Tyskland truer med nej til EU-budget: Alle skal bidrage til Ukraine
Medmindre alle EU-lande bidrager retfærdigt til Ukraine, vil Tyskland ikke godkende EU's næste langtidsbudget, advarer Merz.

Michael Kappeler / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Tysklands kansler Friedrich Merz kobler EU-budgettet til yderligere støtte til Ukraine.
- Ukraine mangler omkring 70 milliarder euro til finansiering i 2027.
- EU ventes at skulle dække omkring 45 milliarder euro af hullet.
- Merz kræver, at alle 27 medlemslande bidrager uden undtagelser.
EU-landene står over for at skulle finde yderligere 335 milliarder kroner til Ukraine i 2027. Og denne gang skal alle bidrage "retfærdigt".
Det fastslår Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i et brev til formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.
I brevet, som det tyske nyhedsbureau dpa har set, skriver Merz:
"Et fælles tilsagn om, at vi alle uden undtagelse vil yde et retfærdigt bidrag til at udligne denne forskel, er en afgørende forudsætning for at løse dette problem og for at drøfte eventuelle yderligere spørgsmål, især dem med økonomiske konsekvenser," skriver Merz.
Merz kobler Ukraine til EU-budgettet
Dermed kæder Merz støtten til Ukraine sammen med den vigtige forhandling om EU's næste langsigtede budget.
Ifølge Financial Times truer den tyske kansler med at blokere EU's budget for perioden 2028-2034, hvis medlemslandene ikke bliver enige om en fælles finansieringsløsning for Ukraine.
Den tyske forbundskansler har bedt Costa om at gøre spørgsmålet til en "prioritet" på det uformelle EU-topmøde i Dublin fredag.
Topmødet var ellers planlagt til at handle om brugen af kunstig intelligens (AI).
Men krigen i Ukraine er igen ved at tage dagsordenen fra Europas andre udfordringer.
Ud over Merz' anmodning har Italiens premierminister, Giorgia Meloni, bedt om, at topmødet også skal diskutere EU's linje i forhandlingerne om fred i Ukraine.
Merz' brev kommer, mens EU-landenes ledere går ind i en afgørende slutspurt frem mod jul. Her venter tre topmøder.
De skal efter planen ende med en aftale mellem EU-landene om det næste langsigtede budget.
EU-landene er langt fra enige
Der er dog fortsat langt fra de seks sparsommelige lande, hvor Tyskland, Danmark og Sverige befinder sig, til de 17 EU-lande, der ønsker at forsvare EU's regionale støtte.
Også Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, har talt for en mere retfærdig fordeling af byrderne. Herunder også støtten til Ukraine.
"De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede."
"Så det er simpelthen ikke rimeligt at øge Sveriges nationale bidrag endnu mere," siger Ulf Kristersson.
Kristerssons udtalelse understreger, at EU-landene ikke længere står samlet om støtten til Ukraine.
Da EU sidste år bevilgede et lån på 90 milliarder euro til Ukraine, var det kun 24 af de 27 EU-lande, der sagde ja til at hæfte for lånet.
Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet bad om at stå uden for.
Også i andre dele af Europa er der tegn på krigstræthed blandt dele af befolkningerne.
I Tyskland har AfD overhalet Merz' parti, CDU, og er nu ifølge målingerne det største parti i Tyskland.
AfD ønsker et stop for støtten til Ukraine og en hurtig fredsaftale med Rusland.
Den nye regning presser Merz, fordi Tyskland i forvejen er den største bidragyder til EU-budgettet og en af Ukraines største økonomiske støtter.