Belastningen fra pesticider stiger og ødelægger målsætning
Trods strategi om mindre belastning fra pesticider er belastningen på miljø og sundhed steget markant.
Mirko Fabian / Pexels
En målsætning om mindre belastning fra pesticider på sundhed og miljø er nu faldet.
I 2022 aftalte Folketinget, at belastningen fra pesticider skulle reduceres i 2025.
Men i stedet er belastningen blot steget til et langt højere niveau.
Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen, der udregner den såkaldte pesticidbelastningsindikator.
- Det er komplet utilfredsstillende og slet ikke godt nok, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) i en pressemeddelelse.
Forud for regeringens nye indsats mod sprøjtemidler i landbruget har Miljøstyrelsen trukket tal for de seneste 12 års udvikling i pesticidernes belastning.
Påvirkningen opgøres med en pesticidbelastningsindikator.
Indikatoren viser, at påvirkningen fra pesticiderne i 2025 var på det næsthøjeste niveau i 12 år.
Og at belastningen på miljø og sundhed blot er steget, siden Folketinget i 2022 vedtog en strategi for at sænke den.
Under den daværende S-regering indgik Folketinget en aftale, der ville sænke pesticidbelastningsindikatoren til 1,43 i 2025.
Men i stedet er tallet steget til 2,29.
Udviklingen er under al kritik og kræver en hårdere indsats, siger miljøministeren.
- Tallene kalder tydeligt på en ny ambitiøs pesticidstrategi, der sikrer de nødvendige initiativer til at nedbringe belastningen fra pesticider, siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.
Fra 2024 til 2025 steg belastningen med 33 procent.
En del af den stigning kan tilskrives, at landbruget har indkøbt pesticider til lager, som ellers blev gjort forbudt sidste år.
Det drejer sig om 33 pesticider, der indeholder aktivstoffer, som kan danne og udvaske PFAS-stoffet TFA til grundvandet.
TFA er vurderet skadeligt for både fostre og forplantningsevnen hos mennesker, skriver Miljøministeriet.
Forud for forbuddet mod disse pesticider blev der købt et lager af dem, som så er blevet brugt sidenhen.
Det forklarer en del af stigningen fra 2024 til 2025, men ikke det hele.
Hvis den andel fraregnes, er pesticidbelastningen groft estimeret til 1,99.
Det er stadig en stigning og overskridelse af målet, påpeger ministeriet.
Overskridelsen vækker harme i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er et alvorligt tilbageslag for et mål, vi i forvejen var langt fra at nå, siger direktør Lars Midtiby i en pressemeddelelse.
Han påpeger også, at landbrugets indkøb til lager af kommende forbudte stoffer er kritisabelt.
- Tallene viser et mønster, vi kender: Når en stramning er på vej, hamstrer landbruget de sprøjtemidler, der bliver ramt af stramningen, og så risikerer naturen, vores drikkevand og danskerne at betale prisen.
Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ser de udfasede fluorholdige pesticider som "nødvendige" for at kunne "bekæmpe sygdomme, ukrudt og skadedyr i afgrøderne, så landmændene fortsat kan levere gode udbytter og høj kvalitet".
Det siger direktør for planteproduktion i Landbrug & Fødevarer Peter Nyegaard Nissen i en skriftlig kommentar.
- En ambitiøs pesticidstrategi skal både beskytte vores grundvand og natur og samtidig sikre, at danske landmænd fortsat kan producere fødevarer effektivt og konkurrencedygtigt. De to hensyn bør balanceres, så de ikke står i modsætning til hinanden, siger direktøren.
Belastningen fra pesticider stiger og ødelægger målsætning
Trods strategi om mindre belastning fra pesticider er belastningen på miljø og sundhed steget markant.
Mirko Fabian / Pexels
En målsætning om mindre belastning fra pesticider på sundhed og miljø er nu faldet.
I 2022 aftalte Folketinget, at belastningen fra pesticider skulle reduceres i 2025.
Men i stedet er belastningen blot steget til et langt højere niveau.
Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen, der udregner den såkaldte pesticidbelastningsindikator.
- Det er komplet utilfredsstillende og slet ikke godt nok, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) i en pressemeddelelse.
Forud for regeringens nye indsats mod sprøjtemidler i landbruget har Miljøstyrelsen trukket tal for de seneste 12 års udvikling i pesticidernes belastning.
Påvirkningen opgøres med en pesticidbelastningsindikator.
Indikatoren viser, at påvirkningen fra pesticiderne i 2025 var på det næsthøjeste niveau i 12 år.
Og at belastningen på miljø og sundhed blot er steget, siden Folketinget i 2022 vedtog en strategi for at sænke den.
Under den daværende S-regering indgik Folketinget en aftale, der ville sænke pesticidbelastningsindikatoren til 1,43 i 2025.
Men i stedet er tallet steget til 2,29.
Udviklingen er under al kritik og kræver en hårdere indsats, siger miljøministeren.
- Tallene kalder tydeligt på en ny ambitiøs pesticidstrategi, der sikrer de nødvendige initiativer til at nedbringe belastningen fra pesticider, siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.
Fra 2024 til 2025 steg belastningen med 33 procent.
En del af den stigning kan tilskrives, at landbruget har indkøbt pesticider til lager, som ellers blev gjort forbudt sidste år.
Det drejer sig om 33 pesticider, der indeholder aktivstoffer, som kan danne og udvaske PFAS-stoffet TFA til grundvandet.
TFA er vurderet skadeligt for både fostre og forplantningsevnen hos mennesker, skriver Miljøministeriet.
Forud for forbuddet mod disse pesticider blev der købt et lager af dem, som så er blevet brugt sidenhen.
Det forklarer en del af stigningen fra 2024 til 2025, men ikke det hele.
Hvis den andel fraregnes, er pesticidbelastningen groft estimeret til 1,99.
Det er stadig en stigning og overskridelse af målet, påpeger ministeriet.
Overskridelsen vækker harme i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er et alvorligt tilbageslag for et mål, vi i forvejen var langt fra at nå, siger direktør Lars Midtiby i en pressemeddelelse.
Han påpeger også, at landbrugets indkøb til lager af kommende forbudte stoffer er kritisabelt.
- Tallene viser et mønster, vi kender: Når en stramning er på vej, hamstrer landbruget de sprøjtemidler, der bliver ramt af stramningen, og så risikerer naturen, vores drikkevand og danskerne at betale prisen.
Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ser de udfasede fluorholdige pesticider som "nødvendige" for at kunne "bekæmpe sygdomme, ukrudt og skadedyr i afgrøderne, så landmændene fortsat kan levere gode udbytter og høj kvalitet".
Det siger direktør for planteproduktion i Landbrug & Fødevarer Peter Nyegaard Nissen i en skriftlig kommentar.
- En ambitiøs pesticidstrategi skal både beskytte vores grundvand og natur og samtidig sikre, at danske landmænd fortsat kan producere fødevarer effektivt og konkurrencedygtigt. De to hensyn bør balanceres, så de ikke står i modsætning til hinanden, siger direktøren.