Arvinger sår tvivl om salg af milliarddyrt van Gogh-maleri
Van Gogh-værk skal på auktion i næste uge. Arvinger siger dog, at der tidligere kan være sket et tvangssalg.

dilara irem / Pexels
Auktionshuset Sotheby's arbejder på at løse en tvist om et planlagt salg af et maleri af den verdensberømte kunstner Vincent van Gogh.
Det siger auktionshuset i en udtalelse til mediet BBC.
Maleriet, der har titlen "Châtaigniers en fleurs", skal efter planen sælges på auktion i New York i USA onsdag. Det er vurderet til 180 millioner dollar, hvilket svarer til 1,2 milliarder kroner.
Omfattende undersøgelser for at afklare tvangssalg
Repræsentanter for arvinger efter en familie med efternavnet Fischer, der tidligere ejede maleriet i Tyskland, siger dog, at maleriet kan være blevet solgt under tvang.
Det kan være sket i de år, hvor nazisterne kom til magten, lyder det.
Sotheby's siger, at auktionshusets egen "omfattende undersøgelse" ikke har kunnet fastslå dette.
Auktionshuset vil dog samarbejde med familien for at forsøge at finde en løsning, lyder det.
"Sotheby's tager spørgsmål om proveniens og tilbagelevering af kunstværker yderst alvorligt og har foretaget en omfattende undersøgelse af ejerskabshistorikken for "Châtaigniers en fleurs", siger auktionshuset til BBC.
Proveniens er et begreb, der beskriver eksempelvis et kunstværks oprindelse eller herkomst.
"Vi er bekendt med de bekymringer, som repræsentanter for Fischer-arvingerne for nylig har rejst, og vi har været i dialog med dem om maleriets historie.
"Selv om vores hidtidige undersøgelser ikke har fastslået, at maleriet blev solgt under tvang, anerkender vi betydningen af at gå konstruktivt og velovervejet i dialog med familien, og vi er fast besluttede på at arbejde hen imod en gensidigt tilfredsstillende løsning".
Maleriet, hvis titel kan oversættes til "Blomstrende kastanjetræer", sælges som en del af en samling med navnet Blaquier-Arrieta.
Familien Fischer vil have malere undersøgt
På Sotheby's hjemmeside beskrives oliemaleriets proveniens, og auktionshuset beskriver også, hvordan det har undersøgt værkets ejerskabshistorik siden 1890.
Her fremgår det, at Samuel Fischer, som var en berømt tysk forlægger, købte maleriet i 1909, hvorefter det gik i arv i familien efter hans død i 1934.
Maleriet blev deponeret hos Paul Cassirer i den hollandske hovedstad, Amsterdam, i 1932 eller 1933, inden det i 1936 kom til den franske hovedstad, Paris, hos Henriette og Marcel Kapferer.
Fire andre ejere har siden haft maleriet, inden det i år blev sat til salg på auktion, fremgår det.
Ifølge avisen The New York Times har en advokat for Fischer-familiens arvinger skrevet til Sotheby's.
Advokaten skal her have sagt til auktionshuset, at maleriet blev solgt i Amsterdam før Anden Verdenskrig som følge af økonomiske tab, som Fischer-familiens forlag led under nazisterne.
Advokaten har ikke umiddelbart svaret på BBC's henvendelse om sagen.