Hvad sker der?
- To højhastighedstog er stødt sammen i den spanske region Toledo onsdag morgen.
- Spanske myndigheder bekræfter ifølge det spanske medie La Vanguardia, at 46 personer har mistet livet.
- Et af togene var på vej fra Madrid til Sevilla, mens det andet tog var på vej i modsatte retning.
- Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, skriver på X, at han er rystet over nyheden.
To højhastighedstog kolliderede onsdag morgen mellem byen Urda og byerne Mora og Orgaz i provinsen Toledo i Spanien.
Spanske myndigheder oplyser ifølge La Vanguardia, at 46 personer har mistet livet i togulykken.
Det ene tog var afgået fra Madrid og var på vej mod Sevilla. Det andet tog kørte i modsat retning.
Pedro Sanchez, der er spansk premierminister, skriver på det sociale medie X, at han er "rystet over den alvorlige togulykke i Toledo".
Ifølge La Vanguardia var der 147 personer på det ene tog, mens der var 397 personer med det andet tog.