Vegansk mælk har en skjult pris: Forskere advarer om mangel på livsvigtige næringsstoffer
Havremælk i kaffen og vegansk ost på brødet. Ny britisk forskning advarer om risikoen for mangel på vigtige næringsstoffer. Samtidig viser helt nye danske tal fra DTU og Danmarks Statistik, at plantedrikke især har fået fodfæste i storbyerne.
AS Photography / Pexels
Hvad sker der?
- Ny britisk forskning viser, at plantebaserede mejeriprodukter kan øge risikoen for utilstrækkeligt jodindtag.
- Danske piger mellem 11 og 17 år får mindre mælk end anbefalet, viser DTU-tal.
- DTU dokumenterer, at jodindholdet i danske børn og unges kost er faldet.
- Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at plantedrikke står stærkest i København.
Havremælk har for længst erobret kaffekopperne. Mandel- og sojadrik fylder på supermarkedernes hylder, og plantebaseret yoghurt og ost har fået deres egne kølediske.
For mange er valget en del af en grønnere livsstil. Mindre komælk, færre animalske produkter og forhåbentlig en mindre klimabelastning. Men nu advarer britiske forskere om en mulig bagside ved den grønne omstilling af vores madvaner.
En ny undersøgelse, offentliggjort i The Lancet Planetary Health og omtalt af The Guardian torsdag, viser, at selv en delvis udskiftning af mælk, ost og yoghurt med plantebaserede alternativer kan føre til et lavere indtag af vigtige vitaminer og mineraler.
Særligt jod er et problem. Mineralet er afgørende for stofskiftet og for udviklingen af hjernen,
Unge piger får mindre mælk og jod
Bag det generelt gode danske billede gemmer sig en udvikling, som vækker bekymring.
DTU's nyeste kostundersøgelse viser, at jodindholdet pr. energienhed i kosten blandt børn og unge mellem 11 og 17 år er faldet med 19 procent siden den forrige landsdækkende undersøgelse fra 2011-2013. Det betyder ikke nødvendigvis, at de unge har udviklet jodmangel. Men udviklingen viser, at deres kost i dag indeholder mindre jod i forhold til energiindholdet.
En anden DTU-undersøgelse fra marts 2026 viser samtidig, at piger mellem 11 og 17 år får langt mindre mælk end anbefalet. De indtager i gennemsnit omkring 160 gram mælk og mælkeprodukter om dagen mod kostrådenes anbefaling på 300-350 milliliter.
Det lave indtag kan især få betydning for deres tilførsel af calcium og B12-vitamin, fremhæver DTU. Forskerne understreger dog, at undersøgelsen ikke fortæller, hvad pigerne drikker i stedet for mælk.
Danmark har en vigtig fordel
I Danmark har vi siden 2000 haft obligatorisk tilsætning af jod til almindeligt husholdningssalt og salt i brød og bagværk. I 2019 blev kravet skærpet. Og den danske ordning ser ud til at have stor betydning.
DTU Fødevareinstituttets omfattende undersøgelse af danskernes kostvaner, offentliggjort i februar 2026, viser, at den beregnede andel med risiko for utilstrækkeligt jodindtag generelt er under 10 procent i samtlige undersøgte aldersgrupper. Undersøgelsen bygger på kostregistreringer fra 3.824 danskere mellem fire og 80 år.
Det betyder dog ikke, at danskere trygt kan undvære mejeriprodukternes næringsstoffer. DTU finder nemlig, at mælk og mejeriprodukter står for 12-18 procent af danskernes samlede jodindtag. Brød og jodberiget salt i madlavningen bidrager også betydeligt.
Grøn omstilling med ernæringsmæssig udfordring
De britiske forskere efterlyser nu større krav til producenterne om at berige plantebaserede alternativer med jod. Og her har Danmark allerede erfaring med en af de løsninger, forskerne peger på: Jodberiget salt i brød.
Den britiske diætist Nichola Ludlam-Raine understreger over for The Guardian, at et skifte til plantebaserede produkter ikke automatisk betyder mangel på næringsstoffer. Det afgørende er den samlede kost. Hendes råd er at vælge produkter, hvor der tydeligt står på emballagen, at de er tilsat jod.
De danske tal peger i samme retning: Vi har generelt en god beskyttelse mod for lavt jodindtag, men mælk og mejeriprodukter leverer fortsat vigtige næringsstoffer. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi sikrer, at plantebaserede alternativer kan erstatte både mejeriprodukternes funktion i køkkenet og deres bidrag til vores ernæring.
Hver anden britiske teenagepige er udsat
Forskerne fra University of Surrey og Queen's University Belfast har undersøgt 289 plantebaserede produkter på det britiske marked.
Kun 12 procent var tilsat jod. Til sammenligning var 61 procent tilsat calcium, mens 46 procent var beriget med B12-vitamin.
Vegansk mælk har en skjult pris: Forskere advarer om mangel på livsvigtige næringsstoffer
Havremælk i kaffen og vegansk ost på brødet. Ny britisk forskning advarer om risikoen for mangel på vigtige næringsstoffer. Samtidig viser helt nye danske tal fra DTU og Danmarks Statistik, at plantedrikke især har fået fodfæste i storbyerne.
AS Photography / Pexels
Hvad sker der?
- Ny britisk forskning viser, at plantebaserede mejeriprodukter kan øge risikoen for utilstrækkeligt jodindtag.
- Danske piger mellem 11 og 17 år får mindre mælk end anbefalet, viser DTU-tal.
- DTU dokumenterer, at jodindholdet i danske børn og unges kost er faldet.
- Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at plantedrikke står stærkest i København.
Havremælk har for længst erobret kaffekopperne. Mandel- og sojadrik fylder på supermarkedernes hylder, og plantebaseret yoghurt og ost har fået deres egne kølediske.
For mange er valget en del af en grønnere livsstil. Mindre komælk, færre animalske produkter og forhåbentlig en mindre klimabelastning. Men nu advarer britiske forskere om en mulig bagside ved den grønne omstilling af vores madvaner.
En ny undersøgelse, offentliggjort i The Lancet Planetary Health og omtalt af The Guardian torsdag, viser, at selv en delvis udskiftning af mælk, ost og yoghurt med plantebaserede alternativer kan føre til et lavere indtag af vigtige vitaminer og mineraler.
Særligt jod er et problem. Mineralet er afgørende for stofskiftet og for udviklingen af hjernen,
Unge piger får mindre mælk og jod
Bag det generelt gode danske billede gemmer sig en udvikling, som vækker bekymring.
DTU's nyeste kostundersøgelse viser, at jodindholdet pr. energienhed i kosten blandt børn og unge mellem 11 og 17 år er faldet med 19 procent siden den forrige landsdækkende undersøgelse fra 2011-2013. Det betyder ikke nødvendigvis, at de unge har udviklet jodmangel. Men udviklingen viser, at deres kost i dag indeholder mindre jod i forhold til energiindholdet.
En anden DTU-undersøgelse fra marts 2026 viser samtidig, at piger mellem 11 og 17 år får langt mindre mælk end anbefalet. De indtager i gennemsnit omkring 160 gram mælk og mælkeprodukter om dagen mod kostrådenes anbefaling på 300-350 milliliter.
Det lave indtag kan især få betydning for deres tilførsel af calcium og B12-vitamin, fremhæver DTU. Forskerne understreger dog, at undersøgelsen ikke fortæller, hvad pigerne drikker i stedet for mælk.
Danmark har en vigtig fordel
I Danmark har vi siden 2000 haft obligatorisk tilsætning af jod til almindeligt husholdningssalt og salt i brød og bagværk. I 2019 blev kravet skærpet. Og den danske ordning ser ud til at have stor betydning.
DTU Fødevareinstituttets omfattende undersøgelse af danskernes kostvaner, offentliggjort i februar 2026, viser, at den beregnede andel med risiko for utilstrækkeligt jodindtag generelt er under 10 procent i samtlige undersøgte aldersgrupper. Undersøgelsen bygger på kostregistreringer fra 3.824 danskere mellem fire og 80 år.
Det betyder dog ikke, at danskere trygt kan undvære mejeriprodukternes næringsstoffer. DTU finder nemlig, at mælk og mejeriprodukter står for 12-18 procent af danskernes samlede jodindtag. Brød og jodberiget salt i madlavningen bidrager også betydeligt.
Grøn omstilling med ernæringsmæssig udfordring
De britiske forskere efterlyser nu større krav til producenterne om at berige plantebaserede alternativer med jod. Og her har Danmark allerede erfaring med en af de løsninger, forskerne peger på: Jodberiget salt i brød.
Den britiske diætist Nichola Ludlam-Raine understreger over for The Guardian, at et skifte til plantebaserede produkter ikke automatisk betyder mangel på næringsstoffer. Det afgørende er den samlede kost. Hendes råd er at vælge produkter, hvor der tydeligt står på emballagen, at de er tilsat jod.
De danske tal peger i samme retning: Vi har generelt en god beskyttelse mod for lavt jodindtag, men mælk og mejeriprodukter leverer fortsat vigtige næringsstoffer. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi sikrer, at plantebaserede alternativer kan erstatte både mejeriprodukternes funktion i køkkenet og deres bidrag til vores ernæring.
Hver anden britiske teenagepige er udsat
Forskerne fra University of Surrey og Queen's University Belfast har undersøgt 289 plantebaserede produkter på det britiske marked.
Kun 12 procent var tilsat jod. Til sammenligning var 61 procent tilsat calcium, mens 46 procent var beriget med B12-vitamin.