til 1,2 procent i 2025.
Det er en seksdobling.
Også ADHD/ADD er steget markant. Her er den årlige andel vokset fra 0,41 til 2,3 procent i samme periode.
Brugen af melatonin er samtidig steget fra 0,14 til 3,0 procent. Tallene dækker personer, der har indløst mindst én recept i løbet af året.
Stigningen dokumenterer ikke i sig selv, at flere udvikler psykiske lidelser. Den kan også afspejle, at flere bliver undersøgt, at flere får adgang til udredning, og at diagnosticeringspraksis ændrer sig.
Nye studier peger på ændret diagnosticering
To danske studier i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry giver et interessant perspektiv på udviklingen.
I september offentliggjorde forskere fra blandt andet Aarhus Universitet en undersøgelse af 71.317 børn og unge med ADHD eller autisme. De blev sammenlignet med 713.170 jævnaldrende uden diagnoserne.
Forskerne undersøgte 19 forhold, blandt andet familiens sociale og økonomiske forhold samt forhold omkring fødslen.
Resultatet var, at forskellene mellem børnene med diagnoser og deres jævnaldrende blev mindre fra 2012 til 2022. Det gjaldt især flere sociale og biologiske risikofaktorer.
Eksempelvis faldt sammenhængen mellem lav fødselsvægt og senere diagnose fra en odds ratio på 1,54 i 2012-2013 til 1,17 i 2020-2022.
Forskerne peger på ændret diagnosticeringspraksis og sundhedsvæsenets kapacitet som mulige forklaringer. Resultatet betyder ikke, at diagnoserne er blevet mindre belastende for det enkelte barn.
Et andet dansk studie i JAMA Psychiatry har undersøgt den genetiske risikoprofil hos personer, der fik ADHD- eller autismediagnose fra 1994 til 2016.
Her fandt forskerne, at den gennemsnitlige genetiske risikoprofil var lavere blandt personer, der blev diagnosticeret senere i perioden. Forskerne vurderer, at resultatet understøtter bredere diagnostiske kriterier som en mulig forklaring på flere diagnoser.
Det er ikke dokumentation for fejldiagnosticering. Genetiske risikoscorer kan heller ikke bruges til at afgøre, om den enkelte persons diagnose er rigtig.
OECD ser samme udvikling
Den internationale udvikling peger i samme retning.
OECD skriver i en rapport fra marts, at antallet af børn og unge med autismediagnoser er steget to til fire gange på 15 år i OECD-landene.
Organisationen peger på øget opmærksomhed, mindre stigma, tidligere opsporing og bredere diagnostiske kriterier som væsentlige forklaringer.
Flere diagnoser øger samtidig behovet for støtte i sundhedsvæsenet, skolerne og det sociale system.
Forskerne bag det danske studie har udviklet det offentligt tilgængelige værktøj BUP-stat, hvor kommuner og borgere kan sammenligne udviklingen i diagnoser og medicinforbrug på tværs af landet.
Tallene viser, hvor forskellene er størst. Men de giver ikke i sig selv svar på, om børnene får den udredning og hjælp, de har brug for.
Autismediagnoser: Kæmpe forskel fra kommune til kommune
I nogle kommuner har 5,9 procent af de 0-24-årige fået registreret en autismediagnose. I andre er andelen 1,3 procent. Samtidig er den årlige registrerede andel seksdoblet siden 2010.
photographed by Søren Møller / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Hvad sker der?
- Kommunernes andel med registreret autisme varierer fra 1,3 til 5,9 procent.
- Forskerne har undersøgt knap 2,93 millioner danskere fra 2010 til 2025.
- Den årlige andel med registreret autisme er steget fra 0,20 til 1,2 procent.
- Nyt studie viser store forskelle, men kan ikke forklare, hvorfor de opstår.
Andelen af børn og unge med en registreret autismediagnose afhænger markant af, hvilken kommune de bor i.
I nogle kommuner har 5,9 procent af de 0-24-årige på et tidspunkt fået diagnosen. I andre kommuner er andelen blot 1,3 procent.
Det svarer til en forskel på 4,5 gange.
Det fremgår af et nyt landsdækkende registerstudie fra Syddansk Universitet og forskningsprojektet Bedst for Os. Forskerne har kortlagt psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt 2.930.744 personer i alderen 0-24 år fra 2010 til 2025.
De geografiske tal er justeret for forskelle i kommunernes alders- og kønssammensætning.
Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet og sidsteforfatter på studiet, mener, at forskellene rejser spørgsmål om adgangen til udredning og behandling.
"Tallene giver ikke svaret, men de viser, hvor vi skal begynde at lede," siger han i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.
Studiet kan ikke afgøre, hvorfor nogle kommuner ligger så højt og andre så lavt. Forskellene kan blandt andet hænge sammen med befolkningens behov, adgangen til udredning eller lokale forskelle i klinisk praksis.
Autismediagnoserne er seksdoblet
De geografiske forskelle står ikke alene. Den årlige andel af 0-24-årige med en registreret autismediagnose er steget fra 0,20 procent i 2010 til 1,2 procent i 2025.
Det er en seksdobling.
Også ADHD/ADD er steget markant. Her er den årlige andel vokset fra 0,41 til 2,3 procent i samme periode.
Brugen af melatonin er samtidig steget fra 0,14 til 3,0 procent. Tallene dækker personer, der har indløst mindst én recept i løbet af året.
Stigningen dokumenterer ikke i sig selv, at flere udvikler psykiske lidelser. Den kan også afspejle, at flere bliver undersøgt, at flere får adgang til udredning, og at diagnosticeringspraksis ændrer sig.
Nye studier peger på ændret diagnosticering
To danske studier i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry giver et interessant perspektiv på udviklingen.
I september offentliggjorde forskere fra blandt andet Aarhus Universitet en undersøgelse af 71.317 børn og unge med ADHD eller autisme. De blev sammenlignet med 713.170 jævnaldrende uden diagnoserne.
Forskerne undersøgte 19 forhold, blandt andet familiens sociale og økonomiske forhold samt forhold omkring fødslen.
Resultatet var, at forskellene mellem børnene med diagnoser og deres jævnaldrende blev mindre fra 2012 til 2022. Det gjaldt især flere sociale og biologiske risikofaktorer.
Eksempelvis faldt sammenhængen mellem lav fødselsvægt og senere diagnose fra en odds ratio på 1,54 i 2012-2013 til 1,17 i 2020-2022.
Forskerne peger på ændret diagnosticeringspraksis og sundhedsvæsenets kapacitet som mulige forklaringer. Resultatet betyder ikke, at diagnoserne er blevet mindre belastende for det enkelte barn.
Et andet dansk studie i JAMA Psychiatry har undersøgt den genetiske risikoprofil hos personer, der fik ADHD- eller autismediagnose fra 1994 til 2016.
Her fandt forskerne, at den gennemsnitlige genetiske risikoprofil var lavere blandt personer, der blev diagnosticeret senere i perioden. Forskerne vurderer, at resultatet understøtter bredere diagnostiske kriterier som en mulig forklaring på flere diagnoser.
Det er ikke dokumentation for fejldiagnosticering. Genetiske risikoscorer kan heller ikke bruges til at afgøre, om den enkelte persons diagnose er rigtig.
OECD ser samme udvikling
Den internationale udvikling peger i samme retning.
OECD skriver i en rapport fra marts, at antallet af børn og unge med autismediagnoser er steget to til fire gange på 15 år i OECD-landene.
Organisationen peger på øget opmærksomhed, mindre stigma, tidligere opsporing og bredere diagnostiske kriterier som væsentlige forklaringer.
Flere diagnoser øger samtidig behovet for støtte i sundhedsvæsenet, skolerne og det sociale system.
Forskerne bag det danske studie har udviklet det offentligt tilgængelige værktøj BUP-stat, hvor kommuner og borgere kan sammenligne udviklingen i diagnoser og medicinforbrug på tværs af landet.
Tallene viser, hvor forskellene er størst. Men de giver ikke i sig selv svar på, om børnene får den udredning og hjælp, de har brug for.