Velkommen til Zelenskyj, men det er ikke os, du skal besøge - det er det øvrige Europa, der ikke betaler
Alles øjne er rettet mod Abu Dhabi, hvor Ukraine, Rusland og USA mødes til de første forhandlinger siden marts.
Undtagen i Danmark.
Her er alles øjne på præsident Zelenskyj, der ikke selv er i Abu Dhabi, men har fundet tid til at besøge sin bedste allierede.
Danmark er den største donor til Ukraine. Ifølge tyske Kiel Institutet, der følger strømmen af donationer, er Danmark med sine 3,47 procent af BNP den suverænt største giver af både penge og militært udstyr.
Det er fornuftigt af ‘krigspræsidenten’ at besøge Mette Frederiksen og det øvrige Folketing, inden forhandlingerne for alvor begynder.
Zelenskyj skal holde venskabet og opbakningen varm i et Europa, der ikke kan enes om særlig meget.
Vi er blevet en kontinent af selvfede, egoistiske og kortsigtede politikere og borgere, der har sørget for, at vi har det godt og overlader det hårde arbejde til andre og de kommende generationer.
Vi er ikke i stand til at forsvare os selv. Vi har spenderet hele ‘fredsdividenden’ på velfærd og kynisk ladet amerikanerne om den europæiske sikkerhed.
Præsident Trump vækkede os og nu er den militære opbygning omsider begyndt, men vi kan stadig ikke forsvare os.
Det samme gælder på energi-fronten. Vi kan ikke forsyne os selv. Tyskerne overlod det til russerne og lod dem levere gas. Danmark bygger vindmøller, fordi det føles rigtigt. Ingen af os har strøm nok. Tyskerne henter det stadig hos russerne og har gjort det under hele krigen. Danmark er afhængig af Norge og Sverige.
Europa er i stigende grad ved at marginalisere sig selv.
Væksten er lav. Vi investerer for lidt. Vi regulerer for meget.
Vi ved det, rapport efter rapport fortæller det, men alligevel fortsætter vi i samme spor.
Det er blandt andet derfor, at Europa er sat udenfor døren i de vigtigste forhandlinger om Europas fremtid.
På møderne i Abu Dhabi sidder Europa ikke med ved bordet. Det er kun forhandlere fra Ukraine, Rusland og USA, der forhandler direkte. De europæiske embedsfolk må vente i side-gemakkerne.
Det handler endda om sikkerhedspolitik i Europa.
Det er vores krig, det er vores grænser og det er vores børns sikkerhed, der er på spil. Måske skal der trækkes grænser, måske skal der formuleres en ny sikkerhedsgaranti, måske skal NATO reduceres.
Vi havnet i en situation, hvor tidligere politikeres manglende udsyn og forståelse for det lange perspektiv blev vekslet med hurtige valgsejre..
Det er Merkel, Blair, Sarkozy - og ja, vores egen Anders Fogh Rasmussen, der ikke investerede i tide.
Zelenskyjs besøg vil i dag blive fejret og stribevis af folketingsmedlemmer vil stille op til selfies. Sådan var det også sidst.
Zelenskyj ER imponerende og vil gå over i historien. Men det er ikke danskerne, han skal vinde over.
Det er Spanien, Portugal, Grækenland, Østrig og Schweiz for at nævne nogle få lande, der ikke betaler noget.
De store lande som Tyskland, England og Frankrig betaler store beløb, men i forhold til deres BNP er det under EN procent.
Zelenskyj har travlt og måske løber han ud for tid.
Og måske må han indse, at vi ikke er villige til at kæmpe for ‘noget’ i Europa.