Tillidsrepræsentant er bekymret for troværdigheden efter TV 2-program
Fællestillidsrepræsentant hilser undersøgelse af "Alle elsker Rasmus" velkommen, siger han til Journalisten.

I TV 2's nyhedsorganisation er der en bekymring for, om forløbet omkring det nu afpublicerede tv-program "Alle elsker Rasmus" slider på TV 2's troværdighed.
Også selv om nyhedsafdelingen organisatorisk er adskilt fra underholdningsafdelingen.
Det siger TV 2's fællestillidsrepræsentant, Palle Jensen, til medlemsbladet Journalisten.
Derfor "hilser han det velkomment", at indholdsdirektør Ulla Pors søndag meldte ud, at tv-stationen nu vil iværksætte en undersøgelse af forløbet.
Det omfatter processen, beslutningerne, dialogen med de medvirkende og selve klipningen af programmet.
Et lydklip med Rasmus Wallbridges grin, da han får at vide, at det hele er fup, er blevet brugt to gange.
Gennem fire måneder har 149 personer, heriblandt bedstevennen og komikerkollegaen Martin Johannes Larsen, bildt Rasmus Wallbridge ind, at han skulle lave sin helt egen spillefilm - komikerens store drøm.
Men det hele viser sig at være iscenesat, for Rasmus Wallbridge er i virkeligheden hovedpersonen i et underholdningsprogram af TV 2 og produktionsselskabet Drive Studios.
Personer i mediebranchen og seere har kritiseret konceptet.
Først forsvarede TV 2 programmet. Men fem dage efter premieren blev "Alle elsker Rasmus" afpubliceret.