Vi får færre børn, end vi ønsker: Ny forskning peger på en overset forklaring
Økonomiens betydning er overvurderet, men kulturen har til gengæld en overraskende stor betydning for vores børneønsker. Det viser en ny international undersøgelse.
Katerina Holmes / Pexels
Mange mennesker drømmer om et familieliv med flere børn, end der faktisk bliver født.
En undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden har vist, at 51 procent af danske kvinder på mindst 45 år har fået færre børn, end de ønskede. Nu viser en ny undersøgelse, at problemet går igen i næsten alle Vestlige lande.
Forskere fra Institute for Family Studies og Wheatley Institute har undersøgt knap 10.000 menneskers familieønsker og værdier.
I næsten alle de undersøgte lande er fødselstallet lavere end det børnetal, deltagerne i gennemsnit mener ville gøre dem lykkeligst.
Forskerne peger på en overset mulig forklaring på fødselskrisen:
De mennesker, vi omgiver os med, og vores forestillinger om det gode liv kan være med til at forme, hvor mange børn vi selv ønsker os.
Vi bliver påvirket af kulturen
"Folk får de familier, som deres samfund fortæller dem, det er godt at have."
Sådan siger demografen Lyman Stone, en af forskerne bag rapporten Baby Nudges: How Social Influences Shape Fertility Choices, til det amerikanske medie The Washington Stand.
Forskerne mener, at vores ønsker om børn ikke kun afhænger af økonomi og praktiske forhold.
De formes også af, hvilke familier vi ser omkring os, og om venner, forældre og andre forbilleder betragter børn som en glæde eller en belastning.
Hvis børn forbindes med glæde og mening, kan det ifølge forskerne styrke lysten til at få dem. Bliver de derimod først og fremmest set som en byrde, kan det trække i den modsatte retning.
En baby er ikke altid velkommen
Undersøgelsen giver flere opsigtsvækkende eksempler.
Deltagere, der forventer, at deres venner vil fejre endnu en baby, har 20 procent større sandsynlighed for at planlægge et barn mere.
Også de kommende bedsteforældres holdninger ser ud til at spille ind. Deltagere, der oplever opbakning fra deres egne forældre, har 30 procent større sandsynlighed for at planlægge familieforøgelse.
Omvendt finder forskerne, at familier med tre eller flere børn oftere møder negative reaktioner på deres familiestørrelse.
Selv kendte mennesker kan spille en rolle. Deltagere, der beundrer en offentlig person med flere børn end dem selv, har 14 procent større sandsynlighed for at planlægge endnu et barn.
Afviser typiske forklaringer
Rapporten forholder sig også til flere af de typiske forklaringer på de faldende børnetal:
Høje boligpriser, dyre børn og økonomisk usikkerhed.
Men ifølge forskerne kan økonomien ikke stå alene. Mennesker med vidt forskellige børnetal kan leve under nogenlunde samme økonomiske forhold.
Forskerne har også undersøgt en anden udbredt forklaring: At kvinder fravælger børn, fordi de står med en uforholdsmæssig stor del af husarbejdet og børnepasningen.
Her finder de ingen tydelig sammenhæng mellem, hvor retfærdigt husarbejdet opleves fordelt, og hvor mange børn deltagerne ønsker eller planlægger at få.
Resultaterne peger ifølge forskerne på, at fødselskrisen også kan handle om vores forestillinger om det gode liv – og om hvor meget plads vi ønsker at give børn i det.
Vi får færre børn, end vi ønsker: Ny forskning peger på en overset forklaring
Økonomiens betydning er overvurderet, men kulturen har til gengæld en overraskende stor betydning for vores børneønsker. Det viser en ny international undersøgelse.
Katerina Holmes / Pexels
Mange mennesker drømmer om et familieliv med flere børn, end der faktisk bliver født.
En undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden har vist, at 51 procent af danske kvinder på mindst 45 år har fået færre børn, end de ønskede. Nu viser en ny undersøgelse, at problemet går igen i næsten alle Vestlige lande.
Forskere fra Institute for Family Studies og Wheatley Institute har undersøgt knap 10.000 menneskers familieønsker og værdier.
I næsten alle de undersøgte lande er fødselstallet lavere end det børnetal, deltagerne i gennemsnit mener ville gøre dem lykkeligst.
Forskerne peger på en overset mulig forklaring på fødselskrisen:
De mennesker, vi omgiver os med, og vores forestillinger om det gode liv kan være med til at forme, hvor mange børn vi selv ønsker os.
Vi bliver påvirket af kulturen
"Folk får de familier, som deres samfund fortæller dem, det er godt at have."
Sådan siger demografen Lyman Stone, en af forskerne bag rapporten Baby Nudges: How Social Influences Shape Fertility Choices, til det amerikanske medie The Washington Stand.
Forskerne mener, at vores ønsker om børn ikke kun afhænger af økonomi og praktiske forhold.
De formes også af, hvilke familier vi ser omkring os, og om venner, forældre og andre forbilleder betragter børn som en glæde eller en belastning.
Hvis børn forbindes med glæde og mening, kan det ifølge forskerne styrke lysten til at få dem. Bliver de derimod først og fremmest set som en byrde, kan det trække i den modsatte retning.
En baby er ikke altid velkommen
Undersøgelsen giver flere opsigtsvækkende eksempler.
Deltagere, der forventer, at deres venner vil fejre endnu en baby, har 20 procent større sandsynlighed for at planlægge et barn mere.
Også de kommende bedsteforældres holdninger ser ud til at spille ind. Deltagere, der oplever opbakning fra deres egne forældre, har 30 procent større sandsynlighed for at planlægge familieforøgelse.
Omvendt finder forskerne, at familier med tre eller flere børn oftere møder negative reaktioner på deres familiestørrelse.
Selv kendte mennesker kan spille en rolle. Deltagere, der beundrer en offentlig person med flere børn end dem selv, har 14 procent større sandsynlighed for at planlægge endnu et barn.
Afviser typiske forklaringer
Rapporten forholder sig også til flere af de typiske forklaringer på de faldende børnetal:
Høje boligpriser, dyre børn og økonomisk usikkerhed.
Men ifølge forskerne kan økonomien ikke stå alene. Mennesker med vidt forskellige børnetal kan leve under nogenlunde samme økonomiske forhold.
Forskerne har også undersøgt en anden udbredt forklaring: At kvinder fravælger børn, fordi de står med en uforholdsmæssig stor del af husarbejdet og børnepasningen.
Her finder de ingen tydelig sammenhæng mellem, hvor retfærdigt husarbejdet opleves fordelt, og hvor mange børn deltagerne ønsker eller planlægger at få.
Resultaterne peger ifølge forskerne på, at fødselskrisen også kan handle om vores forestillinger om det gode liv – og om hvor meget plads vi ønsker at give børn i det.